Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 17
Stop mobning. Gültens metoder stopper mobning
Pædagog Gülten Eminovski har udviklet Stop Mob for at lære børnene at være positive og reflekterende. Nu deltager hun i en konkurrence, hvor hun kan vinde 450.000 kroner til at udbrede sit projekt.
Af: Steffen Hagemann
I de knap så gode, gamle dage var mobning en uundgåelig del af børnelivet.
Tilbage i 1998 oplevede 25 procent af de 11-15-årige at blive mobbet to-tre gange om måneden ifølge Skolebørnsundersøgelsen. I 2010, hvorfra de nyeste tal stammer, er tallet faldet til 6 procent.
Men 6 procent svarer stadig til, at der sidder et barn i hver eneste skoleklasse, der er ­blevet mobbet to-tre gange om måneden. Derfor har langt de fleste institutioner, skoler og fritidsordninger stor opmærksomhed på at bremset uvæsenet. Tendenser til mobning kan nemlig findes helt ned i børnehaverne.
Mange finder hjælp til at bekæmpe mobningen i for eksempel det amerikansk udviklede program Trin for Trin. Andre bruger Fri for Mobberi, som er støttet af Kronprinsesse Marys Fond og baserer sig på et australsk program.
Begge programmer er dog præget af ­oprindelseslandenes kulturelle tankegang, påpeger Gülten Eminovski, pædagog på Brøndbyøster Skole. Hun har nu udviklet et dansk alternativ, programmet Stop Mob.
»Stop Mob bygger på en skandinavisk tankegang, og den er udviklet herhjemme,« siger hun om sin lille stålkasse fyldt med små symboler og øvelser, som skal give børnene i den børnehaveklasse, hun arbejder i, en skolegang uden mobning, fyldt med gensidig accept og respekt.
Normalt har børnene i hendes børnehaveklasse Stop Mob på skoleskemaet en gang om ugen, men på grund af skolereformen er børnene lige nu så heldige at have Stop Mob to gange om ugen, og her lærer de om sure og glade kager, usynlige briller og tissemetoder.

Stop Mob i konkurrence. Nu har Gülten Eminovski mulighed for at komme længere ud med sin metode. I sommer faldt hun på TV3’s hjemmeside over Reach for Change, en non-profit organisation, der søgte Game Changers, ildsjæle, som vil give danske børn en bedre hverdag.
Gülten Eminovski er ellers ikke typen, der tilmelder sig konkurrencer.
»Men det her gav mening. Man kan jo vinde 450.000 kroner til sit projekt.«
Hun havde ikke store forventninger om succes i konkurrencen om de mange penge, da hun beskrev Stop Mob og sendte sin tilmelding ind.
Men folkene bag Reach for Change kunne lide projektet, og nu står Gülten Eminovski i finalerunden og skal konkurrere med fem andre projekter. Hvem der vinder, bliver afgjort af den danske befolkning, eller i hvert fald af dem, der går ind og stemmer på deres favoritprojekt.
»Jeg vil gerne vinde. Så kunne man få det her budskab ud til rigtig mange.«
Er hun den heldige vinder, skal hun tage orlov fra sit arbejde i et år og hellige sig udbredelsen af Stop Mob.

Det kan børn også lære. Idéen til det, der nu er blevet til Stop Mob, tog form for ni år siden, da Gülten Eminovski efter at have afsluttet pædagoguddannelsen tog en uddannelse som psykoterapeut. Her lærte hun om at tænke positivt, være reflekterende og kunne rumme sig selv – alt sammen formidlet af dygtige fagpersoner, men på en måde, så Gülten Eminovski og hendes medstuderende kunne forstå det.
»Så tænkte jeg, at jeg burde kunne formidle det til børn i den aldersgruppe, som jeg har her. De skulle også lære den reflekterende tankegang, hvor de stolede på sig selv og blev bevidste om deres tanker,« siger hun.
Bevidstheden skulle også lære børnene at ryste andre børns forsøg på mobning af sig.
»Hvis nu nogen mobbede, så ville man være ligeglad, fordi man stolede så meget på sig selv, at man vidste, det ikke handlede om én selv. Den, der mobber, gør det, fordi han eller hun har det dårligt selv,« siger hun.
I begyndelsen fik børnene kun 10 minutter ad gangen med det, der nu er endt som Stop Mob.
Men langsomt kom øvelserne til at fylde mere og mere, og i forbindelse med en uddannelse til kognitiv coach, som Gülten Eminovski afsluttede i foråret, samlede hun op til eksamen alt sit materiale i den lille stålkasse.
»Det er et synligt billede, nu har vi en kasse, som børn og voksne kan relatere til,« siger hun.
Og børnene kan bruge kassens indhold, påpeger hun.
»Jeg har ikke opfundet den dybe tallerken, men jeg har fundet et redskab, som giver børn en reflekterende måde at tænke på.«

Kun usynlig kage. Hun åbner kassen og finder fire små laminerede tegninger frem. De forestiller kager med lækker glasur. På en kage er der en glad smiley, en anden har en sur smiley på. Hun kalder det kagemetoden.
Til børnene fortæller hun om den flotte bagerbutik, hun har. Fyldt med masser af forskellige kager, høje, lave, sure, glade. Kagerne relaterer til en følelse, så når man har spist en glad kage, er man glad.
Kagemetoden er en af de første metoder, børnene stifter bekendtskab med, når der er Stop Mob på skemaet, fordi den er så nem. Børnene skal tegne deres kager på tavlen. Og de skal fortælle om, hvilken kage de selv har spist.
Hvis nogle børn kommer op at skændes, og den ene bliver sur, kan Gülten Eminovski bruge kagemetoden til at flytte fokus fra ­konflikten. Hun spørger, hvilken kage det sure barn har spist. ’En sur kage’, er svaret. Og man skal naturligvis spise en vennekage for at blive gode venner igen.
»Lige pludselig, uden at tænke over det, har de sat fokus et andet sted, og så er de gode venner,« siger hun.
Der er dog én ting, hun altid skal huske:
»Det er meget vigtigt, at vi taler om usynlige kager, så børnene ikke tror, de skal hjem og spise en rigtig kage.«
Gülten Eminovski finder tegninger af briller i stålkassen. Det er usynlig brille-metoden. Når børnene skal introduceres til den, bliver de alle sendt uden for klassen. En ad gangen kommer de ind og skal fortælle, hvad de som det første lægger mærke til i klassen. Når alle børnene er kommet ind i klassen, skal de fortælle klassen, hvad de har set.
»Så finder de ud af, at ingen af dem har set det samme. Alle mennesker har sådan nogle usynlige briller på, og når der opstår en ­konflikt i skolegården, er det, fordi den ene ser med sine briller, og den anden ser med sine briller,« siger Gülten Eminovski og tilføjer:
»Jeg lærer dem at reflektere over, at jeg har et billede af verden, og du har et andet, men vi skal acceptere og respektere hinanden.«

Tissemetoden. Børnenes favorit hedder tissemetoden. Når de hører om den første gang, begynder de altid at grine. Gülten Eminovski snakker med børnene om, hvad der sker i kroppen, når man skal tisse, men ikke går på toilettet. Man får ondt i maven, ryggen og alle mulige andre steder, er børnenes bud. Men man plejer jo bare at gå på toilettet, når man skal tisse.
På samme måde reagerer kroppen, hvis man har en dårlig følelse, men ikke får det sagt.
»Når man har det skidt, skal man også bare have det ud. Børnene skal lære at sige det til nogen, hvem som helst, for lige så snart man får det ud, får man det helt automatisk bedre,« siger Gülten Eminovski.
Den metode forstår børnene nemt. De kan komme ind fra et frikvarter og fortælle om en konflikt med en af klasse­kammeraterne:
’Men så gik jeg over og sagde det til en voksen, og så har jeg brugt tissemetoden’, genfortæller Gülten Eminovski.
»Igen får man dem til at relatere det til en metode, som de har nemmere ved at huske end selve følelsen,« tilføjer hun.

Gültens drøm. I løbet af det år, Gülten Eminovski arbejder med Stop Mob i børnehaveklassen, får børnene et godt greb om de forskellige metoder. Men de glemmer det nok igen, erkender hun, når undervisningen stopper efter det første skoleår.
Hun ville ønske, at Stop Mob var et fag, som børnene skulle have i hele deres skoleforløb.
»Tænk, hvis man kunne køre med et fag, som havde en humoristisk tilgang til, hvordan man kan lære at være reflekterende og se tingene i fugleperspektiv. Tænk, hvis man kunne bevidstgøre børnene om, at det er lige så vigtigt for ens krop at få tingene sagt som at dyrke motion,« siger hun.
»Det, børnene lærer i Stop Mob, er lige så vigtigt som at kunne matematik. For hvis du har det sociale i orden, så lover jeg dig, at du også har alt andet i orden.«

Stop Mob er ..
en metode til at give børn en større selvforståelse og en positiv, reflekterende tankegang. Den er tilpasset børn i børnehaveklasse. Med navne som tissemetoden, kagemetoden og usynlig brille-metoden kan børnene let huske, hvad de lærer i Stop Mob-timerne.
•Tissemetoden lærer børnene, at man skal ud med det, om det så er tis eller gode og dårlige følelser.
•Kagemetoden lærer børnene at forstå egne og andres følelser.
•Usynlig brille-metoden lærer børnene, at vi alle ser tingene fra vores eget perspektiv, gennem vores usynlige briller.

Vil du vide mere om Stop Mob, er du velkommen til at skrive til
Gülten Eminovski på eminovsskii@hotmail.com

Reach for Change
Reach for Change er en non-profit organisation stiftet af Kinnevik Group. Den investerer i sociale entreprenører, som gør hverdagen bedre for børn.
Organisationen blev etableret i Danmark i 2014. Den har udelukkende fokus på at hjælpe sociale entreprenører, der ønsker at gøre en forskel for børn ved at forbedre deres livsbetingelser og styrke deres rettigheder.
Reach for Change giver de sociale entreprenører både økonomisk støtte og rådgivning, så de kan omsætte deres gode idéer til en bæredygtig forretning, som over tid kan vokse og få indflydelse på flere og flere børns trivsel.
I 2013 fik næsten 50 sociale entreprenører støtte til at forbedre livsbetingelserne for mere end en million børn.
Reach for Change er til stede i Danmark, Sverige, Norge, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Rusland, Kasakhstan, Bulgarien, Chad, Rwanda, Den Demokratiske Republik Congo, Ghana, Senegal og Tanzania.
Kilde: facebook.com/ReachforChangeDenmark