Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 02
BUPL mener: Børn og barndom handler om alt mulig andet end scorer på en rangliste.
Børn og barndom kan ikke sættes på økonomiske formler
Af: Allan Baumann Faglig sekretær
Så kører rumlen igen. Børn og barndom skal effektiviseres og økonomiseres, så vi kan kravle op på diverse ranglister. Og dog, sjældent er en undersøgelse og et forslag blevet skudt så hurtigt ned fra alle sider – både fra forskere, politikere, forældre og os fagprofessionelle. At der reageres så hurtigt og konsekvent er godt, og måske er det et varsel om en mere seriøs måde at diskutere børn og barndommen på. Vi har jo lov til at håbe!
Hele hurlumhejet blev denne gang startet af Tænketanken Kraka, som har lavet en undersøgelse, der konkluderer, at vores Pisa-placering kan forbedres, hvis børn starter tidligere i skolen. Ræsonnementet er, at sender vi børn tidligere og dermed længere i skole, lærer de mere, scorer bedre i Pisa, og dermed vupti har vi forbedret Danmarks økonomiske potentiale.
Med denne undersøgelse får Kraka med al tydelighed demonstreret, at fordi man kalder sig en tænketank, behøver man ikke at kunne tænke. Det bliver med samme tydelighed demonstreret, hvilket rationale der har domineret den pædagogiske og uddannelsespolitiske dagorden de seneste år. For godt nok er undersøgelsen videnskabelig tynd og viser, at talsammenstillinger uden viden og uden relation til virkeligheden kan føre til hvad som helst. Men samtidig lægger den sig desværre i halen på en lang række tilsvarende undersøgelser, hvor det er den økonomiske tænkning, som styrer og dominerer. Det er det tælbare eller målbare, som sætter dagsordenen, og det, vi som professionelle skal stræbe efter, er logikken.
Men heldigvis fik undersøgelsen meget kort levetid. Der var prompte reaktioner både mod undersøgelsens ’videnskabelighed’ og mod dens konklusioner. Bare for at nævne et par eksempler, så rejser Malene Trock Hempler i Berlingske spørgsmålet: ’Ønsker vi at tilrettelægge barndommen efter voksenlivets produktivitetsmålestok, eller hviler barndommen på kvaliteter i og ved barndommen selv’. Dermed sætter hun fokus på, at det gode børneliv – forudsætningen for at blive og være en aktiv, bidragende, men også produktiv samfundsborger – handler om kvalitet, værdier og dannelse. Noget, der er langt bredere end det kvantitative vækstperspektiv, som Kraka-undersøgelsen er udtryk for.
Forsker, cand.psych. Per Schultz Jørgensen følger op i Information: ’Vi ser fremvæksten af en forestilling om det målbare barn. Det er et syn på barnet som et blot og bart redskab i vores hænder, hvor afvigelser fra den standardiserede udvikling skal observeres og rettes til – jo før desto bedre. Alt sammen ud fra en erklæret tro på, at det er til barnets og samfundets bedste’. 
Dette var ikke bare to enkeltstående eksempler på modanalyser. Såvel BUPL, Danmarks Lærerforening, forældreorganisationerne som flere meldte sig hurtigt på banen med en afvisning af undersøgelsens konklusioner og med krav om, at børn og barndom handler om alt mulig andet end scorer på en rangliste.
Med andre ord ser det ud til, at Kraka-undersøgelsen får den modsatte effekt af, hvad ønsket var. I stedet for at forsætte den ureflekterede kvantificering af børns liv og barndom har den mobiliseret til kamp for et indholdsrigt børneliv, som bygger på forestillinger om børnefællesskaber, leg og værdien af børns egne aktiviteter. 
Men skal den modbevægelse, som Kraka-undersøgelsen måske har lagt kimen til, fænge og vokse sig stor og stærk, så skal vi som pædagogprofession på banen og følge op. Vi skal forklare og beskrive, hvad det gode børneliv er, samt hvilken viden og hvilke rammer og vilkår der skal til for at realisere det. Børn har krav på en god barndom.