Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2008 Nr.: 42
Skolestart: Man skal kunne pakke sin taske
Sociale og praktiske evner er vigtigere end de boglige, når pædagogerne i Krible Krable Huset vurderer, om børnene er klar til at gå i skole.
Af: Mikkel Kamp
Filip på fem år har lige tegnet en rummand, som han har foræret til en kammerat på den anden side af bordet. Ved siden af ham sidder Mathias på seks år, der er ved at lægge sidste hånd på en robot. De to drenge har en klar mening om, hvad de skal kunne, når de næste år begynder i skole.
"I skolen skal man være ordentlig og lave lektier. Og når man spiser, skal man være hurtig. Ellers når man ikke at spise sin mad," siger Mathias.
"Man skal kunne pakke sine ting sammen, og man skal have rygsæk og madpakke med," siger Filip.
De to drenge går i børnehaven Krible Krable Huset i Odder. De deler den praktiske tilgang til, hvad de skal kunne i skolen, med de ansatte i børnehaven. I år anbefaler pædagogerne, at syv ud af tyve børn i skolealderen bliver et ekstra år i børnehaven. Sidste år var tallet tre. Dermed gør pædagogerne i Krible Krable Huset ligesom deres kolleger i de fleste børnehaver, hvor 24 procent af drengene udskyder skolegangen.
Det gør de ikke, fordi børnene ikke kender tal og bogstaver.
"Vi foretager altid en individuel vurdering af det enkelte barn. Vi kigger på helheden, men først og fremmest på de sociale og praktiske færdigheder. Børnene skal blandt andet kunne sætte sig ned og fokusere på det, som vi snakker om. De skal kunne forstå en kollektiv besked, være opmærksomme på hinanden i trafikken og kunne vente på, at det er deres tur. Den slags er vigtigt. Det faglige lærer de i skolen," siger pædagog Sanne Kronvang, der i flere år har arbejdet med de ældste børn i børnehaven.

Skolen er en anden verden. Krible Krable Huset er funktionsopdelt, men de børn, der snart skal i skole, går i troldegruppen, hvor de indgår i forskellige aktiviteter, som kun de er med til. Når børnene skifter fra en aktivitetsgruppe til en anden, sker det ikke på et bestemt alderstrin, men når de er klar til det.
"Hvis vi ikke synes, at de er klar, lader vi dem blive i gruppen med de yngste lidt længere. Det sker også, at nogle kommer i troldegruppen med de store, men har det lidt hårdt, fordi de har svært ved de ting, de skal. Så kan de være med til mellemgruppens aktiviter i en periode. Vi kan hurtigt mærke, om det er rigtigt," forklarer souschef Lone Hansen Wetche og tilføjer, at børnene kun er med i troldenes aktiviteter, hvis forældre og pædagoger er enige om, at barnet er klar til at gå i skole næste sommer.

Derfor kommer pædagogernes vurdering sjældent bag på forældrene.
"Det kommer ikke fra den ene dag til den anden. Vi har samtaler en gang om året plus alle de samtaler, vi har i garderoben og på legepladsen, så forældrene ved godt, hvor vi står," forklarer hun.
De to pædagoger har aldrig bedømt, at et barn var skoleklar, mens forældrene ville vente. Men det sker jævnligt, at pædagogerne vil vente, mens forældrene vil have barnet i skole. Pædagogerne kan kun komme med deres anbefalinger. Det er forældrene alene, der træffer den endelige beslutning.
"Her i børnehaven har børnene lov til at lege. Det er bedre at blive her et år mere end at tage børnehaveklassen to gange. Vi anbefaler forældre at besøge skolen, som er en helt anden verden end det trygge børnehavemiljø," siger Lone Hansen Wetche.

Trives med regler. Børnene er generelt mindre skoleparate, end de var for ti år siden, vurderer Sanne Kronvang. Forklaringen er efter hendes mening, at forældrene ikke har så god tid sammen med deres børn mere.
"Det betyder, at mange forældre ikke så ofte sætter sig ned og benævner ting for deres børn. Derfor får børnene huller i deres sproglige udvikling, så de har sværere ved at indgå i fællesskaber og sværere ved at lære," siger Sanne Kronvang og tilføjer, at mange børn også har svært ved at indgå i regellege.
Det sker dog, at pædagogerne bliver overraskede.
"Nogle gange tænker vi, at det bliver hårdt for et bestemt barn at gå i skole, men så viser det sig, at det bare fungerer. Nogle børn trives godt med, at der er faste regler og en klokke, som ringer ind," siger Sanne Kronvang.

Derfor udsættes skolestarten
I januar 2006 gennemførte Gallup en undersøgelse for Skolestartudvalget. Her kunne man finde forklaringerne på, hvorfor nogle forældre vælger at sende deres børn senere i skole end andre:

Forældre udsatte skolestarten, fordi de var bekymrede for, at børnene ikke var fagligt og socialt modne.

Det skyldes primært de indtryk og de meldinger, som de har fået fra børnehavernes pædagoger.

Indtryk og påvirkning fra skolernes personale, bekendte, erfaringer med andre børn og den offentlige debat spiller ingen særlig rolle for forældres bekymring, og at de udsætter skolestarten.

Daginstitutionernes forberedelse af børnene og kvaliteten af samarbejdet med skolen ser heller ikke ud til at have betydning.