Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 06 Børn&Unge som e-paper
TEMA: 5 kommuner jagter mænd
Med støtte fra Ligestillingsministeriet gennemfører fem kommuner projekter om alt fra nudging til skovbørnehaver for at få flere mænd til at arbejde i institutionerne. Her kan du læse om alle projekterne.
Af: Trine Vinther Larsen
HJØRRING KOMMUNE
Skovmand fyrer op under kønsdebatten
Tre børnehaver i Hjørring deles om en skovhytte og dertilhørende skovmand. Den mandlige pædagog tænder hver dag bål. Han bærer også brænde til kønsdebatten.
Øksen er ude af brændeskuret. Den ­sidder i huggeblokken midt på børnehavebørnenes bålplads ved deres skovhytte i ­Bagterp Plantage i Hjørring. Her hænger også små knive, som børnene kan snitte snobrødsstænger eller bare ridse i pinde med.
»Børnene må bruge knivene, næsten så tossede de vil. Øksen må de ikke røre uden en voksen. Før jeg kom til, var det utænkeligt, at den overhovedet kunne være inden for børnenes rækkevidde,« siger Henry Monrad.
Han er uddannet pædagog og ansat i en etårig projektstilling i Hjørring Kommune som ’Skovmand’. Hans arbejdsopgaver ligger ikke hjemme i de tre børnehuse, som er tilknyttet projektet, men består udelukkende i at lede aktiviteterne og planlægge dagen for de børnegrupper og pædagoger, som på skift kommer på besøg i skovhytten en uge ad gangen. Denne uge er 17 drenge fra henholdsvis Børnehaven ­Vilesvej og Børnehaven Emilie sammen i skoven, og der skal koges fugle­foder over bålet, som Henry Monrad tænder hver morgen.
Men det er ikke det eneste bål, som Henry Monrad fyrer op under. Skovmands-
projektet er betalt af Ligestillingsministeriet, og Kirsten Nyvang, der er pædagogisk leder i børnehaven Emilie, fortæller, at projektet også bærer brænde til en hed og spændende kønsdebat i de tre involverede børnehaver.
»Henry er kommet med så mange gode idéer til anderledes aktiviteter med børnene og anderledes måder at tackle hverdagssituationerne på. Han vil typisk sige ’sejt sår’ til en pige, som har slået sig, hvor kvindelige pædagoger måske har tendens til at pylre mere og derved fastholde barnet i den ulykkelige situation. Det har ført til gode, faglige diskussioner i personalegruppen om feminine og maskuline strategier i pædagogfaget, og hvilken betydning køn kan have for børns opvækst- og læringsbetingelser,« siger Kirsten Nyvang.
Ligestillingsprojektet i Hjørring tager udgangspunkt i forskning, der viser, at mandlige pædagoger foretrækker skovbørnehaver og udeaktiviteter med børnene, og at drenge trives mindre godt i traditionelle børnehaver end pigerne.
»Derfor har vi valgt skoven som ramme for vores projekt. Vi vil have indblik i, hvordan kønnene udnytter rammerne forskelligt,« siger Kirsten Nyvang.
Hun mener, at dagtilbuddet efter skovmandsprojektet er blevet mere mangfoldigt. Det er ikke kun, fordi der er kommet en mand i personalegruppen, men fordi hans måde at gøre ting på også tvinger kvinderne til at reflektere over deres praksis – og måske flytte sig lidt.
»Der er ikke noget af det, Henry gør, som kvinder ikke kan lære,« siger Kirsten Nyvang, der mener, at skovmanden lige så vel kan være en skovkvinde.
»Nu vil vi gerne tiltrække flere mænd, men fagligt set så handler projektet mere om mangfoldighed end om køn. Der skal i en institution både være nogle, som interesserer sig for sprog, motorik og kreative udfoldelser, og så er det skønt med Henry at få én, som sætter luftgynger op i træerne og gerne bliver mudret fra top til tå med børnene. Men det kunne en naturinteresseret kvinde også stå for. Egentlig handler det bare om at skabe et dagtilbud med flere muligheder for, at både børn og ansatte kan udfolde sig. Man kan jo ikke hænge i lianerne hele tiden, men børn skal have den læringsmulighed, det er at prøve sin krop og sit mod af i en trætop,« siger Kirsten Nyvang.
En køn arbejdsdeling. Henry Monrads kvindelige kolleger i skoven oplever, at børnene er blevet gladere for deres børnehave, og at forældrene er begejstrede for skovaktiviteterne. Kollegerne selv er glade for den dynamik, som opstår, når der både er mænd og kvinder i personalegruppen. Men projektet er også med til at cementere de traditionelle kønsroller.
»Fordi Henry altid er i skovhytten, mens vi andre kommer på skift, er han i både børnenes og forældrenes bevidsthed blevet ’chefen’ i skoven. Når vi laver et indianerprojekt, bliver han automatisk Store Sorte Tyr, høvdingen, og får hele æren for projektet. Og det er ikke, fordi han gør noget ekstra, men på grund af den arbejdsdeling, vi har skabt med projektet,« siger pædagog Bodil Nielsen fra Børnehaven Emilie.
Sjovt. Den kønsopdelte arbejdsdeling er også tydelig om morgenen, hvor Henry altid er ude ved bålet, mens kvinderne hjælper børnene i overtøjet og får dem til at ’tisse af’.
»Det er da sjovt, at vi ender i de samme traditionelle kønsroller, som vi prøver at bryde,« siger Susan Mikkelsen fra Børnehaven Vilesvej.
Kirsten Nyvang understreger, at man ikke bare skal gå efter at ansætte en mand, men først og fremmest en pædagog, så man både sikrer det maskuline og en, der kan skifte ble og dokumentere et udviklingsprojekt.
»Det nytter jo ikke, at en pædagog bare vader hen over børn, der har tisset i bukserne, fordi man ikke lige har øje for den nære omsorg og pleje. Men man kan jo godt arbejde med specialisering og så vidt muligt lade de ansatte arbejde med det, de er bedst til,« siger hun.
Henry Monrad elsker både perleplader og udelivet, og når hans projektstilling ophører til april, har han job som pædagog i Børnehaven Bagterp, der vil fortsætte med at komme i skovhytten og have flere udendørsaktiviteter hjemme på legepladsen.
Også i Børnehaven Emilie har projektet sat sine spor, fortæller Kirsten Nyvang.
»Skovmandsprojektet og et oplæg om køn har føjet endnu en dimension til arbejdet med læringsmiljøet. Ved eksempelvis at kalde dukkekrogen for legekøkken, Barbie-hjørnet for Barbie- og Ken-hjørnet og ridderhjørnet for ridder- og prinsessehjørnet, signalerer vi nu bredere legemuligheder til børnene og skaber dermed bedre mulighed for lige deltagelse i legen,« siger hun.
Flere mænd. Drengene fra Børnehaven Emilie leger nu mere med både køkkenting og dukker, og også på personalefronten håber Kirsten Nyvang, at projektet får en effekt.
Med Henrys fastansættelse vil der nu være to mandlige pædagoger og en mandlig støttepædagog i Børnehaven Bagterp.
»Ofte går mænd efter steder, hvor der er andre mænd, og jeg håber da, at vi bliver flere i alle tre børnehuse,« siger hun.

AALBORG KOMMUNE
En mand for enhver pris
At få mænd til at vælge job i daginstitutioner kræver en kursændring og nye
rekrutteringsformer, siger dagtilbudsleder.
Kun fire procent af de ansatte pædagoger i Aalborg Kommunes daginstitutioner er mænd. I vuggestuerne er andelen nul.
»Det er en udfordring,« siger Hanne Færch, leder af 10 dagtilbud i kommunen. Blandt hendes 110 medarbejdere er ikke en eneste mandlig pædagog.
»Det skyldes ikke uvilje. Jeg har kun haft en ledig pædagogstilling i år, men jeg vil gerne ansætte mænd. Der er bare få ansøgere. Selvom en tredjedel af dimittenderne fra pædagoguddannelsen i Aalborg er mænd, ser vi dem ikke,« siger Hanne Færch.
Hun sidder i styregruppen for 7 dagtilbud i Aalborg Kommune, der har fået 300.000 kroner af Ligestillingsministeriet til at arbejde med rekruttering af mænd. De er gået videnskabeligt til værks og har interviewet kommunens i alt 22 fastansatte mandlige pædagoger om barrierer og faktorer for at vælge et arbejde på daginstitutionsområdet.
7 nøgleinstitutioner har dertil over en periode på tre måneder kunne ’leje en mand’.
»I projektet bruger vi udtryk som ’en mand for enhver pris’ og ’lej en mand’, hvilket har provokeret mange. Men vi er nødt til at ændre kurs, og manglen på mandlige pædagoger betyder, at en mandlig ansøgers køn kan være en af kvalifikationerne, hvis en mand og en kvinde er lige kvalificerede. Det har betydning for børnene, at de møder mangfoldighed i institutionerne,« siger Hanne Færch.
Aalborg Kommune vil opføre en ny daginstitution, hvor visionen er en kønsfordeling på 40/60 blandt de ansatte.
»For at få det skal vi kigge på, hvordan vi skriver jobopslag og gennemfører jobsamtaler,« siger Hanne Færch.

FREDENSBORG KOMMUNE
Forsøg med en mandestue
På svalestuen i en af Børnehusene Kokke­dals børnehaver er alle tre pædagoger mænd. Det er et led i et projekt om køn og pædagogisk professionalisme.
»Vi vil tiltrække dygtige mænd og kvinder ved at være tydelige på vores pædagogik,« siger institutionsleder Kristina Avenstrup.
De ansatte har været på uddannelse, og i hverdagen udforskes blandt andet kønnets betydning for opgavefordelingen.
»Vi kan se, at mænd og kvinder overlader bestemte opgaver til hinanden. Til fødselsdage tegner vi tegninger, som fødselaren får i gave. På mandestuen blev det en praktisk opgave – noget, som de plejede at charme sig ud af og få en kvinde til klare – og de glemte gaven. Vi skal være tydelige omkring opgavernes faglige formål, og alle skal være med til
at definere formålene,« siger Kristina Avenstrup.

SKANDERBORG KOMMUNE
Headhunter på uddannelse
Dagtilbud Skanderborg Vest kan bryste sig af 11 procent mandlige pædagoger og medhjælpere i dagtilbuddets fire institutioner. Med havemand og kontoransatte er 17 procent mænd.
»Tilstedeværelsen af andre mænd gør det nemmere for nye mænd at tænke sig ind i daginstitutionsmiljøet,« siger leder Lotte Brun Hansen.
Dagtilbuddet øger sit fokus på rekruttering af mænd med projektet ’Mangfoldighed i Skanderborg Vest’. De samarbejder med VIA University College, og sidst, da pædagogerne holdt oplæg, mødte 260 pædagogaspiranter op.
»Vi ansætter ikke en mand på grund af hans køn. Han skal være den bedst kvalificerede og ville faget. Derfor handler det om at flytte kulturen i institutionerne og om at åbne de mandlige studerendes øjne for vores område,« siger Lotte Brun Hansen.

HØRSHOLM KOMMUNE
Lokker mænd med vilde lege
Et lille kærligt skub’ kalder Hørsholm Kommune den ’nudging’, som skal hjælpe daginstitutionerne med blandt andet at tiltrække flere mandlige pædagoger.
Nudging kan være fysiske tiltag, og børnehaverne har både skabt rum til flere vilde lege og indkøbt nyt bevægelsesudstyr, fortæller pædagog i Løvehuset Henriette Brøndum. Selv arbejder hun i en vuggestue, hvor vilde lege er svære at integrere, og mænd er et særsyn.
»Jeg kan fejre 25-års jubilæum i år, og de mænd, jeg har mødt i institutioner, kan tælles på én hånd,« siger hun.
Hun håber, at der vil ske ændringer med den yngre generation. Da hun gik på seminariet var 2 ud af 60 elever mænd. I dag er cirka 30 procent af pædagogdimittenderne mænd.