Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2004 Nr.: 11
Læreplaner med ringe effekt
Svenske børn skal have ensartede vilkår, når de er i institution. Og det skal læreplanerne være med til at sikre, men sådan fungerer hverdagen i kommunerne ikke, viser rapport.
Af: Morten Bonde Pedersen
Pædagoger og ledere i de svenske kommuner er generelt glade for de læreplaner, som landspolitikerne vedtog for seks år siden. Til gengæld tyder meget på, at et af læreplanernes hovedmål langt fra er opfyldt. Det handler om, at politikerne skal lytte til personalet og se på lokale forhold, når ressourcerne fordeles mellem institutionerne ude i de svenske kommuner.
Det fremgår af en ny evalueringsrapport fra Skolverket, der er en landsdækkende myndighed, som sætter mål og rammer for uddannelsessektoren.
Rapporten har titlen "Förskola i brytningstid" og handler om institutioner for børn i et-fem-årsalderen. Det område blev i 1998 lagt ind under skolevæsenet som led i en større reform, der også betød indførelsen af læreplaner.
Et af målene med læreplanerne er, at politikerne skal tage hensyn til pædagogiske vurderinger og lokale forhold, når de skal dele penge ud til de enkelte institutioner.
Eksempelvis skal politikerne tage højde for, hvilket område børnene kommer fra, og hvor ressourcestærke deres forældre er.
Forældrenes baggrund betyder meget for børnenes dagligdag. I områder med ressourcestærke forældre er det eksempelvis lettere at skaffe uddannet personale til institutionerne, der er færre børn med særlig brug for støtte, og samarbejdet mellem institution og hjem fungerer bedre, fremgår det af rapporten.
Derfor hedder det også direkte i læreplanerne, at ressourcerne "ikke skal fordeles ligeligt."
Men sådan er det ikke gået. Kommunerne er stadig tilbøjelige til at stille alle institutioner lige, når ressourcerne skal fordeles, hedder det i rapporten.
Skolverket betegner det som foruroligende, at de svenske børn stadig udsættes for vidt forskellige vilkår. I rapporten opfordres kommunerne til at overveje, hvordan ressourcerne fremover skal fordeles.

Højere status. Mens den økonomiske effekt af læreplanerne angiveligt er begrænset, har de betydet mere for personalets selvopfattelse, fremgår det af evalueringsrapporten.
Både menige førskolelærere - som pædagogerne hedder i Sverige - og lederne er tilfredse. Det betegner Skolverkets folk som usædvanlig og sammenligner med, hvordan læreplaner er blevet modtaget på skoleområdet i Sverige.
Forklaringen er, at førskolen traditionelt er et lavstatusområdet. Men med læreplanerne er området rykket tættere på skolesektoren, som har højere status.