Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 05
TEMA ARKITEKTUR TIL BØRN: For os er dagligdagen vigtigst
Pædagogerne i Marthagården på Frederiksberg har kæmpet hårdt for, at ombygningen af og tilbygningen til deres institution kommer til at fungere i dagligdagen. Arkitekten mener, at det gode samarbejde har medvirket til, at nødvendighed er blevet til kvalitet.
Af: Vibeke Bye Jensen
De to gamle huse, der tilsammen er den integrerede institution Marthagården, ligger langt fra hinanden på en stor grund med en dejlig legeplads imellem. Når renovering og tilbygning for 20 millioner kroner står færdig i september 2013, vil de hænge sammen under jorden og tilbygningen vil have legeplads på taget.
Ledelsen var en del af dommerpanelet, som skulle udvælge vinderprojektet. Vinder blev Dorte Mandrup Arkitekter med et forslag, der har mange rumlige udfordringer til børnene, men også gør personalets arbejde lidt vanskeligere.
Derfor har pædagogerne kæmpet hårdt for, at ting, der ikke var så hensigtsmæssige, blev ændret, så personalets arbejdsgange kunne blive lettere. Samtidig har de også haft øje for, at bevare arkitektens tanker, så der er rumlige udfordringer for børnene.
I begyndelsen af processen, hvor leder
Ingrid Fuglseth Jensen og souschef Lone Lykke Olsen deltog i et modelprogram med arkitekter og ingeniører fra kommunen, som skulle skaffe dem indflydelse, syntes pædagogerne, at det var en kamp op ad bakke at få lydhørhed for deres krav om funktionalitet.
»Den nye institution er et prestigeprojekt, men det er hverdagen, der er vigtig for os, og vi har arbejdet for, at det skulle blive sådan, som vi gerne vil have det. Det var lidt svært for os i begyndelsen, fordi vi havde nogle helt klare tanker om, hvad vi gerne ville have. De andre deltagere i modelprogrammet kom med helt andre visioner og havde en anden tilgang til byggeriet end os. Men når man har arbejdet i faget i mange år, så ved man, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Alligevel ville vi jo også have noget nyt og anderledes og ikke alt for traditionelt,« siger hun.
Pædagogerne er glade for, at projektet udfordrer dem. For den nye tilbygning tager en del af deres fantastiske legeplads. De håber, men ved jo ikke med sikkerhed, om børnene rent faktisk vil kunne finde ud af at lege på taget, sådan som det er tænkt. Og de er også glade for, at projektet udfordrer børnene motorisk. At for eksempel trapperne er lavet sådan, at de kan bruges til mere end at gå på.
»Vi havde slet ikke haft øje for Mandrups forslag i begyndelsen, fordi det så anderledes ud. Vi kunne ikke rigtig overskue det. Men det er da absolut det allermest spændende forslag, og vi tror, at det bliver en fantastisk institution, når den er færdig,« siger Lone Lykke Olsen.

Nemt at arbejde i. Pædagogerne var meget bevidste om, at det nye hus skulle passe til den organisering, som de havde arbejdet med i mange år. De ville have, at to grupper forsat kunne arbejde tæt sammen, så kravet var, at de fik hver deres basisrum og et rum, de kunne være fælles om.
»Når vi skal være så mange sammen, er det vigtigt, at der er små enheder i det store, og det synes vi, at vi gør bedst på den her måde. Det er godt for børnene, men det er sandelig også godt for de voksne, for så er man seks voksne, der skal samarbejde i et team, og det er en rigtig god størrelse for samarbejde,« siger Ingrid Fuglseth Jensen.
»Det har været vigtigt for Ingrid og mig, at vi gjorde os umage på resten af personalets vegne, så det nye hus blev så godt at arbejde i som muligt. Det var frustrerende i starten, hvor vi skulle kæmpe så hårdt for vores tanker. Men det er blevet så godt, som det kan blive med den økonomi, der er til rådighed,« siger Lone Lykke Olsen.
De kan begge sige, at det værste i den lange proces var frustrationerne i begyndelsen, hvor de var i tvivl om, om de overhovedet blev hørt.

Gode ændringer. Det bedste har været samarbejdet med arkitekten, da vinderforslaget var fundet. Ingrid Fuglseth Jensen har været glad for, at arkitekten har haft tid til at holde de møder, der var brug for, så de kunne diskutere de nødvendige ændringer. Blandt andet bliver der etableret et toilet med adgang fra legepladsen og der kommer en rutsjebane fra legepladsen på taget. Der var også lavet krybbepladser flere steder, blandt andet ved solgården og inde under legetaget.
»Men det gik ikke, for så kunne vi ikke bruge nogen af stederne i middagsstunden, hvor de små børn sover. Faktisk var der en fra kommunen, der kynisk sagde, at så måtte vi holde børnene væk derfra i middagsstunden. Men det er altså 90 børnehavebørn, vi skal holde væk fra rigtig meget legeareal, og hvor skal de så være,« siger hun.
Desuden var der mange småting, som skulle ændres, så huset blev så praktisk som overhovedet muligt, selvom det er i flere plan. Et af de helt store plusser er, at personalet nu får et fælles kontor og et fælles personalerum.
»Det vil betyde, at vi får talt mere sammen i det daglige. Og samtidig med det får vi lov til at beholde de små enheder, fordi vi har valgt den her løsning uden en stor bombastisk bygning imellem de to nuværende huse, som de andre forslag havde valgt,« siger Lone Lykke Olsen.

Se andre byggerier. Ingrid Fuglseth Jensen og Lone Lykke Olsen har et par gode råd til andre pædagoger, der skal i gang med en ombygning, tilbygning eller endda et helt nyt hus.
»Tag ud at se andre steder, hvor de har fået bygget nye huse. Og snak der med pædagogerne om, hvad der fungerer og ikke fungerer. Det har vi haft stor glæde af. Det giver en styrke i diskussionerne, at man kan læne sig op ad andres erfaringer. For os har det også været vigtigt at gøre os klart, hvordan vi kan gøre det nemmere for os selv, for vi ved jo godt, at vi ikke får flere personaletimer, så der skal ikke være indbygget spildtid, fordi vi skal gå langt efter noget, vi skal bruge hele tiden. Så man skal tænke på at gøre arbejdsgangene nemmere for sig selv,« siger Ingrid Fuglseth Jensen.
»Det kan godt virke emsigt og dræbende, at vi har det med i forhold til alle visionerne og det smarte design. Men for os er det vigtigt, at vi husker at tænke i, hvad der gavner personalet og gør det nemmere for dem,« siger Lone Lykke Olsen.

En god balance. Marianne Hansen fra Dorte Mandrup Arkitekter har tegnet stregerne og tænkt tankerne om ud- og ombygningen til Marthagården. For hende er det vigtigt, at børene bliver motorisk udfordret med legepladsen på taget og den måde, grundens niveauforskel er tænkt ind i både bygning og uderum. Samtidig har et godt samarbejde med pædagogerne i Marthagården skabt en balance, hvor det er lykkedes at forme nødvendigheden, så bygningerne samtidig får en kvalitet, mener Marianne Hansen. Pædagogerne har haft stor forståelse for, hvad det har været vigtigt at holde fast i, samtidig med at de har fået deres mere praktiske ønsker opfyldt.
»Pædagogerne siger selv, at de ikke skulle have valgt det her projekt, hvis de ville gøre det nemt for sig selv. Men de er meget begejstrede for de rumlige kvaliteter, børnene får, og de har været positive over for, at selvom økonomien er presset, er der lagt vægt på at få så mange børnekvadratmetre som muligt. Det er sjovt for mig som arkitekt, når vi som her kan finde den rette balance mellem det sanselige, det rumlige og det praktiske,« siger Marianne Hansen.

Ny institution for 20 millioner kroner
Marthagården består i dag af to huse, hvoraf det ene oprindeligt er et asyl fra 1888. De to huse blev til en institution i 2008, hvor der er plads til 92 børnehavebørn og 25 vuggestuebørn. Renoveringen af de to eksisterende huse er meget tiltrængt, og tilbygningen skal sørge for, at der bliver plads til flere vuggestuebørn. Det hele kommer til at koste 20 millioner kroner. 10 millioner kroner til ombygning af de to huse, som Marthagården består af i dag. 10 millioner kroner til tilbygningen og til ændring af udearealet. Børn og pædagoger flytter ud fra september 2012, og det hele skal være klar til indflytning i september 2013. Vuggestuebørnene skal være et andet sted på Frederiksberg, hvor der også skal være opsamling for børnehavebørnene, der skal køres til Allerød i en udflytterbørnehave.

Hjælp til inddragelse i byggefasen
Der findes programmer og publikationer, der kan hjælpe pædagoger til at blive bedre inddraget i byggeprojektet til ny- eller ombygninger af institutioner. Et af dem er Erhvervs- og Byggestyrelsens, Realdanias og Kommunernes Landsforenings, der skal hjælpe arkitekter, bygherrer, entreprenører og pædagoger med at bygge bedre daginstitutionerne og få inddraget brugerne allerede i projektfasen. Der står blandt andet i programmets forord, at: ’Når brugerne er med i byggeprocessen, etableres ejerskab til det færdige byggeri. Ved at fokusere på nutidige og fremtidige behov hos brugerne, kan der skabes fysiske rammer, som mere præcist og effektivt imødekommer disse behov. Modelprogrammet kan være med til at sikre, at bygherrens og brugernes ønsker omsættes – i programmeringen, udtrykkes i design, og føres ud i livet – fra tidlig idé til byggeriet står færdigt. Læs mere på www.modelprogram.dk
En anden mulighed er publikationen ’Nybyggeri og renovering af daginstitutioner’, udgivet af Branchemiljørådet, Social og Sundhed. Den er rettet direkte til medarbejderne, så de har en bedre forudsætning for at indgå i byggeprocessen. Her beskrives, hvordan en byggeproces forløber, hvordan man kommer på banen og får indflydelse, hvordan man kan forberede sig og hvad Bygningsreglementet og arbejdsmiljølovgivningen siger om bygninger, indretning, arbejdsmiljø og indeklima.

Læs mere på www.arbejdsmiljoweb.dk