Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2018 Nr.: 12 Børn&Unge som e-paper
TEMA. Børn kommer tidligere i vuggestue
Børn kommer tidligere i vuggestue end for bare to år siden,
siger 27 procent af vuggestuelederne i ny undersøgelse. 10 procent svarer, at børnene typisk starter, når de er 6-9 måneder. Den tidligere vuggestuestart kræver flere pædagoger, mener BUPL.
Af: Trine Vinther Larsen
Børn i Danmark er blevet yngre, når de skal vinke farvel til mor eller far og begynde en ny hverdag i vuggestuen. Det viser en ny BUPL-undersøgelse, som 533 ledere og 3.148 pædagoger, der arbejder med de mindste, har svaret på. 27 procent af institutionslederne oplever, at børnene starter i vuggestue tidligere end for bare to år siden. 82 procent svarer, at børnene typisk kommer i alderen 10-12 måneder, men hele 10 procent oplever, at børnene typisk starter, når de er 6-9 måneder. Kun 8 procent af lederne oplever, at børnene typisk er over et år ved vuggestuestart. Også svarene fra pædagogerne viser, at helt små børn i dag befolker stuerne: I gennemsnit har pædagogerne knap to børn på 6-9 måneder på stuen og godt tre børn på 10-11 måneder, viser BUPL’s tal.

EN TIL EN-KONTAKT
De mange småbørn i vuggestuerne kræver meget en til en- kontakt med en primærpædagog og mere pleje og omsorg, lyder det fra pædagoger iundersøgelsen.
’I den alder tager hvert barn nærmest en person. Barnet har brug for meget mere nærvær for at kunne danne en god relation’, skriver en vuggestuepædagog. ’De skal puttes flere gange i løbet af en dag, tager lang tid at made og har meget brug for at sidde på armen’, kommenterer en anden. ’Barnet følger sin egen rytme’, ’Kan ikke
sidde selv’ og ’Skal skærmes fra de større børn’, skriver andre. Ord som kropskontakt’, ’bleskift’, ’flaske’, ’trøst’ og ’løft’ går igen og igen på 77 tætskrevne
sider med pædagogers kommentarer til, hvad tidlig vuggestuestart betyder for det
pædagogiske arbejde. Her peger pædagogerne også på, at et eller flere spædbørn på stuen gør det svært både at imødekomme de mindstes behov og samtidig tilgodese de større børn på stuen: ’Ældre børn på stuen får ikke hjælp, støtte og omsorg nok’, ’Der er ikke meget tid til planlagte aktiviteter’ og ’Der er rigtig meget råpasning’, lyder nogle af kommentarerne.

KRÆVER PÆDAGOGER
Jo yngre børnene er, jo mere personale kræver det i institutionen, siger pædagogerne, og spørger man i BUPL, er meldingen den samme: Normeringen skal forbedres.
»Når tendensen er, at børnene kommer tidligere i vuggestue, så er kommunerne nødt
til at prioritere både bedre normeringer og en højere pædagogandel i vuggestuerne. Meget af tiden kræver de små børn jo en til en-kontakt,« siger medlem af BUPL’s forretningsudvalg med ansvar for 0-6-årsområdet Lasse Bjerg Jørgensen. Ifølge pasningsgarantien skal kommunerne kunne tilbyde alle børn et alderssvarende
tilbud, fra børnene er 26 uger, svarende til 6 måneder. Lasse Bjerg Jørgensen forstår de pædagoger, som finder det svært at levere en alderssvarende omsorg.
»Pædagoger gør alt, hvad de kan, for at sikre et alderssvarende tilbud og alle børn det nærvær og den omsorg, pleje og stimulation, de har brug for. Det ligger i pædagogers DNA, og det er det, vi er uddannede til. Men vores rammer er forringede, og området er blevet udsultet de seneste 10 år,« siger han. Siden 2009 er der sparet, hvad der svarer til 4.000 fuldtidspædagogstillinger i daginstitutionerne. Nye prognoser viser, at børnetallet frem mod 2028 stiger med 19 procent flere 0-2-årige, svarende til 34.766 flere børn. Allerede næste år, vil der være 5.700 flere 0-2-årige børn, som får brug for i alt 1.000 flere vuggestuepædagoger, viser BUPL’s beregninger. Men der skal mange flere til, tilføjer Lasse Bjerg Jørgensen: »Tallene viser kun, hvor mange flere pædagoger, det kræver for at opretholde de nuværende normeringer, som er historisk
ringe. For at genoprette området har vi brug for mange flere pædagoger og minimumsnormeringer, så kommunerne ikke år efter år kan spare på børnene. Lige nu besluttes de kommunale budgetter for næste år, og vi ser desværre mange oplæg til besparelser. Kun få kommuner vil investere i flere pædagoger.«

FÆRREST TIL DE MINDSTE
BUPL anbefaler en normering på en pædagog pr. tre børn i vuggestuer og en pædagogandel på mindst 80 procent. Men det finder man sjældent i vuggestuerne. På hele 0-5-årsområdet er der (beregnet ud fra tal fra 71 kommuner) i gennemsnit
59 procent pædagoger, mens pædagogandelen for de større børn i SFO’erne
er på 73 procent. »Børnene udvikler sig stærkest i deres tidligste år, og derfor er det vigtigt, de allerede fra vuggestuetiden er sammen med pædagoger, som er uddannede til at arbejde med tryghed og relationer, og som forstår at se og læse barnet og sætte ind med lige præcis den indsats, der får barnet til at trives og vokse.
Pædagoger støtter børnene i at forstå sig selv og deres omgivelser. Børns hjerner vokser simpelthen sammen med dygtige, engagerede pædagoger,« siger Lasse Bjerg Jørgensen. Han mener derfor ikke, at tidlig start i vuggestue nødvendigvis er dårligt. Pædagogerne i undersøgelsen beskriver også positive effekter af at modtage børnene tidligt. Flere siger, at børn, der kommer i 6- 9- måneders alderen, endnu ikke er så bevidste om separationen fra forældrene, og at indkøringen derfor ofte går nemmere og med mindre gråd. Mange nævner, at jo tidligere, de som primærpædagog møder barnet, jo stærkere relation får de til barnet. Og flere siger, at det også giver stor glæde at arbejde med de helt små børn. »Vi skal også huske, hvor meget børn udvikler sig, når de starter i vuggestue. Alle børn, og især børn i udsatte positioner, har jo stor glæde af at komme i vuggestue og lege og spejle sig i andre børn og danne relationer til nye voksne, der vil dem. Om barnet så skal afsted på det ene eller andet tidspunkt må komme an på det enkelte barn, men for alle er det selvfølgelig vigtigt, at vuggestuen har gode rammer for både de ansatte og børnene,«
siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Børn&Unge har forsøgt at få en kommentar til BUPLundersøgelsen og rammevilkårene i vuggestuerne fra formanden for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Herlevborgmester Thomas Gyldal Petersen (S), men KL ønsker ikke at medvirke.
’Vi har set besvarelserne igennem og også undersøgt, om vi kan finde tal, der bekræfter oplevelsen fra lederne/ medarbejderne. Det findes desværre ikke. I og med at det ikke er en udvikling, der kan dokumenteres med tal, ønsker vi ikke at medvirke i artiklen’, skriver KL’s presseafdeling i en mail til Børn&Unge.