Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 15
Velkommen til etikstafetten. Etik og respekt går hånd i hånd
Så sætter vi en etikstafet i gang. I fem numre af Børn og Unge vil vi debattere etik i pædagogisk praksis. Vi forlænger og udvider den energiske debat mellem medlemmer, tillidsvalgte og eksterne eksperter, der var på de etik-roadshow, som BUPL’s Etiske Råd turnerede med i foråret. Har din pædagogiske praksis brug for et etisk gennemsyn? Følg med i etikstafetten og spred debatten.
Af: Allan Baumann forretningsudvalgsmedlem og medlem af BUPL’s Etiske Råd
Vi skal debattere etik, fordi vi er professionelle, og fordi vi er en profession.
Vi har mandat til at gribe ind i og påvirke andre menneskers valg og værdier ligesom lægen, der til tider står over for valg, som kan påvirke liv og død. Eller sygeplejersken, der kan stå i loyalitetskonflikter mellem patienter og pårørende. Pædagogen er med sine professionelle valg og fravalg med til at træffe beslutninger på andre menneskers vegne og påvirker menneskers livsbane. Det er en privilegeret position, som forudsætter mod, ansvarlighed, empati, høj moral – og en bevidst etik.
Hvad ville du gøre, hvis du som klubpædagogen Kristian netop har opdaget, at de drenge, som du har opbygget en tæt og tillidsfuld relation til, har været involveret i et knallertrøveri, som politiet vil vide mere om? Ville du fortælle politiet, hvilke drenge der har været involveret? Med risiko for at lukke den åbne dør til drengene, der netop kunne bruges til at få dem væk fra den kriminelle løbebane. Eller ville du være tavs og i stedet selv tage dialogen med drengene i håb om at opnå mere tillid og rum for dit eget forebyggende arbejde med dem?
Hvad byder din professionelle etik dig at gøre? Der findes hverken rigtige eller forkerte svar, men nogle valg er mere etisk forsvarlige end andre, når du arbejder med mennesker.
Sundhedsprofessionerne har en etik, som de har aflagt ed ved. Bør det også komme så vidt for pædagogerne? I BUPL’s Etiske Råd mener vi ikke, at det er vejen frem med en edsaflæggelse, men vi er meget optaget af, hvordan vi som pædagoger kan få de etiske overvejelser helt frem under pandelappen. På den måde kan vi gå foran som professionelle, og vi kan dermed sætte egne og andre menneskers handlinger i et etisk perspektiv. For der er forskel på godt og ondt, professionelt og uprofessionelt og på skadeforebyggende og skadefremmende handlinger.
I 2010 vedtog BUPL’s medlemmer et etisk grundlag, der beskriver etiske principper for det pædagogiske arbejde i henholdsvis relationen til den enkelte, i professionen og i samfundet. Op til vedtagelsen var der blandt medlemmerne stor debat om konkrete etiske dilemmaer fra praksis, men også om selve det etiske grundlag. Skulle vi overhovedet have sådan et nedskrevet grundlag? Hvad skulle det indeholde? Skulle man kunne blive ekskluderet fra professionen, hvis man ikke levede op til det? Hvem skulle vurdere det?
Debatten var så ivrig, fordi behovet for at debattere etik er ind­lysende. Kongressen besluttede det etiske grundlag som et godt redskab til at kvalificere debatten, men uden juridiske sanktionsmekanismer. Her fire år efter har det etiske grundlag stået sin prøve. Det er blevet flittigt anvendt på pædagoguddannelsen og til lokale arrangementer i fagforeningerne, ikke mindst da filmen ’Jagten’ om en pædofilianklaget mand var på plakaten. Men vi har samtidig erfaret, at grundlaget med fordel kunne udvides med nogle etiske retningslinjer, der bringer det tættere på pædagogisk praksis.
Lad mig give et eksempel. Det fremgår af grundlagets etiske principper, at pædagogen skal ’tilrettelægge det pædagogiske arbejde, så det understøtter demokratiske principper og medvirker til, at børn og unge opdrages til aktive medborgere’. De etiske retningslinjer fremhæver, at ’dette betyder, at pædagogen varetager barnets og den unges tarv bedst muligt i tilfælde af loyalitetskonflikter mellem systemets krav og muligheden for at udføre etisk forsvarlig praksis’.
Når det etiske grundlag udvides med etiske retningslinjer, bliver det mere klart, hvad den etisk forsvarlige praksis vil være: nemlig at sætte barnets tarv over systemets krav. I tilfældet med Kristian er det muligt, at barnets tarv og systemets krav har sammenfaldende interesser, der kunne tale for, at Kristian skal fortælle politiet om sin viden. For på den måde at sikre drengene, at de og deres forældre får hjælp fra systemet til at holde dem fra den kriminelle løbebane, de måske, måske ikke, er slået ind på.
Kristians beslutning kan være altafgørende, og nuet kan ikke gøres om. Derfor skal Kristian tænke sig grundigt og etisk om, før han træffer sit valg.

Hermed sender jeg stafetten til Jytte Hare, pædagog og gennem 30 år leder af diverse institutioner fra byggelegeplads til vuggestue: Hvordan fremmer vi etikdebatten ude på arbejdspladserne, og kan en udvidelse af det etiske grundlag med etiske retningslinjer bidrage til det?