Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2018 Nr.: 12 Børn&Unge som e-paper
Pædagoger i udsatte byområder. Hjælp, hvordan skal det alt sammen gå?
Ghettoplanens regel om, at højst 30 procent af børnene i en institution må komme fra et udsat område, kan undergrave mange års arbejde, resultere i lang transport af børn og i værste fald betyde lukninger.
Af: Kurt Balle Jensen
Hvis ghettoplanen vedtages i oktober, vil den få store konsekvenser for pædagogerne. Det gælder ikke mindstplanen om et 30 procents loft over, hvor
mange børn fra et udsat område der må være i samme institution. Formanden for BUPL Fyn, Rikke Hunsdahl, lægger ikke fingreneimellem, når hun skal beskrive de
mulige konsekvenser i et af landets store såkaldte ghettoområder, hvor der bor mange hundrede børn: »Politikerne risikerer at smadre års intensivt arbejde og opbygget
tillid i Vollsmoses daginstitutioner, hvis 70 procent af børnene fremover skal passes udenfor bydelen. Det skaber usikkerhed og frustrationer hos pædagogerne,
der ikke ved, om de er købt eller solgt.« Rikke Hunsdahl er ikke i tvivl om, at pædagogerne nok skal klare dagligdagen i institutionerne, selvom fremtiden er usikker. »Pædagoger er hårdføre, og de skal nok klare den. Men man skalter og valter med familierne, hvis så mange børn skal transporteres gennem byen i morgentrafikken, fordi de ikke mere må passes i det område, hvor de bor. Den situation er med til at skubbe til pædagogernes bekymring. De klarer arbejdsdagen,
men når de kommer hjem, er jeg ikke i tvivl om, at de tænker: Hjælp, hvordan
skal det alt sammen gå?«

Lukninger
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har medgivet, at et loft over, hvor mange børn fra et udsat område, der må gå i samme
institution, kan føre til lukninger. Det kan forstærke problemet med manglende daginstitutionspladser. I Silkeborg ligger den selvejende institution Blæksprutten
på Resedavej, i et såkaldt udsat område. 95 procent af børnene bor i området, og der er således meget langt ned til ghettoplanens regel om højst 30 procent. Det var
derfor noget af en en mavepuster, dapædagogerne første gang hørte om politikernes intentioner. »Ja, det gav da af et ryk i os. Hvad vil det komme til at betyde? Som
selvejende er vi ikke med i kommunens jobgarantiordning, og dermed kan vi ikke være sikre på at få andet arbejde, hvis institutionen lukker. Det gav stor usikkerhed og
var prikken over i’et, så nu søger vi om at blive en kommunal institution, « siger Blækspruttens leder, Margit Ørnfeldt Nørgaard. »Det er svært at forestille sig, at
institutionen her ikke skal fortsætte, og vi kan jo heller ikke lade være med at se det fra forældrenes side. Mange af børnene kommer gående eller cyklende, og en del forældre har ikke bil. Hvordan skal de klare det, hvis deres børn skal gå i en institution
længere væk?«

Ro på nu
Rytterkilden i Horsens har en del børn fra Sundparken,
der har fået stemplet ’ghetto’. Det er er en integreret institution, renoveret og velfungerende, som risikerer at blive ramt. Bekymring om fremtiden må imidlertid
ikke påvirke arbejdet i dag, mener institutionsleder Lone Brøndum. »Det er selvfølgelig en situation, vi snakker om, men vi kan ikke tillade os at lade os slå omkuld. Tværtimod holder vi hovedet koldt og knokler hver dag for at løse vores opgave så
godt, vi kan. Børnene må jo under ingen omstændigheder komme i klemme i det her,« siger hun og tilføjer, at institutionen vil arbejde positivt, uanset hvad der kommer.
»Men jeg har den holdning, at børnene bør passes i deres nærområde – der, hvor de bor. Og jeg synes,politikerne skal huske på, at en sådan 30 procents regel vil betyde,
at vi også skal afvise familier, der kan være med til at løfte det hele,« siger Lone Brøndum.

Uoverskueligt
Faglig sekretær Dorte Kyed Søndergaard i BUPL Aarhus kan godt forstå, hvis pædagogerne i udsatte boligområder ikke føler, at deres daglige indsats værdsættes
tilstrækkeligt med de aktuelle planer: »Samtidig med at de selv føler sig usikre på fremtiden, er de jo også bekymrede på børnenes og forældrenes vegne, hvis ghettoplanen vil betyde pasning langt fra deres nærområde. Det kan virke helt
urealistisk, hvis kun cirka hvert tredje barn må komme fra området. Og hvis børnene så skal visiteres til institutioner lige udenfor de pågældende områder, får man jo blot en større andel af børn fra udsatte områder der. Skal børnene så endnu længere væk?«
Dorte Kyed Søndergaard tror ikke, at et 30 procents krav vil betyde lukning af daginstitutioner i Aarhus. Dertil er der for stort pres på pladserne, så det vil blive nødvendigt at finde løsninger, så institutionerne i såkaldt belastede områder kan fortsætte.

En ny situation
Tine Kirkegaard er områdeleder for Midt- og Østerbyen i Esbjerg, og hun har is i maven. »Jeg synes ikke, vi skal male fanden på væggen. Vi har institutioner, hvor
det vil være bekymrende, hvis kun 30 procent af børnene må komme fra såkaldt
udsatte områder. Men skulle det blive sådan, så har vi en ny situation at forholde os til. Jeg kunne så mange bekymringsfrø, men jeg vælger at tage det stille og roligt og
se, hvad der sker. Ofte kan det jo være sådan, at der åbner sig nye muligheder,
når vi møder udfordringer, og holdningen blandt pædagogerne i institutionerne
i området er meget den, at nu må vi vente og se, hvad der bliver realiteterne. Og så må vi medvirke til at finde løsninger.«