Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 02
TEMA. BØRNS ANGST: Uvidenhed forstærker angsten
Uden at vide det kan pædagoger være med til at forstærke børns angst. Bliver de bedre til at spotte de angste børn, kan man sætte ind tidligere, hvor børnene kan nøjes med hurtigere og lettere behandling.
Af: Mikkel Kamp
De opfører sig pænt, er ofte stille, trækker sig fra konflikter og skiller sig i det hele taget ikke meget ud fra mængden. Det kan være svært at få øje på angste børn, men pædagoger kan blive bedre, mener formanden for Pædagogiske Psykologers Forening, Bjarne Nielsen.
»En stor gruppe børn bliver opdaget meget sent. Hvis pædagoger og lærere havde større opmærksomhed på angst og blev bedre til at se tegnene, ville vi kunne hjælpe børnene bedre og tidligere,« siger Bjarne Nielsen.
Har pædagoger med angste børn at gøre uden at vide det, kan de i værste fald være med til at forstærke angsten, selvom de handler i bedste mening, forklarer Barbara Hoff Esbjørn, der er daglig leder af Copenhagen Child Anxiety Project på Københavns Universitet.
»Man behandler angst ved at sige til børnene: ’Jeg ved, hvad der er bedst for dig’. Lader man altid det angste barn styre og skærmer det fra, hvad det er bange for, bliver det bekræftet i, at det er farligt. Det kan man komme til, fordi det er svært at forstå dets bekymring,« siger hun og giver et eksempel.
»Når børn har svært ved at sige farvel og klamrer sig til deres mor, venter nogle til barnet er klar eller lader endda være med at aflevere barnet den dag. Dermed kan man bekræfte barnet i, at situationen er lidt farlig. Siger man hurtigt farvel, accepterer barnet det efter et stykke tid, fordi det får en erfaring med, at mor vender tilbage. Man skal tænke på det, ligesom vi tænker på at børste tænder. Det kan godt være, at barnet græder, men vi er nødt til det,« siger hun.
Den slags erfaringer skal ud til flere fagfolk.
»Vi opbygger stor viden om, hvad man skal kigge efter, men vi mangler, at det kommer bredt ud til pædagoger, lærere, læger, forældre og børnene selv,« siger Barbara Hoff Esbjørn.

Mere samarbejde. Det er en god idé at højne fagfolks viden om angst. Samtidig kan man nå et godt stykke vej ved at sørge for, at pædagoger har et forum, hvor de diskuterer de enkelte børn med psykologer fra PPR, mener Bjarne Nielsen.
»Dansk Center for Undervisningsmiljø har for eksempel et redskab til screening af trivslen i en klasse. Bagefter kan man sætte sig rundt om et bord og holde en konference om hvert enkelt barn. Sidder folk med forskellige fagligheder sammen, kan man få flere vinkler på børnene frem. På den måde opfanger man flere med angstproblemer. Det kan man også gøre i en børnehave eller en SFO,« siger han.
Jane Findahl, formand for Kommunernes Landsforenings (KL) børne- og kulturudvalg, er delvis enig i, at vidensniveauet om angst skal hæves i institutioner og skoler.
»Alle behøver ikke at være uddannet til det, men pædagogerne skal have mulighed for at få rådgivning om emnet,« siger Jane Findahl.
Hun opfordrer til at fokusere på samarbejdet med forældrene.
»Det er vigtigt, at pædagogerne har et rigtig tæt samarbejde med forældrene, så det er naturligt for forældrene at fortælle om problemerne, som ofte viser sig derhjemme og også kan skyldes ting i hjemmet. Når man ved, hvad der sker, er det langt nemmere at gøre noget,« siger Jane Findahl.

Derfor sker det
• Angst kan være delvis genetisk betinget.
• Angst kan udløses af begivenheder som skilsmisse, vold i familien, dødsfald, mobning, sygdom eller vanskeligheder i skolen.
• Overbeskyttende forældre kan komme til at give barnet en opfattelse af, at verden er farlig, og at barnet ikke kan håndtere vanskeligheder selv.
• Omsorgssvigt kan udløse en angstlidelse.
• Hvis en af forældrene selv har en angstlidelse og bruger undgåelsesadfærd, kan barnet kopiere den voksnes adfærd og indlære en bekymret tankegang.

Kilder: Angstforeningen.dk, Angstklinikken på Aarhus Universitet, sundhed.dk, dr.dk