Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2006 Nr.: 12
ADHD børn; Neuropædagogik går som varmt brød
CVU Nordjylland oplever en kolossal efterspørgsel efter neuropædagogisk efteruddannelse blandt pædagoger. Hjørring Seminarium må starte to nye hold til foråret. Samtidig er adskillige pladser på kurser i neuropædagogik booket frem til 2010
Af: Else Marie Andersen
Senildemente ældre, psykisk syge, hjerneskadede og i det hele taget fysisk eller psykisk udviklingshæmmede tegner til at blive et voksende arbejdsmarked for pædagoger.
I hvert fald strømmer pædagoger på efteruddannelse i neuropædagogik for at ruste sig til at arbejde med de befolkningsgrupper, der har en biologisk funktionsnedsættelse i hjernen. Hvad enten den er medfødt eller erhvervet i livet på grund af sygdom, ulykker eller omsorgssvigt.
"Hvert semester starter vi to hold op i neuropædagogik, ellers kan vi slet ikke følge med efterspørgslen. Forårssemestret er næsten fyldt op, og nogle af vore samarbejdsparter har booket kursuspladser i neuropædagogik helt frem til 2010 for at sikre sig en plads," siger kursusleder Anni Mortensen fra Hjørring Seminarium, der hører under CVU Nordjylland.
I løbet af seneste par år har foreløbig 175 fagfolk, fordelt på syv hold med hver 25 deltagere, gennemført seminariets efteruddannelsesforløb i neuropædagogik. 80 procent af deltagerne er pædagoger, der kommer fra Fyn, fra Århus og selvfølgelig fra Nordjylland.
"Pædagogerne siger selv, at de mangler indsigt i konsekvenserne af den diagnose, folk nu har. Flere børn fødes med skader, og de bliver i højere grad udredt i dag i forhold til tidligere. Det samme med voksne. Vi får flere og flere demente, hjerneskadede og mange andre bliver diagnosticeret med konkrete funktionsnedsættelser. Men pædagogerne er ikke i stand til at bruge de udredninger eksempelvis af en scanning, fordi de ikke forstår dem," siger Anni Mortensen.

Hjernens biologi på skemaet. Af samme grund starter den modulopdelte efteruddannelse i neuropædagogik med undervisning i hjernen og dens funktion, nervesystemets anatomi og fysiologi, neuropsykologi og sanseintegration. Med andre ord er hjernens biologi og psykologi (neuropsykologi) kommet på skemaet på den pædagogiske efteruddannelse i Hjørring i erkendelse af, at pædagoger, der arbejder med mennesker med funktionsnedsættelser, har brug for en grundlæggende viden om hjernens funktioner og om sammenhængen mellem hjernens funktioner og menneskets adfærd, følelser og tænkning.
Eller som lektor på DPU, Charlotte Ringsmose, udtrykker det:
"I enhver pædagogik har du barnets forudsætninger med, når du arbejder. 'Neuro' refererer til neuronerne i hjernen, så neuropædagogik betyder populært sagt, at du i dit pædagogiske arbejde også handler ud fra indsigt og viden om hjernens funktioner, når du vurderer, hvordan du som pædagog kan støtte det handicappede barn eller voksnes funktion i hverdagen, og så indeholder neuropædagogikken i høj grad helhedsopfattelsen af mennesket og ser muligheder i stedet for begrænsninger," siger Charlotte Ringsmose.
Hun er enig med Anni Mortensen i, at pædagoger står foran et voksende arbejdsmarked blandt folk med funktionsnedsættelser, såvel børn, unge, voksne og ældre, fordi samfundet lige nu befinder sig i dét, forskerne kalder et paradigmeskift over for handicappede:
"I dag anskuer vi handicappede på en anden måde, end vi gjorde tidligere. Tidligere anså man et handicap for at være den handicappedes eget individuelle problem. I dag er paradigmet i højere grad, at omgivelserne har del i ansvaret for, at handicappede kan rummes i normallivet," siger Charlotte Ringsmose.

Flere job. Som følge af kommunalreformen bliver der formentlig endnu større efterspørgsel på pædagoger i kommunerne de kommende år, mener Anni Mortensen.
Storkommunerne får fra 1. januar 2007 retten til at bestemme, bestille og betale for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelser, og udviklingen går i retningen af, at kommunerne skal til at rumme flere udviklende tilbud f.eks. til mennesker med medfødte eller erhvervede hjerneskader.
"For blot 15 år siden blev mennesker med hjerneskader placeret på et plejehjem uanset alder. I dag er der krav om at skabe udvikling og livskvalitet ikke kun for mennesker med erhvervede hjerneskader, men også for demente og psykiatriske patienter," siger Anni Mortensen.
Det er netop over for de grupper mennesker, at pædagogers faglighed er helt unik, mener Anni Mortensen.
"Vi professionelle kommer let til at vælte mennesker med funktionsnedsættelser i en ordflom, de slet ikke kan forholde sig til. Når hjerneskadede eksempelvis skal rehabiliteres efter skaden, opnår man større udvikling og effekt ved at arbejde med det musiske, det praktiske og det kreative. Pædagoger har netop de indfaldsvinkler i deres fag, men de skal lære at arbejde med neuropædagogiske strategier. Foruden viden om hjernen skal de lære at holde fokus og bruge handleplaner som et redskab til at kvalificere den pædagogiske indsats," siger Anni Mortensen.


Hvad er neuropædagogik? - og neuropsykologi?

Neuropædagogik: 'Neuro' refererer til neuronerne i hjernen. Neuropædagogik er baseret på viden om hjernens funktioner og på sammenhængen mellem neurologi, psykologi og praksiserfaringer.
I praksis tager neuropædagogik udgangspunkt i det anerkendende menneskesyn kombineret med en helhedsopfattelse af mennesket.
Neuropsykologi er læren om sammenhængen mellem hjernens funktioner og menneskets adfærd - herunder menneskets tænkning og følelser.