Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2008 Nr.: 09
Masseflugt fra papirhelvedet
Fire ansatte i børnehuset Ebberup i Assens Kommune har forladt deres job samtidig. De er ikke utilfredse med stedet, men med arbejdsbetingelserne. De har ikke tid til at gøre deres arbejde ordentligt, og derfor siger de stop nu.
Af: Jan Simmen
Fire ansatte ved børnehuset Ebberup i Assens har sagt deres stillinger op indenfor de seneste måneder. De vil ikke arbejde i en børnehave mere. I hvert fald ikke foreløbig. Der er blevet alt for meget papirarbejde og alt for lidt tid til børnene, siger de.

Opsigelserne får børne- og ungeudvalgsformand Mogens Mulle Johansen (SF) fra Assens Kommune og forældrebestyrelsen til Børnehuset til at råbe vagt i gevær. Mængden af papirarbejdet er gået for vidt nu. Det mener også både børnehusets tillidsrepræsentant. Forældrebestyrelsen er dybt bekymret og vil nu iværksætte en landsdækkende undersøgelse.
BUPL Fyn har ikke før set så mange, der forlader samme sted på én gang, men kender medlemmernes ulmende utilfredshed over de stigende krav til dokumentation.

Skal løbe stærkere. Børn&Unge har talt med tre af de tidligere ansatte, og de understreger, at de ikke flygter fra arbejdspladsen. Men de forklarer, at papirarbejdet fylder alt for meget i forhold til kerneydelsen, nemlig arbejdet med børnene. Det er hverken læreplanerne, sprogscreeningerne eller dokumentationen i sig selv, der er problemet. Men papirarbejdet betyder, at kollegaerne skal løbe stærkere, mens dokumentationsarbejdet står på.

"Det er lidt hårdt at sidde herinde og skrive, mens man kan høre, at der er knald på inde ved siden af. Der er måske flere børn, der skal skiftes på én gang, nogle skal have tøj på, mens andre venter på, at du kommer og leger med dem. Det kan godt være hårdt. I den her uge var der et barn, der ville spille et spil, men jeg var hele tiden nødt til "liiiige" at nå det ene og det andet. Da jeg endelig havde tid til den lille, kunne jeg mærke, at brikkerne var helt varme. Hun havde knuget spillet til sig mens hun tålmodigt havde ventet på mig. Oplevelsen med de varme brikker gav mig et sug i maven," fortæller pædagog Tine Rosten Sørensen, der er en af de fire, der har sagt op.
Tillidsrepræsentant Ritta Hansen forstår godt dem, der siger op, men hun kalder det "drøn ærgerligt", at det er kommet så vidt. Hun har selv arbejdet i 19 år på stedet og oplever selv, at arbejdsforholdene bliver forringet lidt efter lidt.

"Det er salamimetoden. En tynd skive skæres af gangen. Før havde vi for eksempel et budget til 52 uger, siden 1. januar er vi skåret ned til 49 uger. Samtidig med at vi skal tage flere og flere børn, er rammerne ikke udvidet. De trange kår har betydet flere konflikter. Dertil kommer at forældrene selv stiller flere krav. Det er der ikke noget i vejen med, men det kræver altså flere ressourcer, og det har vi ikke fået," fortæller tillidsrepræsentanten.
Pædagogmedhjælper Charlotte Bendix har arbejdet på stedet i 23 år, og hun har også fået nok. Hun skal være tømrerarbejdsmand. Ikke ligefrem et ønskejob, indrømmer hun, men hun kan ikke klare mere. Charlotte Bendix har ellers igennem alle årene holdt meget af sit arbejde, og hun husker sin sidste dag som forfærdelig.

"Jeg kommer til at savne børnene og kollegaerne," siger hun.
Et savn der ifølge hendes kollegaer bliver gensidigt. Men pædagog Hans Christian, som også har sagt op, forstår udmærket hendes beslutning.
"Jeg mener helt klart, at vi har fundet os i alt for meget. Når der ikke er afsat tid til de øgede krav, går det ud over fagligheden. Det er et tab for faget. Det var jo ikke på grund af lønnen, at jeg for seks år siden søgte jobbet som pædagog i børnehaven, men fordi jeg brænder for faget. Hvis jeg dengang havde vidst, hvordan arbejdsvilkårene ville udvikle sig, så havde jeg nok ikke søgt arbejde i en børnehave," vurderer Hans Christian, som har fået arbejde på et opholdssted for børn.

Også pædagog Tine Rosten Sørensen skifter tilværelsen i en børnehave ud med en arbejdsdag, hvor der er afsat tid til papirarbejdet. Hun har fået arbejde i SFO'en på Skrillingeskolen ved Middelfart. Skolen er en specialskole for børn med behov for vidtgående specialundervisning.
Dagen, hvor hun sagde op, husker Tine som sørgelig, men hun kunne ikke se nogen vej udenom.

"Jeg er løbet sur i vilkårene, men ikke i børnene. De her arbejdsvilkår stresser mig, og jeg ville ønske, at der var mere tid til børnene. Vi har mindre tid til de mest basale ting som at lære børnene at tage tøj på eller at gå på toilet," fortæller Tine Rosten Sørensen.
De mange opsigelser har fået forældrbestyrelsen til at reagere. Formand Jette Therkildsen vil nu finde ud af, hvor mange børnehaver i Assens Kommune, der har problemer med utilfredse ansatte. I første omgang vil bestyrelsen ringe rundt til alle børnehaver, og bagefter er det planen at finde ud af, hvor stort problemet er på landsplan. Så vil forældrebestyrelsen indkalde politikerne til et stormøde.

I første omgang lyder den officielle opskrift fra kommunens side dog på et "serviceeftersyn", forklarer Børne- og Kulturdirektør Bent Schmidt. Han vil se, om problemet kan afhjælpes igennem edb eller ændringer i rutinen.
I Børnehuset kan det være svært at se, hvordan edb skal hjælpe. Computeren står i et lille rum på ti kvadratmenter. På bordet står også en del kaffekopper. Rummet skal de ti ansatte bruge til papirarbejdet, møder, pauser, sprogtest, forberedelse og forældresamtaler. På listen over alle de ting, som værelset bruges til, står 17 punkter. Netop den liste samt et længere brev om de ringe arbejdsforhold har de ansatte sendt til politikerne. De tidligere ansatte oplever dog ikke, at brevet har nyttet.

De keder sig nok. Børne- og Kulturdirektør Bent Schmidt. Assens Kommune, kalder debatten om papirarbejdet "interessant". Han vil gerne se, om de mange rapporter også gavner forældre og børnene. Men bolden lander i sidste ende hos politikerne, forklarer han.
Mogens Mulle Johansen (SF) er politiker og formand for børne- og ungeudvalget i kommunen. Han mener også, at papirarbejdet har taget overhånd.

"Det må være, fordi landspolitikerne keder sig. Hvis de virkelig vil blive kendt for, at de har indført et kontrol- og evalueringssamfund, må de i det mindste sende nogle flere penge med," fastslår Mogens Mulle Johansen.
"Det virker på mig som overflødigt kontrolarbejde. Det er jo ikke sådan, at vi ikke har kunnet evaluere før, men helt ærligt så tror jeg, at den bedste kontrolinstans allerede findes, nemlig forældrene til børnene. De skal nok råbe op, hvis noget ikke kører, som det skal."

Ingen af de tre, der har sagt deres arbejde op, har noget imod sprogtest og det øvrige papirarbejde, der er blevet indført. De kan godt se styrken i de evalueringsredskaber, der er blevet indført. Men når arbejdsdagen i forvejen opleves presset, går meningen med de fine evalueringer og test ifølge de tre tabt.
"Evalueringer er gode hvis du har tid til at reflektere over dem, og det har vi ikke," fastslår Hans Christian.


Pædagoger er en mangelvare
En ny rapport, som Rambøl Management har lavet til Arbejdsmarkedsstyrelsen, viser, at pædagogerne er en mangelvare. Kun salgsassistenterne, tømrer og elektrikere er mere efterspurgte end pædagogerne.

Arbejdsmarkedsstyrelsen satte undersøgelsen i gang i slutningen af 2007, hvor hele 66.000 stillinger ikke kunne blive besat.
I undersøgelsen blev 13.496 virksomheder spurgt, om de havde ledige stillinger, og om de var svære at få besat. Her svarede 22 procent ja til, at de ikke kunne få ansat nogen til de ledige stillinger.
I nogle brancher er det markant sværere at få egnet arbejdskraft end andre. Og pædagogerne hører til blandt de faggrupper, der er særlig rift om.

Ifølge rapporten er der 1.300 ledige pædagogstillinger samtidig med, at der er 1.019 ledige pædagoger. Rapporten giver ikke svar på, hvorfor arbejdsgiverne oplever, at det er svært at få besat pædagogstillinger, mens der er ledige pædagoger der ikke har arbejde.