Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 07
Ledelse: 13 kommuner fastholder små enheder
Mens 80 procent af landets kommuner har ændret strukturen på daginstitutions­området, holder 13 kommuner fast i de små enheder, viser en kommuneundersøgelse.
Af: Gitte Rebsdorf
Børnehaver, vuggestuer og skolefritidsområdet over hele landet har i de seneste knap 10 år været udsat for en lang række ledelsesændringer. 80 procent af kommunerne har foretaget strukturændringer, hvorimod 13 kommuner holder sig uden for denne reformbølge, viser en undersøgelse som BUPL's politisk/økonomiske team har gennemført for Børn&Unge.
I Randers Kommune, som med sine knap 100.000 indbyggere hører til en af de nye storkommuner, mener man, at ulemperne ved ledelsesændringerne er for store, blandt andet fordi der bliver længere fra bund til top.
"Fordelene ved at indføre for eksempel områdeledelse er ikke store nok. For os er det afgørende, at ledelsen er tæt på, og at hver institution har ledelsesmæssig autonomi og kan optræde som en selvstændig enhed. Områdeledelse har ofte karakter af et ekstra led," siger Søren Kjær, direktør for Børn og Ungeområdet i Randers Kommune.
Heller ikke Herning Kommune, som også tæller omkring 100.000 indbyggere, ønsker at ændre på strukturen. Det har der hverken været administrativ eller politisk interesse for, oplyser Hanne Kargaard, afdelingsleder i Herning Kommune.
"Vi har 80 institutioner. Men selv om både Århus og Viborg har ændret på strukturen, så er det ikke noget, man har haft interesse for at gennemføre her. Vi har fokuseret på andre områder," siger hun og peger på, at der er mange selvejende institutioner i kommunen, og at det også af den grund heller ikke er oplagt.

Forskellig ledelsesfilosofi. At de 13 kommuner har holdt sig uden for reformbølgen kan også hænge sammen med de politikere og embedsmænd, der sidder i den pågældende kommune, påpeger professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet.
"Kommunerne har forskellige ledelsesfilosofier. Manglen på ændringer kan dog også skyldes, at kommunerne synes, at der ikke er noget behov for ændringer. For eksempel på grund af geografiske forhold," siger han.
I Vallensbæk, som med sine cirka 13.000 indbyggere hører til en af landets mindste kommuner, har der heller ikke været behov for ledelsesændringer.
"Vi har otte institutioner i kommunen, og det giver ikke mening at etablere fælles ledelse for dem. De fungerer godt med hvert deres særpræg og med deres forskellige pædagogiske tilbud. Den største institution har 170 børn. Derudover har vi et par stykker med 80 børn og en mindre institution med specialpædagogisk tilbud, " siger Kim Nielsen, leder af Børn og Pædagogisk Udvikling i Vallensbæk Kommune.
Vallensbæk Kommune var en af de kommuner, som i forbindelse med strukturreformen benyttede sig af den såkaldte kattelem for at undgå at blive lagt sammen med andre kommuner. I stedet har de et forpligtende samarbejde med Ishøj kommune. Fordelen ved små enheder er et minimum af bureaukrati, påpeger Kim Nielsen.
"Vi har nærhed i ledelsen. Og når der skal træffes beslutninger er kommandovejen kort. Der er tæt kontakt mellem politikere og institutioner. Der bliver eksempelvis holdt jævnlige møder mellem bestyrelsen i institutionerne og vores politikere," siger han.

Ingen ændringer her
Børn&Unge har i samarbejde med BUPL's politisk/økonomiske team spurgt alle landets kommuner, om de foretager strukturændringer på daginstitutionsområdet. 13 kommuner har svaret, at de ikke ændrer strukturen. De 13 kommuner er Herning, Vallensbæk, Randers, Guldborgsund, Gentofte, Halsnæs, Nyborg, Herlev og Rødovre - samt fire kommuner, der optræder anonymt i undersøgelsen.


Sjældent med leder og souschef i hver institution
Ledelsen i daginstitutionerne er under forandring, og det er efterhånden et særsyn med en leder og en souschef i hver institution. Kommunerne eksperimenterer med flere modeller. De mest anvendte er: sammenlagt institutionsledelse, områdeledelse, distriktsledelse og netværksledelse.
Kilde: Væksthus for ledelse