Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2007 Nr.: 35
Motion; Dagens dosis
30 minutters leg og bevægelse hver eneste morgen giver en god start på dagen i børnehaveklassen. Det minimerer konflikter og giver glade børn, siger forfatterne til en ny bog om, hvordan man kan give børnene den daglige dosis motion.
Af: Steffen Hagemann
Børnene står i en stor rundkreds ude i skolegården.
"God morgen alle sammen, så er vi her igen," synger de 18 børn og børnehaveklasseleder Marianne Alsgård Pachai.
Igen og igen er de her. For siden de i august begyndte i børnehaveklasse på Vester Vamdrup Skole i Vamdrup ved Kolding, har 0.A. begyndt hver eneste dag med 30 minutters leg og bevægelse i skolegården.
"Hvor mange er vi nu, jeg synes, der mangler nogen," fortsætter sangen.
Efter tur træder børnene et skridt frem, når deres navn nævnes. Nogle nøjes bare med at træde et skridt frem. Jonas er så fuld af energi, at han lige må løbe rundt i hele cirklen, da det er hans tur. Andre forsøger at stå på hænder. Det er der også plads til.
"Vi er her IKKE alle sammen," slutter sangen. Sebastian er her ikke i dag.

Ingen ævl og kævl. I syv år har Marianne Alsgård Pachai givet børnene på Vester Vamdrup Skole en daglig dosis leg og bevægelse i skolegården, og hun er ikke i tvivl:
"Det virker. Hold op, hvor det virker. Du har glade børn resten af dagen. De småkonflikter, som man ellers har, minimeres, fordi man har rørt ved hinanden, fordi man har leget sammen," siger Marianne Alsgård Pachai.
"Når du tager ud og leger, bruger du kroppen på en anden måde. Kroppen får ro, og du bruger den ikke på unødigt kævl og drillerier."
Erfaringerne med den udendørs aktivitet har nu udmøntet sig i bogen "Den daglige dosis i skolegården - sådan!" af Marianne Alsgård Pachai, Ruth Nedergaard Ørnsholt og Gudrun Gjesing.
Ruth Nedergaard Ørnsholt er AKT-pædagog på Vester Vamdrup Skole, hvor hun tager sig af de børn i skolen, der har problemer med adfærd, kontakt eller trivsel.
Gudrun Gjesing er børneergoterapeut i Kolding Kommune på deltid. Hun har også et firma, hvor hun underviser og skriver bøger.
Bogen er fyldt med forslag til nemme og sjove aktiviteter i skolegården, men den er ikke kun en opskriftsbog, for hver eneste aktivitet er udstyret med forslag til, hvordan man kan variere aktiviteten og gøre den en-klere eller mere udfordrende, så alle børn kan deltage. Og der er også en lille forklaring, der viser, hvad den enkelte aktivitet stimulerer. Om "Godmorgen alle sammen" står der, at den stimulerer selvfølelse, fællesskab og opmærksomhed.
Hver eneste dag begynder de legen i skolegården med lige præcis den sang.
"Og de elsker den. Om det er dag 365, vi er kommet til, så elsker de den," siger Marianne Alsgård Pachai.
"Det er betydningsfuldt for at føle sig godt tilpas, at man bliver kendt ved navn. At man ikke bare er hende den lyshårede," supplerer Gudrun Gjesing.
I det hele taget ved børnene, hvad de kan forvente, når de skal ud i skolegården, forklarer Ruth Nedergaard Ørnsholt.
"Rammen er fast. Der er ikke nogen, der står og diskuterer, om de skal holde hinanden i hånden. Alle ved, at man skal gå ud og holde hinanden i hånden i rundkreds. Det sætter legen i gang. Der er nogle faste ting, der går igen: Alle skal ses og høres," forklarer hun.

Vise-gymnastik. Efter sangen går de 18 børn videre til vise-gymnastik. På skift skal børnene vise et bevægemønster, som de andre børn skal gøre efter. Maja lægger ud. Hun går ind i midten af cirklen og begynder at hoppe på stedet. De andre børn gør det samme.
"Tak for det," siger Marianne Alsgård Pachai.
Så er det Lauras tur. Hun drejer rundt som en helikopter. Hele raden rundt skal de. Med sprællemænd, spark, hink og armbøjninger.
Begyndelsen til den faste morgengymnastik blev lagt for syv år siden, da Marianne Alsgård Pachai blev ansat i børnehaveklassen på Vester Vamdrup Skole. Dengang var Ruth Nedergaard Ørnsholt børnehaveklasseleder samme sted, og de to pædagoger fandt hurtigt ud af, at de havde en fælles interesse i at involvere børnene i gymnastik, leg og bevægelse.
Gudrun Gjesing var på det tidspunkt børneergoterapeut i Vamdrup Kommune (der nu er lagt sammen med Kolding Kommune), og hun kendte godt de to pædagogers arbejde med gymnastik og leg, så derfor var det nærliggende at bede dem om hjælp, da hun skulle holde et oplæg på en konference om krop og bevægelse. Marianne Alsgård Pachai og Ruth Nedergaard Ørnsholt mødte op med en klasse og viste, hvad de laver med børnene. Samtidig lavede de et kompendium, der fortalte om aktiviteterne, og Gudrun Gjesing skrev nogle linjer om, hvad de forskellige aktiviteter stimulerer.

Et livsvirke. Såvel indslaget som kompendiet blev godt modtaget, og Kroghs Forlag, som Gudrun Gjesing i forvejen skriver bøger til, spørger, om det ikke kan blive til en bog. Således gjort.
"Vi siger ikke: "Her er en opskriftsbog". Nej, her er mulighederne for, at du selv kan tænke i de baner og få gjort nogle aktiviteter endnu bedre, så alle kan deltage," siger Gudrun Gjesing.
"Eller du kan plukke lidt og koble det til dine egne ideer," siger Ruth Nedergaard Ørnsholt.
Hun fremhæver også, at det ikke kræver hverken ressourcer, redskaber eller ekstra plads.
"Alle kan gå i gang, hvis de synes, det er et vigtigt område at stimulere," siger hun og understreger, at der er en forudsætning, der skal være opfyldt, før man går i gang med at lave leg og bevægelse med børnene.
"Du skal gide. Som voksen skal du være med. Det duer ikke, man stiller sig op ad væggen og siger: "Nu skal I lave stafet, og så er jeg lige klar, når I er færdige." Man skal hele tiden være den positive indsparker," siger Ruth Nedergaard Ørnsholt.
Marianne Alsgård Pachai har i hvert fald lysten til at lave gymnastik sammen med børnene. Eller som hun siger:
"Gymnastik og bevægelse er mit livsvirke."
I fritiden er hun formand for gymnastikafdelingen af Harte Gymnastik- og Idrætsforening på tiende år.
"Der er jeg meget aktiv, nu mest på det administrative plan," siger hun.

Kniber næsten en tåre. Efter vise-gymnastikken tager børnene hinanden i hånden. Nu rykker de helt tæt sammen. De skal puste en ballon op, leger de.
"Lyserød," siger en af pigerne.
Pust, pust, siger det, mens kredsen udvider sig igen. Til sidst er "ballonen" så stor, at børnene kun kan nå hinanden med fingerspidserne.
"En, to tre, BANG," råber børnene, og ballonen brister. Børnene drøner rundt imellem hinanden. Så samles de igen. Der skal pustes en ny ballon op.
Den fælles morgengymnastik får alle børn til at være med. Også de børn, der egentlig ikke er så vilde med at bevæge sig. Gudrun Gjesing fremhæver en af drengene i 0.A.
"Jeg har kendt ham, siden han var halvandet år. Han har aldrig bevæget sig ret meget omkring. Og hele tiden har jeg fået at vide, at der måtte være noget motorisk galt med ham, men jeg har sagt: "næ, det er der ikke". Han fejler ikke en skid, men det er hans psyke ikke at turde. Han var så hæmmet i børnehaven. Og så kommer jeg her, hvor han har gået i skole i to måneder, og så ser jeg ham løbe baglæns. Det er altså lige før, jeg kniber en tåre," siger Gudrun Gjesing.
"Han er så glad," tilføjer Marianne Alsgård Pachai.
Hele sit liv har drengen været bevægelsesøkonom, som Gudrun Gjesing kalder det.
"Men nu gør han det. For mig er der kun en ting at sige: Det er sammen med andre børn i noget glædesbetonet. Og det er ikke fordi en pædagog har sagt "nu skal du altså klatre herop, for det har du altså godt af." Han er bare med. Det gør rigtig, rigtig godt at opleve," siger Gudrun Gjesing.

Lyst til at lære. Marianne Alsgård Pachai vil gerne vedgå, at den fælles morgengymnastik er med til at give harmoniske og socialt velfungerende klasser.
"Og de lærer noget."
"Det allervigtigste er, at man har en flok glade børn. Man har lyst til at komme i skole, man har lyst til at være med til det, der foregår. Men man har også lyst til at komme ind i klassen og være med," understreger Ruth Nedergaard Ørnsholt.
Ude i skolen er den daglige dosis på 30 minutters organiseret leg ved at være slut. Der skal løbes stafet til sidst. Pigerne mod drengene. De skal løbe 30 meter frem og tilbage.
Lauritz står forrest hos drengene, men han står og vrider sig lidt. Han skal lige på toilettet.
"Ikke snyde foran mig," råber han, mens han løber ind.
Marianne Alsgård Pachai instruerer børnene. De skal huske at klappe den næste i hånden, før han eller hun må løbe. Lauritz kommer susende tilbage. Heldigvis er de ikke begyndt endnu, og han har stadig kræfter til at løbe en god spurt.
Drengene vinder knebent i dag. Men i den daglige leg er alle børnene vindere.

”Den daglige dosis i skolegården – sådan!” af Gudrun Gjesing, Marianne Alsgård Pachai og Ruth Nedergaard Ørnsholt. Krogs Forlag. 63 sider. 149 kroner.