Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 21
GUIDE: Sød juletid ... - Sådan kommer du igennem julen!
Af: Trine Vinther Larsen
Julen skaber opmærksomhed på hinanden
For præst Stefan Lamhauge Hansen er julen især børnenes fest – men højtiden handler også om at være en del af større fællesskaber og simpelthen bruge noget tid på hinanden.
Der sker noget med børn og voksne i december. Som i ethvert plot til en julekalender på tv, er der meget, som skal nås, før det med møje og besvær endelig kan blive jul.
»Der skal købes julegaver og produceres pakkekalendere og bages vaniljekranse og laves konfekt. Oven i alt det, man ellers skal nå. Man er altid lidt bagud i december,« siger Stefan Lamhauge Hansen.
Han er studenterpræst og sognepræst ved Trinitatis Kirke i København og ser julen først og fremmest som børnenes fest.
Til Trinitatis Kirke er også knyttet en daginstitution, Trinitatis Menigheds Børnehus, og Stefan Lamhauge Hansen sidder i bestyrelsen i børnehuset, som en gang om måneden kommer til børnegudstjeneste med sang og rytmik i kirken ved Rundetårn.
»Vi kan alle mærke, at børnene er særligt spændte op til jul, hvor de nyder godter og gaver og glæder sig,« siger han.

Vi husker hinanden. Præsten kan godt forstå, at især mange voksne finder julen stressende. Men i stedet for at droppe julen synes han, man skal blive bedre til at fokusere på det, som julen egentlig handler om. Gaverne, måltiderne og festerne har nemlig en helt særlig og vigtig funktion.
»Når vi mødes til julefrokoster på arbejdet og i sportsforeninger, eller når vi samles i familien for at fejre julen, eller når vi synger salmer sammen og går i kirke til jul, så skaber det en særlig opmærksomhed på hinanden og de fællesskaber, vi er en del af,« siger Stefan Lamhauge Hansen.
Han mener, der er brug for højtiderne til at minde os om at blive opstemte, bryde ud i sang, være sammen og mindes både de levende og de døde.
»Vi synes måske, at vi med fordel kan sprede alle de gode ting, vi skal i julen ud over resten af året – ikke mindst det med at være opmærksomme på hinanden,« siger han.

3 typer måder at tackle julen på:

1. Til dig, der elsker julen
Du er den første til at sætte ’Søren Banjomus’ på ghettoblasteren i ’Troldestuen’, hvor du har givet børnene nissenavne. Allerede sidst i september er du begyndt på kapitel 1 af årets julekalenderfortælling, som du glæder dig til at læse op for børnene. Du forbander speltmødrenes sukkerpolitik langt væk, fordi den umuliggør fredagshygge med julekonfekt.
Hent inspiration her:
• På nisserikker.dk kan du blandt andet plagiere en julekalenderfortælling og printe dagens kravlenisse.
• På duda.dk kan du søge på ’julesange’ og frem popper ikke alene sangens titel, men også lyd- eller videoklip og tekst til print.
• På badut.typepad.com finder du under menuen ’Hjemmelavede gaver’ et hav af tips til julegaver, som også børn kan lave, og som forældrene måske ligefrem kan bruge. For eksempel laminerede bogmærker, køleskabsmagneter og dekorerede tændstikæsker.

2. Til dig, der hader julen
Du bliver deprimeret, når du ser, at dit lokale supermarked allerede i november har julenisser og bjælder på hylderne, og oven i købet til ågerpriser. Allerede i august måned beder du chefen om fri det meste af december, så du kan undgå mødet med de julestressede forældre, som henter børnene fem minutter over lukketid, fordi de lige skal nå at købe tante Odas julegave.
Hent inspiration her:
• Få overskud i juledagene med åndedrætsøvelser og morgenyoga. Find masser af øvelser på for eksempel hjemmesiden fitliving.dk.
• Drop julegaveudvekslingerne, og brug i stedet pengene på massage og spaoplevelser med dine nærmeste.
• Undgå juleflæsk, og tag i stedet en detoxkur. På femina.dk popper 10 tip til kuren op, når du søger på ordet ’detox’.
• Er yogaøvelser og detoxkur ikke nok til at abstrahere fra juleplagen, så rejs på ferie – men undgå Rom og Bethlehem, selvfølgelig – og stop i øvrigt straks med at læse denne guide.

3. Til dig, der bliver åndelig i julen
Du glæder dig til endelig at få lov til at synge salmer, jo højere, jo bedre, og de højtidelige strofer og fremmedartede ord i sang­teksterne får dig til at føle, at du er en del af et større fællesskab. Du ser frem til feriedagene i familiens skød, og selv svigermor virker okay i år. Du synes pludselig, at ’Før Søndagen’ er godt tv, og du bliver blid i blikket, når du lytter til vintermelodier spillet på keltisk harpe.
Hent inspiration her:
• Tjek den lokale kirke. Ofte vil der være mulighed for julegudstjeneste for børneinstitutioner eller blot et besøg, hvor børnene kan nyde den særlige klang, som musik og sang får i kirkerummet.
• Julen er oprindeligt en solhvervsfest, så tænd et lys med børnene, og læs ’Peters Jul’ i skæret fra adventslyset, kalenderlyset eller de fyrfadslys, du lige kunne finde i køkkenskuffen.
• Indøv et Santa Lucia-optog med ungerne til den 13. december. På folkekirken.dk kan du læse om denne og alle andre juletraditioner.
• Til en rolig hvilestund med børnene er melodien ’Kirken, den er et gammelt hus’ oplagt. ’De Nordiske Spillemænd’ har udgivet den på plade og på youtube.com kan flere versioner på orgel opleves ganske gratis. Suppler eventuelt med sæbebobler.
• Der findes også flere cd’er med visualiseringer og afspændinger for børn. Blandt andet nogle af psykolog og trivselsekspert Bobby Zachariae.

Syng julen ind
Børn udvikler deres sprog, rytmesans, koncentrationsevne, vejrtrækning og motorik gennem musik. Vi giver en top-5 over julesange til både store og små:
Julefrokostens fem
uundgåelige
• ‘Jul Det’ Cool’, MC Einar
Ørehængerrap fra firserne om plasticgran og hul hygge.
• ‘Last Christmas’, Wham!
Sangen du nøje skal vælge din dansepartner til.
• ‘Do they know it’s Christmas?’, Band Aid 1984
Støttesangen til sultende i Etiopien, der minder dig om de milliarder, som har brug for en hjælpende hånd.
• ‘Christmas (Baby, please come home)’, Darlene Love
Den her kan du også holde ud at lytte til, når det ikke er jul.
• ‘White Christmas’, Bing Crosby
Du drømmer om at rulle snemænd, lave sneengle og bygge fæstningsanlæg til snekampe på legepladsen.

Børnenes fem favoritter
• ‘Snart er det snart’, Hr. Skæg
Den altid positive, langbenede, skægge og skæggede Hr. Skæg spreder skønne julestemninger med sin venlige stemme.
• ‘Nu er det jul igen’, ukendt
Evigt aktuel og god for børnene til at rende fedt og sukkerchok af sig med.
• ‘På loftet sidder nissen med sin julegrød’, Otto Teich
Husker jer på, at I skal holde jer gode venner med husets drillenisser.
• ‘Risengrødssang’, Nissebanden
Grøddagen i december kan passende stå på risengrød og denne sang som krydderi.
• ‘Kender I den om Rudolf’, Poul M. Jørgensen
Mal næsen rød og klip papgevirer med ungerne, mens I synger med.
Find sangene gratis på youtube.com eller i iTunes og teksterne til runddeling ved at google den enkelte sangtitel i kombination med ’lyrics’.

Må pædagoger få julegaver?
Ifølge en undersøgelse, som YouGov foretog i efteråret for Søndagsavisen blandt 366 forældre med børn i daginstitution, har 42 procent givet medarbejderne i barnets daginstitution gaver. Ikke mindst til jul er der søde nisseforældre, som sender vin, blomster og chokolade – eller det, der er dyrere: I en stikprøve fortæller lederne om designervaser og dyre parfumer.
Men gaver fra forældre bør ikke være dyrere end omkring 100 kroner, mener Sanne Lorentzen, der er formand for Lederforeningen i BUPL.
»Gaverne er en gråzone, og det er vigtigt, at gavegivningen sker åbent. Jeg vil opfordre institutionerne til at tage en snak om niveauet og afvise gaver, der er for dyre,« siger hun til Søndagsavisen.
Hun ser dog intet galt i en æske chokolade, som personalet kan dele i pausen.
Læs om god adfærd og regler for gaver til offentligt ansatte på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside på perst.dk

Brush up på juletraditioner
Etymologi: Jul kommer fra det gammelnordiske ord jól eller Yule, som betyder fest eller højtid.
Lysets fest: Med kristendommen bliver julen ikke bare en gammel nordisk og hedensk midvinterfest for det nye år, og at vi går mod lysere tider. Nu bliver det også en fest for Jesu fødsel.
Juletræet: For små to hundrede år siden kom juletræet til Danmark fra Tyskland.
Julegaven: Den stammer fra traditionen med at pynte træet. Tidligere lagde man små gaver som vanter og slik i en gavestrømpe. I dag bruger danskerne årligt i nærheden af 15 milliarder kroner på julegaver.
Misteltenen: Misteltenen symboliserer frugtbarhed og fred. Og juletid er jo netop fredstid, hvor selv de mest stridende parter lægger våbnene for at fejre julen. En skik, der går helt tilbage til dengang, da vikingerne drak jul på havet og lod våbnene blive inde på land.
Risalamande: På trods af sit franskklingende navn er risalamande helt igennem dansk. Desserten blev opfundet i slutningen af 1800-tallet, hvor den var en eksklusiv grød med importerede ris, sødmælk, smør, sukker og kanel. Mens franske navne og fransk mad var på mode.
Advent: Advent er i sin oprindelse bods- og fastetid inden julen. For ligesom man faster op til påske, så fastede man førhen også i tiden op til julegildet.
Julekortet: I 1882 kunne man i Danmark købe det første trykte kort med julehilsner. Det var blot 10 år efter, at postvæsnet begyndte at ekspedere postkort. Traditionen lever i bedste velgående. De sidste 14 dage op til jul sender danskerne i gennemsnit 2 millioner flere breve og postkort pr. dag end normalt.