Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2004 Nr.: 29
Pædagoger skal henvise til alkoholbehandling
Pædagoger på Fyn skal henvise forældre med alkoholmisbrug til behandling.
Det ser Sundhedsstyrelsen gerne, at pædagoger i resten af landet lærer af
Af: Uffe Rasmussen
Er du klar over, at du kan få gratis og anonym behandling?"
Sådan bør det lyde, når pædagoger taler med forældre, som de formoder drikker for meget. Det mener Sundhedsstyrelsen og en alkoholkonsulent fra Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter. Målet er at lette tilværelsen for både børn og forældre.
Midlet er at stikke et telefonnummer ud til forælderen med nummeret til amtets alkoholbehandling, eller at give tilbud om en samtale med en alkoholkonsulent.
Det gør man allerede i børnehaver og fritidshjem på Fyn. Specialkonsulent Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse ser gerne, at blandt andre pædagoger, lærere og sundhedsplejersker i resten af landet lærer af det.
"Behandling er ikke noget, pædagoger skal eller kan tage sig af, men de kan sige, at de kender nogle, der kan, og henvise forælderen til amtets alkoholbehandling."
Det skal ske, når pædagoger beder forælderen om et møde, fordi de er bekymret for et barns trivsel og har en formodning om, at barnet har det dårligt, fordi forælderen drikker for meget. Pædagogens professionelle opgave er at tage sig af børnene og sige til faren eller moren, at børnene bliver påvirkede af forældrenes alkoholforbrug.
"Som pædagog er det vigtigt at fokusere på bekymringen for barnet. Men netop på grund af denne bekymring er det pædagogens opgave at råde forældre med alkoholproblemer til at henvende sig til alkoholambulatoriet. Her kan man få afklaret, om ens alkoholforbrug giver problemer, og om der er behov for en behandling," siger Kit Broholm.
Målet er at hjælpe barnet og at undgå at gå videre i sagen.
"Det griber meget ind i folks liv, hvis man må skrive en underretning. Derfor er det bedre, hvis man kan samarbejde om problemerne, uden at det bliver til en underretning, hvis man kan motivere forældrene til at gå i behandling," siger Kit Broholm.
Hun lægger op til, at amternes nye børnesagkyndige i alkoholbehandlingen skal gå videre med erfaringerne fra Fyn. Det betyder, at pædagoger i resten af landet kan få til opgave at motivere forældre til at gå i behandling.

Pædagoger samler op. Birgit Jensen er alkoholkonsulent i Odense på Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter. Hun er en af fire konsulenter, som tager ud til institutioner i kommunerne i Fyns Amt og sidder med til samtaler med forældre om alkohol, hvis der er brug for hende. Det kan være, hvis en pædagog er usikker på, hvordan man taler med en mor eller far om alkoholproblemer. Hun mener, at pædagoger skal motivere forældre i behandling.
"Det er en god idé, fordi nogle af de forældre, pædagoger samler op, ikke rigtig ved, hvilke muligheder der er og ikke kan se sig selv i alkoholbehandling. Forældrene mener selv, de skal være meget dårligere, end de er, selv om de er afhængige af alkohol og har været det i mange år," siger Birgit Jensen.
Men det er vigtigt ikke at presse forælderen eller være foran i samtalen, siger hun.
"Pædagoger skal motivere forældre til at gå i behandling, hvis de når til at have tillid nok i samtalen med moren eller faren. Hvis faren eller moren for eksempel giver udtryk for, at de selv synes, drikkeriet er uhensigtsmæssigt, kan pædagogen komme med faktuel viden om, at der er mulighed for at gå til alkoholbehandlingscenteret eller egen læge, og hvordan behandlingen foregår," siger Birgit Jensen.

Pædagoger bør vide mere om behandling. Mange pædagoger på Fyn har fået større viden om alkoholbehandling på kurser i forbindelse med modelprojektet Børn i Misbrugsfamilier. Derfor ved pædagogerne, hvad behandlerne laver, og hvordan de ser ud.
Den bedre viden gør det lettere for pædagoger at henvise til behandling.
"Hvis moren eller faren får så meget tillid til pædagogen, at de tør snakke om det, er det meget vigtigt, at pædagogen ved, hvad alkoholbehandling er i dag og ikke har fordomme om det. For så kan det tit være svært at henvise til behandling," siger Birgit Jensen.
Ofte bliver samtalen til en diskussion om, hvorvidt forælderen har et alkoholproblem eller ej. Der skal tålmodighed til.
"Det er ikke altid, forælderen erkender, der er et problem, og så duer det ikke, at pædagogen er meget hurtig til at tale om alkoholbehandling. Så skal de bede forælderen om at gå hjem og tænke over samtalen og så møde op til et nyt møde ugen efter. Det er meget vigtigt, så forældrene føler, det er deres eget valg."
Hun fortæller, at hun har både gode og dårlige erfaringer.
"Nogle kommer i behandling, og det går godt, efter at have været til en samtale med en pædagog."
For andre lykkes det ikke.
"Vi alkoholkonsulenter kan tage ud til en efterfølgende samtale sammen med pædagogen og forælderen, hvis pædagogen ikke kan gøre så meget i forhold til forælderen. Det er en god kombination," siger Birgit Jensen.
Alkoholkonsulenterne tager også ud og underviser skolelærere, pædagoger og dagplejere i forhold til den nødvendige samtale.
"Det er jo dem, der skal tage det første skridt i forhold til at tale med forældre om alkohol," siger Birgit Jensen.

Tips til samtalen
Nævn først din bekymring for barnet og hold fast i den.
Spil med åbne kort og hav ingen skjult dagsorden. Nævn alkohol i starten af samtalen.
Undgå værdidomme. Undgå at sige: Du er også alkoholiker. Eller: Du har et problem.
Undgå at gå ind i en diskussion om vedkommende har et problem.
Vær ikke 12 skridt foran forælderen.
Vær faktuel og konkret i præsentationen af bekymring - fortæl, hvad du har set - og lyt til forælderens opfattelse af barnet.
Foreslå behandling, når forælderen erkender, at drikkeriet er et problem.
Hav opbygget så meget tillid til forælderen, at du mener, forslaget om behandling har en god chance for at vinde gehør.
Hold dig til at give telefonnummeret til amtets alkoholbehandling. Tro ikke, at du skal sørge for, at forælderen gør mere. Det er forælderens valg.

Vi snakker åbent om alkoholproblemer
Pædagoger har pligt til at forsøge at få forældre i behandling, mener børnehaveleder Bettinna Kjeldtoft. Men det kræver en speciel tillid mellem pædagog og forælder

Papiret knitrer, mens børnehaveleder Bettinna Kjeldtoft hiver handlingsvejledningen fra Fyns Amt ned fra sin faste plads på væggen på sit kontor. Den skal pædagoger på Fyn bruge, hvis de er bekymret for, at et barn har det skidt på grund af for meget drikkeri derhjemme. Der står blandt andet et telefonnummer til den lokale alkoholbehandling. Men handlingsvejledningen har plads andre steder end på væggen. Den har også fået fast plads i pædagogernes bevidsthed.
"Vores opgave er at tydeliggøre over for faren eller moren, hvad drikkeriet gør ved deres barn. Det sker ved, at vi tager en dyb samtale med forælderen om, hvor dårligt barnet har det. Det er vel motivation nok i sig selv, når ungerne har det skidt. Men det rykker mere, når vi så kan give forælderen et telefonnummer til alkoholbehandlingen eller kører med derned," fortæller Bettinna Kjeldtoft, der er børnehaveleder i Byparkens Børnehave i Svendborg.
"Vi spørger vedkommende, om han eller hun er klar over, at der er et gratis tilbud om alkoholbehandling. Vi giver dem telefonnummeret, fortæller hvor centeret ligger og at vedkommende kan gå derned helt anonymt. Vi siger, at vedkommende ikke behøver være bange for, at naboen får noget at vide om det."
Bettinna Kjeldtoft har oplevet én gang meget tydeligt, at en forælder slet ikke anede at der er et alkoholbehandlingscenter, hvor man kan gå ned.
"Jeg har stukket det telefonnummer ud én gang det sidste halve år. Det virkede. Jeg oplevede, at vedkommende gik herfra med det lille stykke papir og tænkte, at det måske kunne være nøglen til familiens fremtid."
Det er forskelligt fra samtale til samtale, om pædagogerne når så langt som til at forsøge at tale om behandling. Mange samtaler når kun til personalets bekymring for barnet. Til andre sidder en alkoholkonsulent med for netop at tale om behandling. Men Bettinna Kjeldtoft mener, åbenheden om alkohol starter meget før, når børnehaven holder møde for forældre.
"Vi fortæller på vores første forældremøde, at vi tager alkoholproblematikken op på lige fod med manglende gummistøvler. Jeg siger det direkte til forældrene, at vi henvender os til dem, hvis deres barn trives skridt, og far eller mor kommer og er beruset. Så er man som forælder orienteret om, at sådan gør vi i denne børnehave."
Desuden tror hun, at den primære pædagogik er med til at opbygge så stor tillid mellem pædagog og forælder, at det gør det lettere at tale om alkohol.
Bettinna Kjeldtoft og andre pædagoger fra børnehaven har været på kursus i forbindelse med Fyns Amts projekt "Børn i misbrugsfamilier". På kurserne mødte hun blandt andre folkene på amtets alkoholbehandlingscenter.
"Der fik vi mere klarhed på, hvor behandlingen ligger, hvordan de ser ud, og hvordan de arbejder. Før bad vi forældre med misbrug om at gå til deres sagsbehandler eller læge. Jeg mindes ikke, at vi gjorde dem opmærksom på, at de kunne komme i behandling."
Det kan være en god idé at forsøge at få en forælder til at gå i behandling. Men det kommer an på, hvilket tillidsforhold man har til forælderen, og hvordan man får det sagt som pædagog. Man skal være meget ordentlig i sin kontakt med forælderen.
"Jeg synes, man har pligt til det. Det er vigtigt for hele familien, for det skader alle," siger Bettina Kjeldtoft.