Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 09
TEMA. SKOLEREFORMEN: Skolereform deler eksperterne
4 ud af 10 børneeksperter støtter tankerne bag regeringens skolereform. De øvrige frygter, at en ny skole vil blive ’mere af det samme’. Reformen koloniserer børns fritid, lyder kritikken.
Af: Steffen Hagemann
Skolereformen deler vandene, viser en rundringning til 10 forskere, der alle har specialiseret sig i børnenes liv i skole- og fritidsliv.
4 ud af de 10 eksperter ser muligheder for en bedre og mere varieret under­visning. De øvrige er skeptiske over for reformens tanker, den lange skoledag og den mindre fritid til børnene.
Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University College, er en af de forskere, der støtter udspillet til en folkeskole­reform:
»Jeg har store forventninger til samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Det er helt afgørende. Vi ved, at de relativt få steder, hvor det lykkes at skabe et godt samarbejde, løfter det virkelig børns læring. Det er et af de rigtig gode elementer,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Mere variation. Professor Niels Egelund, centerleder ved Aarhus Universitet, kan også godt lide, at reformen vil give mulighed for at samtænke læreres og pædagogers aktiviteter.
»Der bliver bedre tid, og der bliver mulighed for mere varierede aktiviteter. Det kræver en mere løs skemalægning. Så kan en natur­tekniklærer bruge en dag på at tage i skoven med en hel klasse og få oplevelser med læring og samtidig nogle friere legeoplevelser. Det vil være pragtfuldt, især for de børn, der synes, at det kan være lidt kedeligt at boge den hele dagen,« siger han.

Plads til forskellighed. Sven Mørch, lektor ved Københavns Universitet, beklager, at skolereformen ikke gør op med ’Fælles Mål’, de obligatoriske mål for folkeskolen.
»Hvis det er en konkurrence om at nå de fælles mål, så kun de dygtigste når frem, så indfører man sportsmetaforen. Problemet ved sportsmetaforen er, at hvis man har nogle, der skal vinde, så er der også andre, der taber,« siger Sven Mørch, der har været med til at evaluere skoleloven fra 2003.
»80 procent fik ungdomsuddannelse i 2003. Så satte man kravene op til 95 procent, så faldt tallet til 75. Jo mere du sætter kravene op, jo flere falder fra – og jo flere mister tanken om, at skolen er deres.«
Han synes, at skolereformen burde satse på diversitet: At børn kan være forskellige og kan nå forskellige mål.
»Jo mere man snakker om dygtighed, jo flere bliver dummere og dummere og opfatter skolen som fjern. Diversitetstanken er at anerkende forskelligheden. Men at anerkende forskelligheden betyder også, at man skal tænke didaktisk nye metoder ind i skolen. Det betyder ikke, at man ikke kan have overordnede mål, men vi skal væk fra de obligatoriske læringsmål. Det har man ikke forstået,« siger Sven Mørch.

Mere af det samme. Jan Kampmann, professor ved Roskilde Universitet, synes ikke, der er meget nyt i udspillet.
»Det er et monogamt fokus på læring som det centrale. Udspillet er mere af det samme og i forlængelse af den tilgang, der har været de seneste 10-15 år i daginstitutioner og folkeskole,« siger han.
»Man inddrager og koloniserer den tid, hvor børnene tidligere selv havde bestemmelsesret. Den bliver integreret og en del af den samlede skoledag. Og dermed bliver det bare en udvidelse af læringsrummet. Nu er det ikke bare fem timer om dagen, nu er det seks-syv timer i læringens tegn. Selvom det kan have et element af afveksling, så vil det stadig være læring og lærerne, der sætter dagsordenen,« siger Jan Kampmann.

Da lærerlockouten blev stoppet med et lovindgreb, begyndte realitetsforhandlingerne om en folkeskolereform. Udgangspunktet er regeringens udspil ’Gør en god skole bedre’. Her kan du læse de vigtigste punkter i reformudspillet, som placerer pædagoger i en nøgleposition.
Visionen
Vi skal have en folkeskole, der udfordrer alle børn, så de bliver så dygtige, de kan. En folkeskole, der giver børnene endnu bedre faglige kundskaber og de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse og klare sig godt i livet. Udbyttet af undervisningen skal ikke afhænge af, hvor man bor, eller hvem der er ens forældre.
Økonomien
Den sammenhængende skoledag indebærer, at eleverne tilbringer mere tid sammen med lærerne. Det kan opnås ved en bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer og forudsætter især en mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid*. Den sammenhængende skoledag vil desuden indebære færre udgifter til fritidsordninger og klubtilbud, da børnene vil få mindre behov for at benytte disse ordninger, når skoledagen udvides, og aktiviteter flytter fra fritidstilbuddene over i skolen. Det vil frigøre midler til et løft af folkeskolen.
* Her står en af forklaringerne på, hvorfor lærerne blev lockoutet. Afskaffelsen af lærernes arbejdstidsaftale skal være med til at finansiere folkeskolereformen.
Aktivitetstimerne
Børnene skal have en mere levende skole, hvor de sammen med lærere og pædagoger – som noget nyt – har aktivitetstimer, der blandt andet skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer, og til leg, bevægelse og lektiehjælp.
Aktivitetstimerne skal primært indeholde:
• Fagligt understøttende aktiviteter, der i forlængelse af undervisningen skal underbygge og supplere den faglige indlæring.
• Motion og bevægelse, der skal fremme elevernes sundhed, trivsel og koncentration.
• Aktiviteter, der skal fremme elevernes alsidige udvikling, herunder særligt deres sociale og personlige udvikling.
Aktivitetstimerne kan både varetages af lærere, pædagoger og personale med andre kvalifikationer. Pædagoger kan for eksempel spille en særlig rolle i forhold til relationsarbejde, alsidig udvikling og fysisk udfoldelse. På den måde bringes der nye, værdifulde kompetencer i spil i løbet af skoledagen, og sammen med lærerne kan pædagogerne skabe bedre rammer for et sammenhængende børneliv. Skolerne skal have mere frihed til at anvende pædagoger i undervisningen på 1.-3. klassetrin.
Derfor en reform nu
For mange elever læser dårligt: 15 procent af eleverne har ikke funktionelle læsekompetencer, når de forlader grundskolen.
Få elever læser godt: Kun procent vurderes til at være stærke læsere.
Mange elever har problemer i matematik: 17 procent af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle matematikkompetencer.
For mange elever har dårlige naturfagsevner: 17 procent af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle naturfagskompetencer.
Men måske er det overflødigt?
Udspillet til en skolereform blev offentliggjort den 4. december sidste år. En uge efter blev de store undersøgelser Pirls og Timss, der måler niveauet for 4.-klasse-elever i læsning, matematik og natur/teknik, offentliggjort. Forskningen viste stor fremgang for de danske skoleelever, som i læsning blandt andet blev placeret i top 5. Det har sat spørgsmålstegn ved nødvendigheden af skolereformen.