Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 27
En fattig alderdom
Pædagogerne sparer ikke nok op til pensionen, viser nye tal fra pædagogernes pensionskasse. Opsparingen skal hæves med fem procentpoint, hvis pædagogerne skal have samme levestandard i pensionsalderen, som de har, mens de arbejder.
Af: Steffen Hagemann
Der bliver ikke mange penge til golf og sydens sol, når en pædagog går på pension. Pædagoger sparer nemlig alt for lidt op til alderdommen, viser helt nye tal fra pædagogernes pensionskasse PBU.
Som nyuddannet pædagog i dag vil man kunne se frem til at få 62 procent af sin nuværende løn udbetalt om måneden, når arbejdslivet er slut. Det er langtfra nok til at kunne opretholde den levestandard, man havde, mens man arbejdede.
En pædagog har i øjeblikket en garanteret minimumsløn efter 10 års arbejde på 27.000 kroner om måneden i runde tal. Har man sparet de 62 procent af sin løn op til pension, betyder det, at man vil have 16.740 kroner at leve for om måneden, når man siger farvel til arbejdslivet. Det tal dækker over såvel ens pensionsopsparing som folkepension og ATP.
I pensionssprog taler man om 'dækningsgraden'. Det er den procentdel af ens oprindelige indkomst, man har, når man går fra arbejde til pension. I pædagogernes pensionskasse PBU er målet, at pædagogerne skal have en dækningsgrad på 70 procent. Det skulle betyde, at man i princippet vil kunne opretholde sin hidtidige levestandard, fordi man som pensionist ikke skal bruge penge på blandt andet fagforeningskontingent og transport til og fra arbejde.
Almindelige pædagoger uden ledelsesansvar sparer i dag 13,40 procent af deres løn op til pensionen. Det er slet ikke nok. Ifølge beregninger fra PBU skal pædagogerne helt op og spare 18 procent af deres løn op, hvis de skal nå PBU's mål om en dækningsgrad på 70 procent.
Derfor er en forbedring af pensionen også et af BUPL's krav under de kommende overenskomstforhandlinger, siger BUPL's formand Henning Pedersen.
"Vi har det med som et prioriteret krav, selvom vi godt ved, at der ikke er meget at gøre godt med ved forhandlingerne," siger Henning Pedersen.
Han påpeger, at pensionen ikke med ét slag kan blive så høj, som den burde være.
"Men hver eneste gang, vi forhandler overenskomst, skal vi have lagt noget på og få en højere bidragsprocent. Det vil være måden at hæve pensionen på," siger Henning Pedersen.
Skolelærernes pension ligger meget højere end pædagogernes. De sparer 17,3 procent af lønnen op til alderdommen.
"Det er mest et udtryk for, at vi i BUPL gennem mange år har prioriteteret lønstigninger højest. Men det er klart, at vi stiler efter at komme derop hen ad vejen," siger Henning Pedersen, der påpeger, at pædagogerne også selv har mulighed for at forbedre deres økonomiske situation ved at lave frivillige indbetalinger til pension.

Penge til pensionen
Der skal nogle penge ind på pensionsopsparingen, hvis man vil have den samme økonomi i sit pensionistliv, som man har, mens man arbejder. BUPL har som mål, at pædagoger får 70 procent af deres løn som pensionister. Skal det mål nås, skal pensionsopsparingen øges fra de nuværende 13,4 procent til 18 procent af lønnen, viser nye beregninger fra PBU.
Med en opsparing på 13,4 procent vil en nyuddannet pædagog have en dækningsgrad på 62 procent. I det regnestykke ligger nogle forudsætninger:
Pædagogen begynder opsparingen som 24-årig og går på pension som 65-årig.
Der er indlagt tre års pause, hvor der ikke bliver indbetalt til pensionen. Får man to børn, vil man, hvis man bruger alle muligheder for orlov, allerede der mangle et års indbetaling.
Ifølge Det Økonomiske Råd koster et års manglende opsparing et procentpoint på dækningsgraden. Hvis man arbejder uafbrudt fra 24 til 65 år, altså uden de tre års pause, vil man have en dækningsgrad på 65 procent. Og omvendt: Går man længere tid uden arbejde, eller begynder man sin opsparing senere, vil ens dækningsgrad blive lavere.

Ordbog
Bidragsprocent: Hvor stor en del af din løn, der bliver sat ind på din pensionsopsparing. Pædagogernes bidragsprocent er 13,4 procent i øjeblikket. Hvis man tjener 27.000 kroner om måneden, bliver 13,4 procent af 27.000 sat ind på ens opsparing hver måned, svarende til 3.618 kroner.
Dækningsgrad: Hvor stor en del af din løn, du kan se frem til som pensionist. Har du en dækningsgrad på 70 procent har du 18.900 kroner om måneden, hvis din løn lige nu er 27.000 kroner.


BUPL's pensionskrav til overenskomstforhandlingerne

• Forhøjelse af pensionsbidrag
• Forhøjelse af ATP-sats til sats A for de grupper, hvor det ikke allerede er tilfældet
• Ret til frivillig forhøjelse af pensionsbidrag.

Overenskomstforhandlingerne starter den 17. december og skal være afsluttet senest den 31. marts, hvor de gamle overenskomster udløber.

Store forskelle på pension
Kommunalt ansatte får langtfra det samme indbetalt til pension. Pensionsprocenten sviger fra 12,5 procent til 19,8 procent. Det er typisk sådan, at jo højere lønnet man er, og jo højere stilling man har, jo mere får man sat ind på pensionskontoen.

• Pædagoger og støttepædagoger får 13,5 % til pension. Souschefer, afdelingsledere og stedefortrædere får 13,5 %, mens pædagogiske ledere får 15 %


• Lærerne har en pensionsprocent på 17,3 %
• Sygeplejerskerne ansat i kommunerne har en pensionsprocent på 13,25 %, mens sygeplejersker ansat i regionerne har 13,13 %
• Socialpædagoger ansat i kommunerne får 14 %