Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2001 Nr.: 21
En klub i klubben
Fritidsklubben Springbrættet havde en stor gruppe børn, som ikke havde så mange venner i klubben. Derfor besluttede personalet at lave en temaklub til de børn med fokus på børn og venskab. Resultatet blev en succes
Af: Steffen Hagemann
Børnene har simpelthen ikke fået ordentligt fodfæste. De er ved at opgive klubben, inden de rigtig er kommet i gang med at gå der. Men personalet i fritidsklubben Springbrættet vil ikke bare opgive børnene, og som modtræk etablerer de en midlertidig klub i klubben for dem.
»Jeg ved ikke, om vi har fundet de vises sten, men vi har i hvert fald fundet noget, vi kan bruge her,« siger pædagog Rene Anker Poulsen.
Udgangspunktet for den særlige indsats bliver en gruppe på 20 børn, som personalet udvælger ved at gennemgå børnelisterne for egnede emner.
»Det er ikke nok at være meldt ind i en klub, hvis man er 10 år, man skal også lige have mod til at gå derned. De trængte til at få ekstra opmærksomhed, så de faldt lidt bedre til i klubben. De kunne være lidt ensomme, uden kammerater fra skolen,« fortæller pædagog Heidi Jensen og understreger, at ingen af børnene er truede.

Skriftlig invitation. Fritidsklubben Springbrættet ligger i smørhullet Smørum i den vestlige udkant af Storkøbenhavn - en udpræget forstad med store parcelhuskvarterer. Klubben er normeret til 100 børn i alderen fra 10-14 år og har specialiseret sig i én ting: Idræt og bevægelse. Med lokaler, der støder op til to store idrætshaller, egen multisal og nem adgang til en svømmehal er alle muligheder for kropslig udfoldelse til stede. Også pædagogerne er eksperter i idræt. Tre er udklækket på Ballerup Seminariets idrætspædagogiske linie, de to sidste er efteruddannede inden for idræt.
De børn, der går i klubben, ved også på forhånd, at klubben lægger vægt på lysten til bevægelse, og derfor bliver det også udgangspunktet for klubben i klubben.
De 20 udvalgte børn får alle en skriftlig invitation til at være med i den nye klub i klubben, fortæller leder Michael Lange.
»Man hæver lidt status ved at sende et brev hjem til forældrene, hvor der står, at du faktisk er udvalgt til at komme med i den her klub. Vi kører det op som en aktivitet, der er spændende, i stedet for at ringe til forældrene og sige: "Vi ved, at dit barn har lidt problemer, og vi kunne godt tænke os at hjælpe det lidt",« siger Michael Lange.
Heidi Jensen supplerer:
»Vi skrev i brevet, at det ikke var fordi, der var noget i vejen med børnene, for det kunne let komme til at lyde så socialpædagogisk - og det er det også til en vis grad. Men det er ikke fordi, der var noget i vejen med børnene, de er måske bare lidt generte. Og nogle af de stærke børn kan godt være alene, når de kommer herover, når de er den eneste fra klassen, der er her.«
Smigeren har virket efter hensigten.
»De har følt sig udvalgt. Stort set alle mødte frem, kun en enkelt ud af tyve glippede, så vi var 19 hver eneste gang. Og det var ellers nogen, som kun kom her 1-2 gange om ugen, for det kan være lidt svært at komme ind over tærsklen, hvis man synes, man er lidt alene eller er genert,« siger Heidi Jensen, som sammen med kollegaen Jesper Grothe Pedersen stod for klubben i klubben.

Børn og venskaber. Børnene får at vide, at de er udvalgt til en midlertidig klub i klubben med fokus på børn og venskaber, og åbenbart er de lidt bekymrede for, hvad det kan betyde.
»Første gang sad de med fingeren oppe, da vi samlede dem. De troede, det var lidt skoleagtigt, at nu skulle de diskutere børn og venskaber. Men det var ikke det. Så fik de det sådan: "Puha, så gider vi godt at være med". For de gider ikke så meget skole, når de har fri,« siger Heidi Jensen.
Klubben i klubben skal ikke være en diskussionsklub, det skal være sjovt, spændende og fyldt med aktiviteter.
»Når vi sidder og planlægger aktiviteterne, så er det meget pædagogisk og teoretisk, men når vi går ud i praksis og er sammen med børnene, så sidder vi ikke og diskuterer børn og venskaber på den måde. Vi gør nogle ting, vi er sammen med dem og får dem til at se hinanden, så de lærer hinanden at kende,« siger Heidi Jensen.
Børnene bliver kastet ud i en masse nye lege og kropslige udfordringer. De er meget i svømmehallen og i multisalen, hvor børnene skal prøve "her-kommer-jeg" lege, og de får også et adrenalinsus med klatring.
»Klatring er meget individuelt, og det var også vores mening, at de skulle have lov at opdage, at de selv kunne nogle ting, uden at de skulle være sammen med andre om en aktivitet,« siger Heidi Jensen.

Glæde af hinanden. Projektet, der varede i seks uger, har været en stor succes, mener Heidi Jensen.
»Det gav pote på den måde, at børnene bruger hinanden nu. Vi har fået nogle drengegrupper, som ikke var sådan sammensat, da vi startede på temaklubben. De har virkelig meget glæde af hinanden,« siger Heidi Jensen, der også har kunnet konstatere, at børnene føler sig specielt knyttet til de to voksne, der har været på projektet.
»De har helt sikkert syntes, at det var rart, at der var to voksne, der var deres. Det gav dem mod,« siger Heidi Jensen, der også har fået masser af positiv respons fra forældrene.
Men der kan godt være faldgruber, når man laver et projekt med en klub i klubben, advarer leder Michael Lange:
»Det handler om, at man tager nogle børn ud, ikke fordi det skal være lige børn leger bedst, men det kan være godt for at komme videre til at lege med nogle andre. Men man skal også tænke nogle af de stærke, gode børn med ind i det - og sørge for at tage dem væk, der har en tendens til at holde de andre nede. Og det har virket utrolig godt,« siger Michael Lange, der kan konstatere, at klubben i klubben har virket efter hensigten og givet deltagerne særstatus.
»Det har skabt en interesse hos de andre, som har sagt: "Øv, hvorfor er vi ikke med i den klub". Men så laver vi måske en anden klub for dem på et andet tidspunkt, måske for de vilde drenge,« siger Michael Lange.
Personalet i Springbrættet har nemlig været så tilfredse med klubben i klubben, at de på en personaleweekend i forrige uge besluttede at sætte plads af til to tilsvarende projekter i den nye årsplan.
Men det er ikke bestemt, hvem de skal lave klubben for, understreger Rene Anker Poulsen:
»Nu har vi lagt dem ind, og til den tid tager vi så pulsen og finder ud af, hvad det handler om. Vi vil ikke sige, at det skal være et projekt for de stille piger, hvis vi kun har to af dem. Men nu er der skabt plads til at lægge en temaklub, og så har vi god til til at finde ud af, hvad det skal handle om næste gang,« siger Rene Anker Poulsen.