Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 06
TEMA. MATEMATIK OG SCIENCE: Mon den er død?
En snegl fundet på den frosne jord skal undersøges. Det store spørgsmål er, om den har overlevet kulden. Det vil nysgerrige børn gerne vide. I Børnehuset Gartneriet undersøger børn og voksne naturen sammen uanset årstiden.
Af: Vibeke Bye Jensen
6 børn og 1 pædagog leder i jorden for at finde noget, de kan studere under mikroskopet. Selvom frosten har bundet jorden, giver nysgerrige børneforskere ikke op.
I Børnehuset Gartneriet i Hillerød er science mest et projekt for de 21 store børn, der snart skal i skole. De har deres egen ’Villa’ lidt væk fra resten af institutionen og deres egne pædagoger. En af dem er Pernille
Tonnesen, som sammen med den lille gruppe børn angriber den snedækkede og frosne jord.
Hurtigt finder en af drengene en fladfisk, som dog viser sig at være en stykke legetøj, der har overvintret på legepladsen. Pernille Tonnesen finder et sneglehus, og hun spørger børnene, om de ved, hvad sådan et hedder – altså ud over snegl. Børnene siger nej, og Pernille fortæller, at den hedder en svensker.
»Tror du, den er død?« spørger et af børnene.
»Vi kan jo prøve at tage den med ind i varmen, så kan vi se, om den tror, det er sommer, og kommer ud af sneglehuset,« siger Pernille Tonnesen.
Det synes børnene er en god idé. Sneglen bliver først lagt under mikroskopets linser for at se efter livstegn. Men børnene kan kun se et sneglehus, og det bliver gemt i et lille plastikglas for senere undersøgelse.
Alma vil undersøge sit diadem under mikroskopet, men kan ikke se noget. Diademet ryger tilbage som hårpynt. Mikkel kommer med en sten, han gerne vil se under mikro­skopet, men den er også for stor. Børn og voksne bliver enige om, at det er svært at se store ting i mikroskopet.
Maja har fundet noget sand, der ikke er frosset, og som hun gerne vil undersøge for at se, om der er nogle dyr. En lille portion af sandet kommer under mikroskopets linser, men Maja kan kun se sand.
Pernille Tonnesen opfordrer til, at børnene lægger en klump is i mikroskopet. Mads og Johannes kan ikke rigtig se noget, men Alma kan se, at det glimter.
Mikkel finder en lille snegl. Alma ser på den i mikroskopet:
»Den lille snegl bliver meget stor.«
Efter mere søgen efter spændende ting at se på i det store mikroskop og i det transportable ditto, vinder kulden over nysgerrigheden, og børnene forsvinder ind i varmen.

Regnormekage. I Børnehuset Gartneriet har børn og pædagoger hele sidste år arbejdet med vand. I år er temaet jord, som de har undersøgt på mange forskellige måder.
Især storegruppen har været aktiv. De har blandt andet fået lov til at grave et stort hul i jorden på det nærliggende naturcenters grund. Nogle børn var mest interesseret i at grave så dybt som muligt, mens andre har interesseret sig for, hvad de kunne finde i hullet. Der var mange regnorme – flere hundrede kunne de finde på en dag. Og selvom pædagogerne lærer børnene, at dyrene skal blive i naturen, tog de mange af ormene med hjem til et specielt formål.
»Vi skulle have sommerfest, og så fandt jeg på, at vi skulle bage en regnormekage. Vi lod først regnormene gå på græs, så de kunne blive renset, så kogte vi dem, ristede dem og puttede dem i kagen, som alle fik smagt på. I den forbindelse snakkede vi meget om, om det var ulækkert, og hvad man kan spise. Vi har et par muslimske børn, som ikke spiser svinekød, og vi fandt ud af, at det kan være meget forskelligt, hvad man synes, er ulækkert,« fortæller Pernille Tonnesen.
Science handler ikke kun om at få viden om dyr og naturen, mener Pernille Tonnesen. Det er også inklusion.
»Et par drenge har vanskeligheder med sproget og sociale relationer. Men de har vist sig at være gode til at finde spændende ting i naturen. De får rollen som superfindere, og det giver dem selvtillid og noget at bidrage til fællesskabet med,« siger hun.

Tid til at lytte. Allermest handler science dog om børns nysgerrighed. Og pædagogerne er meget opmærksomme på deres roller i forhold til at give plads til børnenes nysgerrighed og spørgelyst.
»Vi skal tænke over, hvornår vi går foran, ved siden af og bagved børnene. Vi skal være bevidste om, hvornår vi skal træde ind, og hvornår vi skal lade børnene selv. Jeg ved en masse om natur, og hvis jeg ikke var bevidst om, at det handler om børnenes nysgerrighed, kunne jeg hurtigt få rollen som hende, der løber foran og fortæller børnene alting,« siger Pernille Tonnesen.
Hun ved dog også, at børn i fem- til seks årsalderen er interesserede i faktuel viden. Det er en daglig udfordring ikke bare at give dem alle de rigtige svar.
»Det kræver, at man i en travl hverdag giver sig tid til at lytte til børnenes egne bud, og hvad de spørger om. For det er jo hurtigere at sige ’orv, du har fundet en bænkebider’, end at sige ’nej, hvad er det, du har fundet der? Hvad tror du, det er? Måske skal vi kigge i en bog for at finde ud af, hvad den hedder?« siger hun.
At arbejde med og prioritere science, som man har valgt i Gartneriet, kræver også, at pædagogerne organiserer sig, så de kan prioritere at tage ud af huset flere dage om ugen med en børnegruppe. Imens må andre i personalegruppen tage sig af alt det andet, der skal ordnes i institutionen.
»Men vi er bevidste om, at det, vi arbejder med, har en værdi for børnene, og så er det lettere at foretage de valg,« siger Pernille Tonnesen.

Verden tæt på. I Gartneriet lægger pædagogerne vægt på, at det, de laver, skal handle om nærmiljøet.
»Vi har treårige, der kan de latinske navne på dinosauerne, men som ikke tør holde en regnorm, hvilket er lidt fattigt. Egentlig har vi jo fat i noget dannelse her: Verden bliver bare større, samtidig med at den kommer meget tæt på,« siger Pernille Tonnesen.
I jordhullet, som børnene har gravet i længe, har de også fundet sten, der ligner ’noget’. Det har nu ført til, at de senere på foråret skal ud at se en arkæologisk udgravning.
»Vi har snakket om stenalderen, hvor man lavede mange ting af sten. Nogle af børnene er sikre på, at de skal ud at finde en mammut. Senere tager vi også på museumsbesøg og ser alt det, der er blevet fundet i jorden. Det er ikke svært at finde på noget nyt at krydre børnenes nysgerrighed med,« siger Pernille Tonnesen.

Et motiverende fællesskab. Gartneriet og storegruppens villa bærer præg af sciencetilgangen. Der er tegninger med regnorme og kasser med glasfront, hvor børnene kan udstille det, de finder. Hvert barn har en logbog, som kan tages med på ture, og de kan tegne i bogen, mens de er ude naturen.
»På den måde får man også fat i de børn, der ikke tegner så meget, for de kan bedre se fidusen i at tegne noget, de er optaget af,« siger Pernille Tonnesen, som ikke er tvivl om, at det er spændende for børnene at udforske deres omverden. Hun kan mærke, at børnene blive tændte af det, og at det giver dem mod på at vide mere og udforske mere.
»Det er godt for dem at være med i et fællesskab, som kan tilbyde noget andet end det, puderummet eller legepladsen kan,« siger hun.

Børnehuset Gartneriet
Integreret institution fra 0-6 år. I øjeblikket er der 80 børn. De er fuldt integreret på stuerne – undtagen de store på fem og seks år. De har deres eget hus ’Villa’, hvor de holder til hver dag fra kl. 8.15 til 16. Børnehuset har udvidet åbningstid til kl. 19 for forældre med dokumenteret pasningsbehov.