Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 09 Børn&Unge som e-paper
GUIDE: Sådan får I styr på legepladsens sikkerhed
Det kan være svært at gennemskue, om sikkerheden på legepladsen er høj nok. Mange overraskes over skjulte farer, når professionelle inspektører går redskaberne efter. Læs her, hvordan I får styr på kvaliteten af sikker­heden på legepladsen.
Af: Henrik Stanek
Legepladser er sjove, og det skal de helst blive ved med at være. Derfor skal I sørge for, at jeres legeplads er sikker, så børnene kan boltre sig på gynger og i klatrestativer uden at komme til skade.
»Det kan være utroligt svært at gennemskue, om en legeplads er sikker nok. Ofte er faresignalerne ikke synlige, fordi skaderne tit opstår over tid, når legeredskaberne bliver slidte,« siger Maria Vitten, legepladsinspektør i DS Certificering.
Der findes ingen lovgivning om lege­pladssikkerhed, men nye redskaber skal behandles som en byggesag efter bygningsreglementet, og der findes en europæisk standard for, hvordan kvaliteten bør være på en legeplads. Standarden anvendes også i Danmark og bruges af stadig flere institutioner som rettesnor. Det har fået sikkerheden til at stige, og antallet af ulykker til at falde.
»Vi ved, at antallet af ulykker har været faldende, siden standarden er blevet udviklet, fordi flere er begyndt at læne sig op ad dens retningslinjer. Det betaler sig at tage sikkerheden alvorligt og gøre noget aktivt selv,« siger Maria Vitten.
Først og fremmest bør man sikre sig, at de redskaber, man køber, over­holder standarden, at de er certificeret og bliver monteret rigtigt af en montør, som kender kravene. Derfor bør man få foretaget en slutinspektion og få kommunens tilladelse til, at redskaberne må tages i brug.
Når legepladsen er etableret – eller hvis det er en ældre legeplads – kan man sætte sig ind i standardens krav, så man i daglige rutiner og løbende vedligehold selv kan spotte de mest åbenlyse ulykkesfælder. En anden mulighed er at få en legepladsinspektør til at gennemgå legepladsen trin for trin. Endelig kan man vælge at tage skridtet fuldt ud og lade sig certificere efter standarden, så man får et stempel på, at man lever op til de højeste krav på området.
»Mange af dem, der begynder at gøre en indsats, bliver overrasket, når de finder ud af, hvor langt de faktisk har været fra at have en sikker legeplads,« siger Maria Vitten.

15.000 legepladsulykker om året
Der findes ingen systematiske opgørelser over antallet af ulykker på legepladser, men analyser peger på, at det ligger i størrelsesordenen 15.000 årligt. Andre undersøgelser viser at:
59% af ulykkerne skyldes fald.
27% skyldes kontakt med en genstand.
14% skyldes klemning og overbelastninger.

Vidste du at …
standarden for legepladssikkerhed hedder
DS/EN 1176:2008.
DS betyder Dansk Standard.
EN betyder Europæisk Norm.
standarden betyder, at man i EU er enige om disse krav.

3 vigtige eftersyn, I selv kan udføre
Hold selv øje med sikkerheden, og gør det efter denne enkle metode:
Redskaber nedbrydes og udsættes indimellem for hærværk. Faldunderlag bliver hårde og slidte. Her er et forslag til en fast rutine for at gennemgå jeres legeplads. Hyppigheden afhænger af, hvor stort det daglige slid er.
Rutinemæssig visuel inspektion
Tag gerne en daglig inspektion. Hvis legepladsen bruges af andre uden for jeres åbningstid, er det særligt nødvendigt med en daglig tur, hvor I især kigger efter
knuste glas, afføring fra katte, kanyler, blottede fundamenter og skarpe kanter.
Driftsinspektion
Derudover er et grundigere ugentligt tjek en god idé. I bør derudover gennemgå legepladsen til bunds en gang om måneden, hvor I efterser alle samlinger, bolte, beslag, sjækler, lejer og skruer og efterspænder dem, der er løse. Beskadigede dele repareres eller skiftes ud. Det samme gælder slidte reb, wirer, kovser og sjækler. Bevægelige dele skal eventuelt smøres. Søm og andre spidse dele, der stikker frem, fjernes.
Årlig hovedinspektion
Her bliver legepladsen tjekket gennemgribende af en certificeret legepladsinspektør, som med sit udstyr blandt andet tester for halsklem-, hovedklem- og snorefælder. Inspektionsrapporten bør selvsagt ikke indeholde alvorligere anmærkninger, men ellers er den et godt dokument til håndværkerne, så de hurtigt kan udbedre skaderne.

Genopretning trin for trin
En inspektion af en ældre legeplads vil typisk afsløre mange fejl, og det kan få nogle til straks at forbyde brug af redskaberne og i nogle tilfælde brug af hele lege­pladsen.
En bedre løsning for børnene vil ofte i første omgang være at sætte ind mod de fejl, der kan være farlige. Det skriver Teknologisk Institut i notatet ’Få svar på dine spørgsmål om sikkerhed på legepladser’. Herefter udarbejdes en flerårig plan for, hvornår og hvordan de mindre farlige fejl udbedres. En kategorisering af fejlene gør det overskueligt at planlægge renoveringen af legepladsen og at få et overblik over, hvilke redskaber der bør afspærres, indtil fejlene er udbedret.

Det kan I gøre for at øge sikkerheden
Her er fire af de vigtigste ting, som I selv bør holde øje med på legepladsen.

1. Bevægelige åbninger skal have et mindstemål på 12 mm, hvis børn skal undgå at klemme fingrene. Da mindstemålet ikke kan lade sig gøre for døre og vinduer, er det sikrest helt at undlade dem i legehuse.
2. Faldhøjden på et legepladsredskab må ikke overstige 3 m. Underlagets støddæmpende effekt skal altid tilpasses højden på redskaberne. Hvis faldhøjden overstiger 1 m, bør underlaget have en støddæmpende effekt. De mest almindelige faldunderlag er:
● Faldgrus, som er relativt billigt, men kræver, at I river gruset, når der opstår ­huller, især under gynger og rutsjebaner, samt at I med intervaller fylder op med ny grus.
● Gummiunderlag, som holder længere uden at kræve samme vedligehold. Det er til gengæld dyrere at anskaffe.
● Gummifliser, som er relativt dyre, men holder længere uden at kræve samme vedligehold som underlag. Fliserne kan ydermere skiftes ud en ad gangen.
3. Et almindeligt gyngesæde skal sidde mindst 35 cm over jorden, så børn ikke får gyngen i hovedet, hvis de falder af. For bildæksgynger og større ’fuglereder’, der hænger som etpunktsgynger, er højden 40 cm over jorden.
4. Undgå rust i konstruktionerne. Rust opstår typisk på legepladser, der ikke bliver
holdt vedlige. Tjek også regelmæssigt for råd i bærende stolper og på klatre- og gyngestativer, og tjek om legeredskaber står løst.

Her er de farligste fælder
Nogle forholdsregler er sværere selv at holde styr på, da de kræver særligt testudstyr. Alligevel er det godt at kende de farlige fælder på legepladsen. De er:
Snorefælder findes oftest i rutsjebaner og på legehustage, hvor snore fra huer eller jakker kan sidde fast, når børnene rutsjer ned. Snore sætter sig typisk fast i spalter og nedadgående spidse vinkler.
Arealet på faldeunderlaget under rutsjebaner, gynger og klatrestativer skal være så stort, at børnene ikke slår sig, selvom de falder langt. Her findes et særlig mindstekrav. Desuden er der særlige krav til, hvor stor stødabsorptionen bør være i underlaget.
Hovedklemfælder kan være livsfarlige, og der er særlige krav til, hvor store huller som minimum skal være, for at børns hoveder ikke kan sidde fast. Hvis et barn fx kravler baglæns ud mellem to brædder i klatretårnet, kan kroppen måske komme igennem, men hvis hovedet sætter sig fast, og fødderne ikke kan nå jorden, kan barnet blive kvalt. Huller og lignende, hvor en fod kan sidde fast, og tunneller, hvor kroppen kan sidde fast eller komme i klemme.

Læs mere her
Du kan læse mere om sikkerhed på legepladser i notatet ’Få svar på dine spørgsmål om sikkerhed på legepladser!’ fra Teknologisk Institut. Notatet er fra 2006, og du finder det hurtigst ved at google hele titlen.

Kilde til denne guide: Brancheforeningen for Legepladsinspektører (BFLI), Kim Munk Christensen, legepladsinspektør under BUPL og underviser på Teknologisk Institut, legepladskontrollen.dk, legepladseftersynet.dk, legepladssikkerhed.dk og dcum.dk.