Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2004 Nr.: 24
OK 05; Kritikken af Ny Løn har virket
Kommunernes Landsforening lægger op til forlig, som indskrænker kommunernes selvstyre og sætter en stopper for brugen af lønpenge til alt muligt andet end løn
Af: Ivan Enoksen
De ansatte må ikke strejke for at få flere lokale løntillæg. Kommunerne lover til gengæld at anvende hver en afsat lønkrone.
Måske det bliver et af de kommunale arbejdsgiveres tilbud ved overenskomst 2005 (OK 05). Måske, for som tilfældet er i de faglige organisationer, så er heller ikke de kommunale arbejdsgivere færdige med at diskutere, hvad de vil have, og hvad de vil give, når forhandlingerne allerede i starten af oktober går i gang.
Men i det udspil fra Kommunernes Landsforening ("Overenskomstforhandlinger 2005 - det er nu"), som lægger op til den interne arbejdsgiverdebat, nævnes det som en mulig og endda fornuftig deal.
Fornuftig, fordi en udmøntningspligt, det vil sige pligten til at bruge pengene efter deres formål, vil fremstå som en imødekommenhed både over for lønmodtagerne og over for de kommuner, som er trætte af at punge ud to gange, fordi andre kommuner holder igen med at give deres ansatte lokale løntillæg.
Den nuværende Ny Løn-ordning forpligter ikke kommunerne til at anvende et bestemt beløb til den lokale løndannelse. Det førte i 2002 og 2003 til, at der blev brug færre penge til Ny Løn end forventet, og at kommunalt ansatte kom til at ligge markant under lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Derfor kom kommunerne, via den såkaldte reguleringsordning, der skal sikre, at kommunalt ansattes løn ikke sakker bagud, i de to første år af overenskomstperioden til at bløde henholdsvis 400 og 500 millioner kroner i ekstraordinære, generelle lønstigninger.
Meget usmart, fordi arbejdsgiverne - det siger de da i det mindste selv - hellere end at smøre penge ud over hele flokken vil give løn for bestemte funktioner og kvalifikationer. Samt også gerne for personlig performance, altså måden hvorpå den enkelte medarbejder gør sit arbejde.

De dydige straffes. Uretfærdig over for de dydige kommuner er den nuværende lønordning også, mener Kommunernes Landsforening.
"Kommuner, der har høje lønstigninger, kan med nogen ret hævde, at de betaler to gange: dels direkte i form af lokalt betingede lønstigninger, dels via reguleringsordningen. En ændring af reguleringsordningen (…) vil ikke kunne sikre den indbyrdes "balance" mellem kommunerne. Prioriteres indbyrdes "balance," så hver kommune svarer sit til lønudviklingen, kan det f.eks. ske ved indførelse af en form for udmøntningspligt/garanti på kommuneniveau. Uanset konstruktionen vil en udmøntningspligt indebære, at der skal gives afkald på nuværende kommunale frihedsgrader," pointeres det i debatoplægget.
Selv om det kommunale selvstyre er noget af det allerhelligste, er KL tilsyneladende parat til at tage skridtet, fordi man derved sikrer, at kommuner med et lavt forbrug af lokale lønmidler ikke påfører andre kommuner udgifter.
Der er dog betingelser knyttet til tilbuddet. Den vigtigste af dem er, at der under den ene eller anden form skal tilføres nye midler til den lokale løndannelse. Alt andet lige vil det betyde, at der bliver mindre at gøre med, når der skal udmåles generelle, centralt fastsatte lønstigninger.

Samme arbejdsplads, samme lønordning. Selv om BUPL endnu ikke har udtaget sine overenskomstkrav, skal det gå meget mærkeligt til, om ikke et af de vigtigste kommer til at handle om en lønmodel, som passer bedre til det pædagogiske arbejdsmarked, end den hidtidige Ny Løn-ordning. Faktisk tales der om to lønmodeller. Én for ledergruppen, som vil betyde mere lokal løndannelse end den nuværende, og en for menige, som vil betyde mindre.
At dømme efter KL’s debatoplæg har BUPL gode chancer for at komme igennem på det punkt. Men igen, der stilles betingelser.
"Skal der ændres i de eksisterende lønmodeller, finder KL, at der i hvert fald skal lægges afgørende vægt på, at de nye modeller - der hvor det giver mening - skal være ens for medarbejderne på samme arbejdsplads, således at de decentrale ledere ikke skal arbejde med mange forskellige modeller. Endvidere vil KL fastholde som grundlæggende princip, at den lokale løndannelse fortsat skal baseres på lokale aftaler uden lokal adgang til strejke og blokade," siger arbejdsgiverne, som i øvrigt står fast på, at løn skal bruges til at understøtte lokale behov, prioriteringer og mål, og at der skal gives både gruppevise og individuelle tillæg.

Kritikken hørt. Allan Baumann fra BUPL’s forretningsudvalget synes, at der er fornuftige ting i KL’s udspil.
"Det lader til, at man har hørt efter kritikken af Ny Løn, og det er der grund til at kvittere for. Fortsat har vi forskellige forståelser af den lokale løndannelse, men sådan er det jo. Arbejdsgiverne ser den som et ledelsesinstrument, mens vi ser den som del af overenskomstsystemet. For os er to forhold afgørende. Det er dels, at løndannelsen ikke er ødelæggende for fagets kultur, dels at de afsatte midler bliver brugt efter deres formål."
BUPL er i øvrigt ikke fremmed over for KL’s ønske om, at der skal gælde én lønmodel for medarbejderne på den samme arbejdsplads.
"Sammen med PMF, Socialpædagogernes Landsforbund og Danmarks Lærerforening er vi i gang med at analysere hinandens foreløbige bud på alternativer til den hidtidige Ny Løn-ordning. Formålet er at få fundet ud af, om vi kan finde frem til en fælles ordning eller i hvert fald et fælles udgangspunkt. Vi er ikke færdige endnu, men der er god vilje hos alle parter," siger Allan Baumann.
Hans største bekymring vedrørende OK 05 går på, hvilken skade den netop indgåede aftale mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi kan forvolde. Af aftalen fremgår, at lønningerne til de kommunalt ansatte næste år højst må stige med 2,75 procent. Privatansattes løn forventes til sammenligning at vokse med 3,8 procent.
"Reguleringsordningen vil, forudsat den bliver videreført, ganske vist udligne forskellen, men spørgsmålet er, hvor pengene skal hentes. Jeg forestiller mig ikke, at der af hensyn til kommunernes stramme økonomi igen bliver lavet en aftale med mikroskopiske lønstigninger i første overenskomstår. Men hvad så? Vil kommunerne fyre medarbejdere for at få råd til at give den overenskomstmæssige løn," spørger Allan Baumann.

Klar til afgang
BUPL’s hovedbestyrelse har uden større sværdslag godkendt forhandlingsaftalen mellem organisationerne i forhandlingsfællesskabet KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) samt en dertil hørende aftale med arbejdsgiverne om en køreplan for overenskomstforhandlingerne.
Forhandlingsaftalen fastslår, at de vigtigste fælles krav er, at reallønnen bliver sikret, og reguleringsordningen bliver videreført. Sker det ikke, er der grundlag for at iværksætte en konflikt. Desuden fastslår aftalen, at et flertal i KTO ikke kan tvinge et mindretal til at acceptere et KTO-forlig. Køreplanen angiver, hvornår krav udveksles, hvornår forhandlinger indledes, og hvornår de skal være afsluttet. De vigtigste datoer er for BUPL’s vedkommende:
1. juni: Fagforeningerne indsender deres overenskomstkrav til BUPL.
27. august: Hovedbestyrelsen beslutter BUPL’s krav.
5. oktober: Lønmodtagere og arbejdsgivere udveksler krav.
8. oktober: BUPL indleder sine forhandlinger.
3. december: KTO-forhandlingerne påbegyndes.
18. februar: Deadline for forhandlingerne.