Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 28
Et umage makkerpar
Selvom Ishøj og Vallensbæk kommuner både geografisk og politisk er naboer, finder man den som regel i hver sin ende af de sociale og økonomiske statistikker. Børn&Unge tog på institutionsbesøg for at se, hvad forskellene mellem kommunerne betyder for den pædagogiske hverdag.
Af: Jesper Nørby
K ommunerne Ishøj og Vallensbæk ligger klos op ad hinanden på Københavns vestegn. På trods af deres naboskab er de to kommuner meget forskellige.

Mens Ishøj har en del socialt boligbyggeri og til dels ligner de omkringliggende kommuner som Taastrup, Albertslund og Brøndby, stikker Vallensbæk underligt ud. Her er de almene boligbyggerier fra nabokommunerne skiftet ud med røde tagsten og ligusterhække.

På trods af, at kalenderen viser oktober, og sæsonen for længst er forbi, står hækkene på Vallensbæks villaveje stadig milimeterpræcist klippede. Bag de tætklippede bolværker er havetrampoliner et næsten lige så almindeligt syn som nyslåede græsplæner.

Her i den konservative højborg - Vallensbæk Kommune har haft konservativt styre siden 1962 - kan et par mælkebøtter i forhaven føre til nabofejder, som en forbipasserende kvinde fortæller med et blik, der søger mod den skyfri himmel.

Vallensbæk hører til blandt de kommuner i landet, hvor borgerne gennemsnitligt koster deres kommuner mindst. Hos naboerne i Ishøj Kommune er det lige omvendt. Her medvirker kommunalt støttede fritidsaktiviter, fripladser og et højt antal familier på overførselsindkomster til, at kommunens udgifter pr. indbygger hører til blandt landets højeste.

Villabørn. I den nordlige udkant af Vallensbæk Kommune - i solid afstand fra Albertslund, hvor de nydeligt klippede hække straks afløses af boligblokke - ligger den integrerede institution Regnbuen. Den rummelige murstensbygning fra 1970'erne huser en daginstitution for 60 børnehavebørn og 36 vuggestuebørn.

Den 45-årige pædagogiske assistent, Gry Østergaard, er gået på legepladsen med børnene fra hendes stue.

"Det er nu nogle dejlige børn," siger hun, mens poderne gynger og leger i efterårssolen.

Og det er ikke kun børnene, der er dejlige. Også forældrene bakker op og er engagerede i arbejdet omkring institutionen og interesserede i deres børns hverdag.

"Ofte vil forældrene gerne snakke med pædagogerne og høre, hvordan deres barn har haft det, når de kommer og henter," fortæller hun.

De fleste af børnene bor i villakvartererne omkring Regnbuen. Inden for de seneste par år er der dog også kommet børn til fra et nyopført lejlighedskompleks i området. Lejlighederne er i øvrigt de eneste lejeboliger i Vallensbæk Nord, fortæller Gry Østergaard.

Ombygning. I modsætning til Vallensbæk er lejeboliger ikke et usædvanligt syn i nabokommunen Ishøj. Blandt dem er det almene boligbyggeri Østergården, hvor en mængde gravkøer og jordvolde vidner om, at 'Danmarks dyreste renovering' er i fuld gang i området.

Midt i boligkomplekset ligger den integrerede institution Firkløveren. Institutionen består af tre etplansbygninger og er normeret til 144 børn.
Navnene på knagerækkerne i garderoben vidner om en institution, hvor over halvdelen af børnene er tosprogede.

Selvom uret viser lidt over halv ti, er der kun tre børn på minitroldestuen, en af institutionens vuggestuer. En større gruppe af institutionens børn er på udflugt til en nærliggende bondegård, heriblandt en del af vuggestuebørnene, fortæller den 33-årige vuggestuepædagog Camilla Ankerkilde.

Hun og pædagogmedhjælperen Leman Degirmenci tager sig af de tre fremmødte børn, Sebastian, Hira og Laura, som er tilbage på stuen.
Sprogstimulering.

På grund af det høje antal tosprogede børn, fokuserer man i Firkløveren og resten af kommunen intensivt på sprogstimulering allerede i vuggestuen. Det sker blandt andet ved hjælp af ordkort og højtlæsning.

"Ishøj Kommune kører et højtlæsningsprojekt, hvor der er nogle bestemte bøger, vi læser med børnene på forskellige alderstrin, så børnene styrker deres begreber," fortæller Camilla Ankerkilde.

Pædagogerne oplever, at de tosprogede børn af og til er mindre selvhjulpne end de etnisk danske børn, når de begynder i institutionen.
"De bliver nurset mere derhjemme. Derfor er de ikke altid så selvstændige. Så vi bruger meget tid i vuggestuen på at gøre dem mere selvhjulpne," siger Camilla Ankerkilde.

En lille del af de tosprogede børn går dog hjemme, indtil de når børnehavealderen. Det medfører, at der er væsentligt mere, de skal kæmpe for at indhente, fortæller pædagogen.

Samtidig har disse børn ofte væsentligt dårligere danskkundskaber end de børn, som har gået i institution siden vuggestuealderen.

"Hjemme hos børnene tales der ofte et andet sprog end dansk," fortæller Camilla Ankerkilde.

En del af forældrene til Firkløverens tosprogede børn har da også begrænsede danskkundskaber, hvilket af og til medfører sprogproblemer. Derfor ser Camilla Ankerkilde en stor fordel ved, at godt en tredjedel af personalet i Firkløveren har anden etnisk baggrund end dansk. Hvis der opstår sproglige forviklinger, kan det tosprogede personale ofte rede trådene ud og få kommunikationen til at køre optimalt.

Men Camilla Ankerkilde kan også se andre fordele ved, at personalet i institutionen afspejler befolkningssammensætningen i området.

"Vi kan snakke åbent om en masse af de forskelle, der er med hensyn til vores baggrund. Det giver os en bedre indsigt i børnenes familieliv, og samtidig styrker det båndet mellem os som kolleger," siger hun.

Kun få har screeningsbehov. I Regnbuen i Vallensbæk er antallet af tosprogede børn en del lavere. Ifølge Gry Østergaard kommer syv-otte af børnehavens 60 børn fra familier med anden etnisk baggrund end dansk. Samtlige børnehavens børn har gået i vuggestue eller dagpleje, og hovedparten kommer fra Regnbuens egen vuggestue.

Selvom mange af forældrene har vist interesse for institutionens opslag om sprogscreeninger, har kun ganske få af børnene reelt haft behov for dem, vurderer Gry Østergaard. Børn med behov for specialpædagogisk indsats er der slet ingen af i Regnbuen.

"Generelt har vi nogle meget velfungerende børn fra velfungerende familier," siger hun og fortæller, at det primære pædagogiske fokus i institutionen er den anerkendende pædagogik.

Børnene i Regnbuen kommer på udflugt mindst én gang om ugen i sommerhalvåret. Når der er udflugtsdag, sørger forældrene for at aflevere i god tid.

"Hvis et barn kommer for sent, så venter vi da. Men det sker utroligt sjældent, at der mangler et barn, når vi skal ud af huset," påpeger Gry Østergaard.

I Firkløveren i Ishøj er der også udflugt én gang om ugen. Her byder omstændighederne dog, at pædagogerne tager tingene, som de kommer.
Selvom udflugten i princippet skal starte klokken 9.30, er det ikke unormalt, at fremmødet af børn ikke er stort nok til at fylde samtlige overtræksbukser på garderobeknagerne.

"Hvis et barn først ankommer, efter vi andre er gået, så indgår det i en af de andre børnegrupper, indtil vi kommer hjem igen," fortæller Camilla Ankerkilde.

Forskelle bliver udlignet. Mens de konservative står stærkt i Vallensbæk Kommune, er Ishøj Kommune en socialdemokratisk bastion. Ifølge kommunalforsker Poul Erik Mouritzen har de valg, som politikerne historisk har foretaget i kommunerne, fået stor indflydelse på kommunernes sociale profil.

"I 1970'erne satsede Ishøj på socialt boligbyggeri. Det valgte man at holde sig fra i Vallensbæk. Konsekvenserne af de to forskellige satsninger ser man i dag," fortæller han.

Det har blandt andet været, at Ishøj har tiltrukket mange socialt udsatte familier, som giver kommunen store udgifter. Alligevel går kommunernes regnestykker i sidste ende nogenlunde lige op, fortæller Poul Erik Mouritzen.

"Kommunaløkonomisk betyder det ikke særligt meget. På grund af den økonomiske udligning, der er mellem kommunerne, forsvinder en stor del af de fordele, som Vallensbæk måtte have sammenlignet med Ishøj," fortæller han og påpeger, at kommunerne ikke for alvor har incitament til at forsøge at ændre på tingenes tilstand.

"Jeg er ikke sikker på, at man i Ishøj kommune ville have interesse i at prøve at vende billedet. Kommunen har i årtier været socialdemokratisk styret, og der er en solid vælgerbase. Det samme gælder for de konservative i Vallensbæk. Så de politiske partier har ikke nødvendigvis interesse i at ændre situationen," vurderer Poul Erik Mouritzen.

Nej til sammenlægning. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 skulle kommuner med under 20.000 indbyggere enten slås sammen med andre eller indgå et forpligtende samarbejde med en nabokommune. I Vallensbæk, som har godt 13.000 indbyggere, gav en vejledende folkeafstemning et rungende nej til en sammenlægning med Ishøj Kommunes knap 21.000 indbyggere.

Heller ikke politisk havde Vallensbæk interesse i en sammenlægning, og kommunen valgte at indgå en samarbejdsaftale med Ishøj i stedet, fortæller kommunaldirektør i Vallensbæk Kommune, Bjarke Steen Johansen.

"Vi var ikke indgået i et forpligtende samarbejde, hvis vi kunne have undgået det. Det er simpelthen prisen for at bevare kommunens selvstændighed," siger han og påpeger, at samtlige partier i byrådet var enige om et nej til sammenlægningen.

"Vallensbæk Kommune er for det første veldrevet, men den består også af velfungerende familier. 75 procent bor i ejerboliger, og det er usædvanligt på Vestegnen. Så Vallensbæk udgør en bedre stillet kommune i forhold til naboerne rundt om. I hvert fald hvis vi kigger på sociale problemer og andre store udfordringer," siger han om begrundelsen for modviljen mod en sammenlægning.

Mens Vallensbæk Kommune havde nok i sig selv, var man i nabokommunen Ishøj omvendt positivt stemt over for en sammenlægning, fortæller Ishøjs kommunaldirektør, Anders Hvid Jensen.

"Vores byråd ville gerne have haft en sammenlægning i stedet for et samarbejde, men Vallensbæk ønskede at bevare sin selvstændighed," påpeger kommunaldirektøren fra Ishøj, som rent indbyggermæssigt må siges at være storebror.

Pædagogisk kultur. Pædagogerne i Firkløveren og Regnbuen endte ikke som kommunekammerater. Og de rammer, pædagogerne i de to institutioner til daglig arbejder under, er da også vidt forskellige.

I Firkløveren i Ishøj fokuserer man meget på de forskellige kulturer, som børnene har med i kufferten. Det sker for eksempel i forbindelse med ramadanen, som en stor del af børnene og deres familier overholder, selvom børnene ikke deltager i selve fasten endnu.

Udover den årlige julefest, fejrer Firkløveren den såkaldte Eid-fest, som markerer ramadanens afslutning.

"Så kommer nogle af forældrene forbi og hjælper til, for eksempel ved at lave mad, og så spiser børn og forældre sammen. De tosprogede børn fører an og viser for eksempel de danske børn, hvordan man danser. Lidt ligesom de danske børn fører an, når vi fejrer jul," fortæller Camilla Ankerkilde.

I Regnbuen i Vallensbæk holder man ikke Eid-fest. Her er julearrangementet det store tilløbsstykke for børn og forældre, fortæller Gry Østergaard, mens hun uden at fortrække en mine træder til siden og derved undgår at blive torpederet af en rødhåret dreng på et løbehjul.

Julearrangementet er dog stadig et par måneder væk, og børnene i både Vallensbæk og Ishøj kan nyde en efterårsdag, hvor vejrguderne endnu ikke har gjort overtræksbukser nødvendige.

Ishøj og Vallensbæk i tal
IshøjVallensbækHele landet
Indbyggertal 20.75613.3655.511.355
Indvandrere og efterkommere46,5 %17,7 %10,6 %
Nettodriftsudgifter pr. indbygger58.699 kr.42.263 kr.47.666 kr.
Beskatningsgrundlag pr. indbygger139.665 kr.173.227 kr.149.723 kr.
Grundværdi pr. indbygger141.539 kr.208.347 kr.137.347 kr.
Indtægter fra indkomstskat pr. indbygger31.445 kr.38.447 kr.33.922 kr.
Samlede pasningsudgifter (netto) pr. 0-10-årig51.819 kr.41.550 kr.40.737 kr.

Tallene er fra 2009
Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.