Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2019 Nr.: 02 Børn&Unge som e-paper
TEMA. Et større stykke til pædagogerne: Mere tid til jer gør vores hverdag bedre
Skal den pædagogiske læreplan give et fagligt løft, er der brug for mere tid til udvikling. Men tiden mangler, fortæller pædagoger, ledere og eksperter. BUPL vil sætte udviklingstid på dagsordenen ved de næste OK-forhandlinger.
Af: Mikkel Kamp
Børnene skal have en endnu bedre hverdag, når de er i børnehave og vuggestue, og pædagogernes faglige niveau skal hæves. Sådan lyder ambitionen i den nye dagtilbudslov. Men er det realistisk inden for de nuværende rammer?
Nej, det er det ikke. Sådan svarer halvdelen af lederne i BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse. De peger på, at den er gal med normeringerne, og at der mangler tid til udvikling af det pædagogiske arbejde.
Det billede genkender Line Togsverd, der er lektor på Via University College, hvor hun blandt andet forsker i pædagogik og den politiske styring af området.

»Generelt har sektoren været presset i mange år. Når der kommer endnu en sparerunde, forsøger man at undgå, at det går direkte ud over børnene. Derfor skærer man ofte noget andet væk blandt andet udvikling af pædagogikken. Det kan være svært for ambitiøse pædagoger at sidde til møde og ikke være hos børnene, hvis de kan se, at der mangler hænder, og at det pædagogiske arbejde så bliver reduceret til ren pasning,« siger hun.

Line Togsverd peger på, at der i institutionerne er vidt forskellige kulturer for, hvordan man prioriterer udviklingsarbejdet. Det bekræftes af en stikprøve, hvor Børn&Unge har spurgt 18 pædagoger og ledere om, hvor lang tid de bruger på møder, og hvor stor en del af tiden der går til udvikling af pædagogikken. Svarene viser, at pædagogerne i nogle institutioner bruger ned til en halv time om måneden på pædagogisk udvikling. Andre steder er det én time, mens størstedelen af besvarelserne ligger på omkring tre timer.

Savner tid til sparring

En af lederne er Fie Lademann, som er dagtilbudsleder for seks børnehuse i Svendborg Kommune. Generelt er der for travlt i kommunens institutioner til at skabe den pædagogiske udvikling, som Fie Lademann kunne ønske sig. Det gælder for eksempel, når pædagoger har været på kursus. Så har de svært ved at finde tid til at arbejde videre med det, de har lært, når de er tilbage i institutionen.
Men inden for rammerne synes lederen, at institutionerne formår at sætte udvikling på dagsordenen. Hun vurderer, at tre ud af fire timers månedlige møder bruges på pædagogik.

»Vi arbejder med læringsledelse. Vi er med i forskningsprojektet Aktive Børn, og vi trivselsvurderer hvert barn to gange om året. Det handler alt sammen om pædagogisk udvikling,« fortæller hun.

I institutionerne i den sydlige del af Svendborg er ledere og pædagoger meget bevidste om, hvad der skal komme ud af det enkelte møde.

»Vi har stuemøder og teammøder, hvor pædagogerne dækker ind for hinanden. Her planlægger man, hvem der gør hvad. Vi er gode til at stole på, at hvis to planlægger fastelavnsfesten, så har de gjort det godt, selv om resten af pædagogerne ikke har været med i beslutningerne.«

Alligevel mangler der tid i hverdagen.

»Jeg savner for eksempel tid til at sparre om, hvad vi skal skrive i en indstilling til PPR, eller hvordan vi skal gribe en svær samtale med forældre an,« fortæller Fie Lademann.

Det er den samme melding, BUPL-formand Elisa Rimpler hører, når hun taler med medlemmer, og når de svarer på BUPL’s undersøgelser.

»Der mangler tid, og det er et problem,« siger hun.

»Grundlaget for, at der kan finde udvikling sted – som det også er meningen med den styrkede læreplan – er, at der til stadighed er høj faglighed til stede. Som pædagoger er vores opgave at skabe og udvikle de pædagogiske miljøer, som passer til de børn, der er i institutionen lige nu. Det kræver tid til forberedelse, og at man organiserer arbejdstiden, så man har mulighed for alene og sammen med kollegerne at planlægge og evaluere. Det er rigtig svært for pædagogerne at opretholde og udvikle fagligheden, når de skal planlægge aktiviteter, mens børnene er der,« siger Elisa Rimpler.

Kan blive belastning

Jan Kampmann, professor i pædagogik på Roskilde Universitet, har forsket i, hvordan pædagoger og ledere agerer i forhold til krav om evaluering, dokumentation og udvikling af nye initiativer. Han nikker genkendende til, at det kan være svært at få tid til udvikling.

»Overordnet set forsøger institutionerne at være lydhøre over for initiativerne fra kommunerne. De prøver at finde mening i dem, og nogle synes også, at det giver mening. Men i en presset hverdag kan det også være en af de små ekstra ting, som får læsset til at vælte, selvom det i sig selv er meningsfuldt nok,« siger han.

Jan Kampmann vurderer, at udviklings-arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan også risikerer at blive set som en ekstra belastning.

»Den grundlæggende opfattelse er, at det er svært at få det hele til at hænge sammen. Selv om man for at prioritere det nye skal lade være med at gøre noget andet, kan det langt fra altid lade sig gøre, for det andet er ofte noget, man ikke bare kan undlade. Det kan være dagligdagshandlinger som at trøste børn, skifte dem eller sørge for gode overgange. Så længe der ikke kommer ekstra ressourcer, er det svært ikke at se den nye læreplan som en ekstra byrde,« siger han.

Fokus på udviklingstid

At arbejde med udvikling er på ingen måde nyt for pædagoger. Det er et dagligt grundvilkår, da forudsætningerne for pædagogers arbejde ændrer sig konstant. Børnegruppen og det enkelte barn er ikke det samme, som det var i går, og derfor er pædagoger hele tiden nødt til at justere pædagogikken.
Men det kræver tid, understreger Line Togsverd fra Via University College.

»Det er vigtigt, at man ser pædagogik som noget, der aldrig bliver færdigt eller perfekt. Man skal hele tiden diskutere pædagogikken med hinanden og udvikle den sammen. Hvis der er skabt en kultur for det, kan noget af udviklingen godt foregå ved gyngen på legepladsen, men generelt skal der være skabt tid og rum til arbejdet,« siger hun.

Da den styrkede pædagogiske læreplan blev vedtaget, fremhævede flere, at kommunerne ikke længere skal pålægge institutionerne nye krav om dokumentation. Det skulle give institutionerne bedre tid til at udvikle pædagogikken. Line Togsverd er dog skeptisk.

»I aftalen står der noget i stil med, at kommunerne skal være tilbageholdende med styringen og ikke pålægge institutionerne yderligere dokumentationsopgaver. Men der står ikke noget om, at de ikke må bruge de redskaber, de allerede har. Jeg har svært ved at se, at de ikke skulle fortsætte med at gøre det. Man har ikke ændret ved, at institutionerne skal dokumentere, hvordan læreplanerne skaber resultater for børnene, og måden, man ofte gør det på, er ved at kortlægge enkeltbørns kompetencer – for eksempel med redskaber som Rambølls Hjernen og hjertet,« siger hun.

Den type standardiserede redskaber kan sammenlignes på tværs af institutioner, over tid og på tværs af kommunegrænser, men de er mindre velegnede til at udvikle pædagogikken i den enkelte institution, mener lektoren.

»Det skal være særdeles praksisnært for at udvikle pædagogikken, så det er lidt i modstrid med hinanden, selvom det er legitimt, at politikere interesserer sig for, hvad der foregår i institutionerne,« siger Line Togsverd.

Brug tiden rigtigt. BUPL’s formand Elisa Rimpler er enig i, at der kan være et modsætningsforhold mellem kravet om dokumentation og udvikling.

»Det er vigtigt, at man bruger tiden væk fra børnene rigtigt. Og mange pædagoger oplever, at de skal bruge tid på opgaver, som ikke giver mening,« siger hun og peger på, at når der ikke er tid til udvikling, er det umuligt at opfylde forventningerne til den styrkede pædagogiske læreplan.

»Den er meget ambitiøs, men det er et kæmpe problem, at der ikke følger penge og flere pædagoger med,« siger Elisa Rimpler.

Derfor vil BUPL i forbindelse med de næste overenskomstforhandlinger forsøge at sætte fokus på netop tid til at skabe faglig udvikling.

»Vi har forsøgt tidligere men med vigende held. Kommunernes Landsforening er simpelthen bange for at gentage skoleområdets kamp omkring aftaler om forberedelse. Det er paradoksalt, fordi pædagogisk arbejde kræver forberedelse, udvikling og evaluering, uanset om det er i en daginstitution eller på en skole. Og sparer man her, ender man med ikke at få den kvalitet, man efterspørger,« siger Elisa Rimpler.

Det siger lederne og pædagogerne

Børn&Unge har talt med 18 ledere og pædagoger om, hvor lang tid den enkelte pædagog bruger pr. måned på møder, og hvor stor en del af den tid, der bliver brugt til pædagogisk udvikling.
Svarene varierer voldsomt:
I én institution vurderer lederen, at den enkelte pædagog i snit er til møde
1 time pr. måned. Syv af hendes lederkolleger vurderer, at pædagogerne bruger ca. 6 timer på møder om måneden, mens de sidste 10 svar ligger midt imellem.
Tallet falder, når det handler om den tid, der bliver brugt direkte på pædagogisk udvikling. Et sted bruger pædagogerne en halv time om måneden på udvikling. I en anden institution ligger tidsforbruget på en time om måneden. Generelt ligger tidsforbruget – med en enkelt undtagelse - under fire timer.

Det viser tallene

I BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse har 825 ledere svaret på en række spørgsmål - blandt andet om den styrkede pædagogiske læreplan og tid til udvikling.
Her to af spørgsmålene og svarene:

’Er det din vurdering, at I kan hæve det faglige niveau og skabe en endnu bedre hverdag for børnene med de nuværende rammer (fx pædagogandel og normeringer), som det er målet med dagtilbudsloven?
Nej: 50 %
Ja: 31 %
Ved ikke: 19 %

’Hvad skal der til for, at I kan hæve det faglige niveau og skabe en endnu bedre hverdag for børnene?’
Mere personale: 31 %
Mere tid til evaluering og refleksion: 16 %
Mere forberedelsestid: 11 %