Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 07
Naturbørnehaver trues af stordrift
Mantraet er stordrift i kommunerne. Det truer små natur- og skovbørnehaver på eksistensen, vurderer lektor og Ph.d stipendiat Niels Ejbye Ernst. Mød tre naturinstitutioner, der alle har fået kamp til stregen i forsøget på at overleve.
Af: Mette Hattel
Græsgrønne knæ og glade unger under åben himmel dukker op på den indre biograf, når talen falder på naturbørnehaver. Det er sundt og godt for børnene at komme ud i naturen og få rørt sig. Men kommuners centralisering giver ikke plads til små institutioner, der er anderledes og som ikke er gearet til stordrift. Det betyder, at små natur- og skovbørnehaver trues på eksistensen, når kommunerne skal spare. Det frygter Niels Ejbye Ernst, lektor, cand. pæd. og ph.d stipendiat ved DPU Århus Universitet.
"Kommunernes centralisering af institutioner truer natur- og skovbørnehaverne og klemmer det sprælske og eksperimenterende i dansk pædagogik. Det går ud over mangfoldigheden," siger han og peger på, at al forskning påviser, at børn har godt af at komme ud i naturen - jo mere jo bedre:
"Børn, der færdes jævnligt i naturen, har det kropsligt og sundhedsmæssigt bedre end børn, der ikke gør. Det er veldokumenteret," fastslår han.
Niels Ejbye Ernst arbejder netop nu på en ph.d-afhandling om naturbørnehaver, som han kalder et af Danmarks unikke bidrag til pædagogikken. I de seneste 10 år har pædagoger fra Tyskland, USA, England, Sverige og Norge hentet inspiration i den danske naturpædagogik og oprettet institutioner med naturen som pædagogisk omdrejningspunkt.
"Vi har helt unikke erfaringer på verdensplan. Den viden kan vi risikere går tabt i stordriftens navn, og derved ødelægger vi et af danske pædagogers væsentligste bidrag til pædagogikken," mener Niels Ejbye Ernst.

Privatisering kan være redningen. Blandt de truede børnehaver er Rønde Skovbørnehave i Sydddjurs Kommune. Børnehaven har eksisteret i 17 år som kommunal institution. I alle årene har Elsebeth Christiansen været leder på stedet. Hun husker, dengang hun fik at vide, at skovbørnehaven stod på kommunens liste over institutioner, der skulle lukkes.
"Jeg fik en opringning en time før lukketid på en fredag i oktober. Jeg var rystet. Tænk, at de kunne finde på at lukke os!"
I løbet af to dage kom forældregruppen på barrikaderne med bannere, foldere og plakater og mødte op til et borgermøde iført protest t-shirts.
"Jeg var væk de to dage, men da jeg kom tilbage hang et stort banner og blafrede. Det var fantastisk og har betydet, at forældrene er rystet godt sammen. Det er en fordel, at forældregruppen har kampgejst og brænder for stedet."
Lukningsforslaget blev taget af bordet, og i stedet blev det besluttet, at Rønde Skovbørnehave skulle lægges sammen med en almindelig børnehave.
"Jeg har intet imod den anden børnehave. Men jeg kan se, at vi gennem årerne er blevet mere og mere svækkede på vores selvbestemmelse. Det tærer. Vi er ikke inde ved benet nu, men ved marven,."
Lige nu venter Elsebeth Christiansen på, at kommunen færdigbehandler forældregruppens ansøgning om at privatisere institutionen. Svaret skulle gerne ligge på hendes bord sidst i marts.
"Vi ser ingen anden udvej end at privatisere børnehaven. Vi gør det af nød. Simpelthen for at beholde vores selvbestemmelse. Derfor er både personalets og forældrenes engagement vigtigt, ellers kunne vi ikke klare det. Men jeg tror på det nu," siger Elsebeth Christiansen.

Fra Lyngen til Krudthuset. Privatisering har været løsningen for leder Tine Ayo Jørgensen der i dag arbejder i den private skovbørnehave Krudthuset i Allerød. Børnehaven har til huse i et gammelt skovløberhus og kan til april fejre sin et års fødselsdag.
For to år siden så situationen dog ganske anderledes ud. På det tidspunkt fik Tine Eyo Jørgensen kommunens spareplaner at mærke, da hun som leder måtte lukke skovbørnehaven Lyngen i Rødovre. Institutionen var for dyr at drive, og trods ihærdige forældreprotester blev stedet lukket. Takket været et engageret forældrepar og Tine Ayo Jørgesens egen indsats blev der tænkt i alternative løsninger for at få en ny institution op at stå.
"Vi forsøgte alt muligt og umuligt, og vi blev ved. Heldigvis fandt forældreparret det her pragtfulde skovløberhus, som vi nu bor i. Vi har ikke ret mange penge, men vi har gejsten. Fire måneder før vores opstart, gik vi fire mennesker og satte huset i stand selv. Vi kender hver en knast og har et personligt forhold til stedet."
Det lå dog ikke umiddelbart i kortene, at Tine Ayo Jørgensen skulle være leder for en privat institution, da Lyngen blev lukket.
"Jeg ville aldrig have overvejet en privat institution. Aldrig i livet. Men da jeg fandt ud af, at vi kunne gøre det for de samme penge som en kommunal institution, var der ingen tvivl hos mig længere," fastslår Tine Ayo Jørgensen.

Anderledes og sårbar. Også naturbørnehaven Mols Bjerge i Syddjurs Kommune har stået på listen over lukningstruede institutioner. Børnehaven har alle de 12 år, den har eksisteret, kæmpet for at få lov til at blive på landkortet. Institutionen er normeret til 20 børn og består af tre skurvogne, der holder til i den kommende nationalpark Mols Bjerge. Skurvognene flyttes i forhold til årstidernes skiften. Om sommeren står de ved stranden, og om efteråret er de i læ af bakkerne og træerne.
"Vi har altid kæmpet for vores eksistens. I de første år var det fredningsmyndighederne, som vi skulle overbevise. I efteråret var det lokalpolitikerne, der ville spare os væk," fortæller leder Elsebeth Jensen.
Naturbørnehaven kan i dag fortsætte som institution, men det har ikke været uden omkostninger på selvbestemmelsen.
"Vi er en lille institution, så vi er blevet lagt sammen med to andre institutioner, hvoraf den ene nu styrer vores driftsbudget. Det kan godt bekymre mig. Vi ved endnu ikke, hvad det reelt kommer til at betyde for vores institution, men jeg ville tro mere på vores eksistens, hvis vi var ligestillede i en sammenlægning."
Elsebeth Jensen er ikke i tvivl om, at særpræget gør hendes børnehave særligt udsat, når kommunen skal spare.
"Vi er en lille og anderledes institution. Vi har hverken linoleum på gulvet eller en stang til de voksnes tøj, og vi bor i tre skurvogne, der let kan sløjfes. Og det atypiske og anderledes er altid nemmest at afvise," mener hun.
Af samme grund inviterede Elsebeth Jensen lokalpolitikerne ud til en kop kaffe og en snak om børnehavens fremtid og naturpædagogik, da lukningsdebatten var på sit højeste. Politikerne skulle ved selvsyn se, hvad det var for et pædagogisk arbejde, børnehaven udførte. Ikke kun besøget, men også et engageret personale og en aktiv forældregruppe er ifølge hende forklaringen på, at naturbørnehaven overlevede.
"Uden forældrenes lyst til at tale børnehavens sag, var vi blevet lukket, ingen tvivl om det. Forældrene er meget engagerede og har bakket os op 100 procent, blandt andet med læserbreve og kontakt til de lokale medier," fortæller hun.

FAKTA
• Børnefamilier er i gennemsnit 14 timer i skoven på et år. Børn i natur og skovbørnehaver er i gennemsnit 3000 timer i skoven på et år.

• Den første naturbørnehave opstod i Søllerød nord for København i 1950 og havde navnet "Fru Flataus' gå og vandrebørnehave".

• Danmark er det land i verden, der har flest naturbørnehaver i forhold til det samlede antal institutioner. I 2003 blev antallet af natur- og skovbørnehaver i Danmark opgjort til at være 500.

Udeskoler i fremmarch
Pædagoger har vidst det længe: Børn har godt af at være ude i naturen. Og nu har lærerne også fået øjnene op for det. Undervisning under åben himmel vinder nemlig frem i det danske skolesystem. Det viser en undersøgelse, som Skov og Landskab har foretaget blandt samtlige folkeskoler, privatskoler og friskoler.
Lærerne begrunder undervisningen i det fri med, at naturen har en positiv effekt på børnenes motivation, læring og skoleliv. Nationale og internationale undersøgelser bakker op om den opfattelse og påviser, at naturen kan styrke børns udvikling positivt, når det gælder læring, sundhed og trivsel.
Udeskoleundervisningen blev populær omkring år 2000, og siden da er interessen for undervisningsformen steget støt. I dag er der 300 skoler, hvor en eller flere lærere underviser ude. Det svarer til 15 procent af alle landets skoler. Godt 100 skoler, der ikke bruger udeundervisning i dag, siger, at de vil gå i gang med det inden for de næste et-tre år.