Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 03
Portræt: 100 år og stadig fuld af liv
Rudolf Steiner har ikke samme plads i de pædagogiske lærebøger som Freud, Rousseau eller Grundtvig, men med 20 bogudgivelser og 6.000 foredrag nåede han at sætte et stort fingeraftryk på pædagogikken.
Af: Mikkel Prytz
Den er blevet kaldt mangt og meget: En religiøs sekt, en plasticforskrækket samling af uldkartere, et dogmatisk sammenrend af regler og normer.Den er blevet beskyldt for at tage fodbolden fra småbørn og give dem ansigtsløse dukker i stedet. Og den er beskrevet som et tilbud til børn med specielle behov, hvor almindelige danske børn ikke hører hjemme.
Som det i reglen forholder sig med fordomme, har de et vist hold i virkeligheden. Men de fortæller ikke hele historien og kan ikke give forklaringen på, hvorfor antroposofien, som er Steinerpædagogikkens åndelige overbygning, stadig lever i bedste velgående 100 år efter sin dramatiske fødsel 3. februar 1913.

NY KRISTUS. Antroposofiens historie er fortællingen om Rudolf Steiners bitre opgør med den spirituelle retning ’teosofi’. Rudolf Steiner blev generalsekretær for det tyske Teosofiske Selskab i 1902 og fik en skare af tilhængere, der troede fuldt og fast på eksi­stensen af en åndelig verden. Som årene gik blev forskellen mellem Rudolf Steiner og teo­sofferne tydelige. Han holdt fast i sin kristne tro, mens teosofien så mere i retning af det fjernøstlige.
Helt galt gik det, da engelske teosoffer var sikre på, at den indiske dreng Jiddu
Krishnamurti var en inkarnation af Kristus. Onde tunger vil mene, at det passede Rudolf Steiner dårligt, fordi han så sig selv som en ny Messias. Under alle omstændigheder brød Rudolf Steiner med teosofien og dannede i februar 1913 sit Antroposofiske Selskab. Mange af hans dedikerede tilhængere fulgte med ham ind i den nye bevægelse.

DØD FILOSOFI. Frem til sin død i 1925 var Rudolf Steiner særdeles produktiv og holdt en lang række foredrag, som udkom på skrift. Adskillige bogudgivelser blev det også til, blandt andet skrev han sin selvbiografi fra sygesengen, inden en mavesygdom tog livet af ham som 64-årig. Det er disse værker, der udgør grundlaget for Steinerpædagogikken, og som stadig er pensum på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet i Charlottenlund, hvor man kan uddanne sig til Steinerpædagog – en treårig, SU-berettiget uddannelse.
Kritikerne af Steinerpædagogikken mener, at det 100 år gamle tankegods ikke er udviklet tilstrækkeligt til at følge med problemstillingerne i moderne pædagogik. Eksperter i pædagogik har beskrevet Steiners forskrifter som en ø-pædagogik, der er løsrevet fra det samfund, børnene lever i nu. Når Steiners anvisninger følges for nøje, tager pædagogerne i Steinerinstitutioner ikke hensyn nok til de betydelige samfundsmæssige ændringer, der er sket gennem de seneste 100 år.
Nej, svarer pædagogikkens tilhængere. Steiners tanker og idéer hører ikke hjemme i det forrige århundrede. Manden var usædvanligt klarsynet og gav løsninger på problemer, som den etablerede institutionsverden først nu er ved at identificere. Eksempelvis lagde Rudolf Steiner vægt på forskellige typer af intelligens, og at ikke to børn lærer på samme måde: Nogle skal forstå tal gennem bøger og regnestykker. Andre skal lære at tælle og regne gennem rytmer og remser – eller ved at hoppe tallene eller skrive dem kæmpestort med farvekridt.

DET RYTMISKE MENNESKE. I oktober 1949 blev en gruppe danskere enige om, at det var på tide at oprette en skole i Danmark baseret på Steiners tanker om børns indlæring og udvikling. Resultatet blev Vidar Skolen i Gentofte, der i dag er én blandt 15 af såkaldte Waldorfskoler herhjemme. Navnet stammer fra den første skole, som Rudolf Steiner indrettede i tobaksfirmaet Waldorf-Astorias lokaler i Stuttgart.
Af samme grund kendes Steinerpæda­gogikken også som Waldorfpædagogik. I dag er omkring 60 småbørnsinstitutioner i Danmark baseret på Waldorfpædagogikken.
Et af de centrale elementer i Steiners pæda­gogik er, at barndommen – og resten af et menneskes liv – deles op i perioder af syv år. De første syv år af livet er barnet intellektuelt umodent og lærer ved efterligning af andre. De voksne bliver rollemodeller, der skal inspirere til læring gennem deres egne handlinger.
Årets gang og dagens rytme betyder meget i Steinerinstitutioner. Mennesket opfattes som et rytmisk væsen, og hver dag tilrettelægges efter en fast rytme, som er afstemt med årstiderne. Man holder fastelavn, sommerfest og juleafslutning som i andre institutioner, men Rudolf Steiner har desuden inspireret til lanternefest og Michaelsfest, der begge handler om at ruste barnet til at gå den mørke tid i møde.
Steinerpædagogikken lægger stor vægt på indretningen af institutionen. Børnene omgives med naturlige materialer som træ og uld. Man forventer af dem, at de er med til at udføre arbejdsopgaver og passe på institutionen, der opfattes som et fælles hjem, man skal værne om og vise respekt for. Et vigtigt princip er selvopdragelse: Hvis omgivelserne er de rette, vil barnet af sig selv udvikle sig i den rigtige retning gennem fri leg. Men dagen i en Steinerinstitution byder også på voksenstyrede aktiviteter såsom farvelære eller dukketeater.

FALSK KREATIVITET? Netop pædagogernes tilrettelæggelse af børnenes dagligdag er et andet kritikpunkt mod Steiners pædagogik. For hvordan kan man tale om selvopdragelse og fri leg, når rammerne på forhånd er udstukket af de voksne? Og kan man kalde det for ægte, fri kreativitet, når både musik, rytmik og billedkunst bevæger sig inden for et fastlagt formsprog, som børnene gradvist lærer at beherske? Hvorfor får børnene kun udleveret røde, gule og blå akvarelfarver på en maledag?
Tilhængerne vil svare, at nok bliver børnenes kreative udfoldelser styret, men det gør ikke kreativiteten mindre værd. Når børnene kun maler med de tre grundfarver, skal det give dem en oplevelse af farverne og den måde, de påvirker hinanden på. På andre tidspunkter kan børnene frit slå sig løs med både saks, lim og alle regnbuens farver.
Der er også bred enighed om, at en stor kvalitet ved Steinerpædagogikken er dens fokus på fortællinger, sang, musik, maling, drama og bevægelse. Det er en af grundene til, at nogle uddannede Steinerpædagoger får job i ’almindelige’ institutioner, hvor deres sans for det kreative er i høj kurs. Der findes dog også institutionsledere, som ikke vil ansætte Steinerpædagoger. De har for meget fokus på årstider og uldkarten og for lidt øje for børnene og deres udvikling og behov, lyder begrundelsen.
Også på dette punkt har tilhængerne et svar parat: Steinerpædagogikken handler som andre pædagogikker om, at pædagogen arbejder for barnets skyld. Hvis en voksen bliver for opslugt af sit eget kreative projekt og skæver mere til årstidernes skiften end til barnets trivsel, er det ikke, fordi vedkommende er Steinerpædagog. Så er der ganske enkelt tale om en dårlig pædagog.

Kilder: Suzanne Ringsted: ’Rudolf Steiner’ i Espen Jerlangs bog ’Selvforvaltning’, Colin Wilson: ’Rudolf Steiner - en mand & hans visioner’, professor Niels Rosendal Jensen med flere: ’Didaktisk analyse af Rudolf Steiner Skolers læringspraksis i 9. til 12. klasse’, ’Rudolf Steiner og Antroposofien’ i Ikon nr. 51, juni 2005, Jan Bo Hansen, artikel i Weekendavisen: ’Seeren’, vidarskolen.dk, steinerseminar.dk, rudolfsteiner.dk og Wikipedia.

Rudolf Steiner og antroposofien
Rudolf Steiner (f. 1861) blev som 23-årig ansat som huslærer og gjorde sig her mange erfaringer, der senere kom til at spille en rolle for hans arbejde med pædagogik og undervisning.
Rudolf Steiner studerede på Institut for Teknologi i Wien og begyndte, ligesom mange af sine jævnbyrdige, at flirte med teosofien, en religiøs-filosofisk retning. Senere blev han generalsekretær for det tyske Teosofiske Selskab.
I februar 1913 brød Rudolf Steiner med teosofien og etablerede sit Antroposofiske Selskab. I hovedtræk kan Steiners 'åndsvidenskab' beskrives som en tro på, at vi består af både legeme, sjæl og ånd. Målet for et menneske – og således også målet for lærere og pædagogers arbejde med småbørn – er at bringe disse elementer i harmoni.

Mere end en pædagogik
Inden sin død nåede Rudolf Steiner at give anvisninger til, hvordan antroposofien kan anvendes i flere konkrete sammenhænge, heriblandt:
Kristen trosretning: Kristensamfundet kom til Danmark i 1964. I dag findes der fire danske præster, som afholder 'Menneskevielsens Handling' (gudstjeneste) i København, Aarhus og Odense.
Biodynamisk landbrug: I det biodynamiske landbrug dyrkes afgrøder ud fra Steiners tanker om jord og menneske i en større helhed. Produkter, der lever op til Steiners retningslinjer, kan smykke sig med Demetermærket.
Bevægelsesterapi: Rudolf Steiner var med til at udvikle en særlig dans eller bevægelsesform kaldet eurytmi. Den kan både have kunstnerisk, pædagogisk og terapeutisk karakter.
Andelskasse: Steiners lære har virket som inspirationskilde til Merkur Andelskasse, som blev grundlagt i 1982, og som bygger på principper om bæredygtighed og biodynamisk landbrug.

Hverdagen i en Steinerinstitution
Børn & Unge har besøgt Rudolf Steiner Børnehaven i Humlebæk, hvor 30 børn, 4 fastansatte og 1 praktikant arbejder. Sådan ser en typisk dag ud i institutionen:
Kl. 6.45: Børnehaven åbner. Enkelte børn bliver afleveret ved 7-tiden, men de fleste efter klokken 8. I morgentimerne hjælper børnene til med at tænde op i brændeovnen og lave dej til boller.
Kl. 9-9.30: Sangleg. Børn og voksne synger navne- og årstidssange, laver rollespil og klæder sig ud.
Kl. 9.30-frokost: Børnene leger i haven eller indenfor. Hver ugedag har faste aktiviteter i dette tidsrum. Mandag er turdag, tirsdag er praktisk dag, onsdag laver man mad, torsdag er maledag, og fredag er bagedag, hvor alle børn bager et brød, som de får med hjem til familien.
Frokost: Børnene bliver samlet i garderoben, tager overtøjet af og bliver herefter ’valgt ind’ til bordet enkeltvis, så måltidet kan foregå i en rolig stemning. Når børnene sidder på deres faste plads, ringer klokken, og så er der madro i 5-10 minutter.
Efter frokost: Børnene går med en voksen i eventyrstuen, hvor pædagogen fortæller eventyr eller viser dukketeater afstemt med årstiden.
Kl. 13.30-16: Børnene leger i haven eller indenfor. De fleste bliver hentet ved 15-tiden.
Kl. 16: Børnehaven lukker.

BUPL: Steiner er stadig aktuel
Steinerpædagogikken har gode bud på børns udfordringer, men man skal altid forholde sig kritisk, siger Allan Baumann, der sidder i BUPL’s forretningsudvalg og er uddannelsesansvarlig.
Hvordan er Steinerpædagogikken gearet til udfordringerne i moderne institutioner?
»Mange af principperne er stadig aktuelle. Det gælder dens fokus på det kreative, på børns selvvirksomhed og på de kropslige læringstilgange. Vi har i dag en tendens til at intellektualisere vores syn på børns læring, og på det område yder Steiner et væsentligt bidrag til den pædagogiske debat.«
Hvad er styrkerne og svaghederne ved uddannelsen til Steinerpædagog?
»En styrke er dens fokus på, at pædagoger skal gøre noget sammen med børnene og ikke kun iagttage dem og stille rammer op for dem. Men man skal altid tage forbehold, når en bestemt metode truer med at overtage hele blikket på børnene. Ligesom ved andre pædagogiske tilgange skal Steinerpædagoger kunne forholde sig kritisk til konceptet, og der kan Steiners åndelige overbygning godt være med til at skygge for de ret interessante vinkler, han havde på faget.«
Hvorfor appellerer Steinerinstitutionerne til nogle forældre?
»Steinerinstitutionernes fokus på det kunstneriske og skabende tiltaler mange forældre i en tid, hvor pædagogikken har svære kår, fordi alt gøres op i tal, tabeller og faglighed.«
Hvordan er Steinerpædagoger organiseret?
»Steinerpædagoger er i den specielle situation, at uddannelsen er anerkendt og SU-berettiget, men KL har ikke ønsket at inkludere dem i overenskomsten for pædagoger i pædagogstillinger. Vi har dog masser af Steinerpædagoger som medlemmer, da de har fået dispensation af arbejdspladsens kommune.«