Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 10
Det skæve Danmark. Reform påvirker pædagoger forskelligt
SFO og fritidshjem hitter i byområder, mens landkommuner ikke har samme tradition. Pædagoger i de
populære SFO-kommuner risikerer at trække sorteper under skolereformen, vurderer DPU-professor.
Af: Kåre Kildall Rysgaard
Alle børn under 10 år går selvfølgelig i SFO eller fritidsklub. Sådan er det i Hille­rød, Gentofte og Frederiksberg, hvor tilbuddene er mest populære.
Men i landkommuner som Ærø, Langeland og Mariagerfjord er det slet ingen selvfølge. Her går 4 ud af 10 børn direkte hjem fra skole.
Der er stor forskel på, om forældre sværger til SFO eller hellere ser børnene hjemme, viser Børn&Unges analyse af tal fra Danmarks Statistik. Det får også betydning, når skolereformen træder i kraft. ­Reformen kan koste pædagogjob, og det vil især ramme pædagoger i de kommuner, hvor flest børn går i SFO, vurderer Stig Broström, professor i uddannelse og pædagogik på DPU.
»Der bliver ikke plads til alle pædagoger fra SFO’en i alle skolerne. Det er et begrænset antal, skolen har brug for, og nogle pædagoger bliver ladt tilbage til alene at være ansat i SFO´en,« siger han.
Og når børnene skal gå mere i skole, kan det ramme SFO’en hårdt.
»I nogle kommuner bliver SFO´erne jo nedlagt, fordi børnene skal være flere timer i skolen,« siger han.

Hillerøds SFO'er hitter. Landets mest velbesøgte SFO´er ligger i Hille­rød. Deres popularitet skyldes blandt andet mange forskellige tilbud som friluftsliv, kreative værksteder, sport og rollespil. Samtidig er forældrene glade for fritidsinstitu­tionerne, der er idrætscertificerede gennem DGI, fortæller Lin Reesen, pædagog i Sophienborg SFO. Hun er ikke bekymret for skolereformen.
»Vi har is i maven. Indtil videre er alle børn tilmeldt SFO efter sommerferien, og der er ingen udsigt til, at personalet bliver beskåret. Skolereformen betyder, at hver­dagen bliver anderledes, men det kan blive rigtigt spændende. Jeg glæder mig,« siger hun.
Faglig sekretær Allan Baumann fra BUPL mener, det er for tidligt at konkludere, om skolereformen bliver en fordel eller ulempe for pæda­gogerne.
»Det er meget forskelligt, hvordan kommunerne tager SFO-udfordringen op. Nogle prøver at udleve intentionerne i skolereformen. Andre skal bare have pengene til at gå op.«
Langeland ligger næsten i bund, når det drejer sig om andelen af børn, der går i SFO. Det spiller ind, at øen er ramt af arbejdsløshed, og en del forældre går hjemme, fortæller Preben Nielsen, leder af indskolingen på Ørstedskolen i Rudkøbing.
»Pasningsbehovet bliver mindre, når forældrene er mere hjemme,« konstaterer han og tilføjer, at skolen ikke forventer fyringer af pædagoger som følge af skolereformen.
Traditioner har betydning for, om forældrene benytter fritidsinstitutionerne, forklarer Allan Baumann. I ’gamle dage’ skulle børnene på landet hjem fra skole og hjælpe til. Derfor er SFO knap så udbredt i landdistrikterne, så skolereformen kan give bagslag for pædagogerne.
»Hvis kommunen ikke har investeret i fritidsinstitutioner, kan de have svært ved at inddrage pædagoger i en fremtidig model under skolereformen,« mener han.

Giver usikkerhed. BUPL forventer, at cirka 4.000 pædagogstillinger skal flyttes fra SFO til skoleområdet, men det er endnu usikkert, hvilke konsekvenser reformen har for pædagogerne, forklarer Allan Baumann.
Professor Stig Broström håber, at kommunerne følger intentionerne i reformen og inddrager pædagoger i skoledagen. Samtidig mener han, at det er ærgerligt, hvis forældre melder børnene ud af SFO.
»Fællesskabet svinder ind, når mange børn forlader SFO, og fritiden bliver mere individualistisk. Det er især et problem for de børn, som ikke har kammerater,« siger han.