Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 17
De var ved at segne
Arbejdet i Druelund Børnecenter er sundhedsskadeligt, fastslog Arbejdstilsynet efter et besøg. Det satte gang i en proces, som har skærpet pædagogikken, fjernet arbejdsopgaver og givet større arbejdsglæde.
Af: Steffen Hagemann
Det er simpelthen farligt for medarbejderne at arbejde i Druelund Børnecenter i Store Heddinge. Medarbejderne har alt for travlt. De har for stor arbejdsmængde, som det hedder i arbejdsmiljøjargon.
'Arbejdet med børn hos Druelund Børnecenter udsætter medarbejderne for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko. Utilstrækkelig forebyggelse af stor arbejdsmængde forøger medarbejdernes risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme som for eksempel angst, depression og hjerte-kar-sygdomme og udbrændthed'.
Sådan lyder Arbejdstilsynets konklusion efter tre besøg i børnehaven på Stevns i begyndelsen af 2010. Sammen med konklusionen kommer et påbud om at få gjort noget ved problemerne.

Alt for meget at lave. Problemer er der ifølge Arbejdstilsynet nok af. For at tage nogle eksempler fra Arbejdstilsynets rapport:
En medarbejder er alene på legepladsen med 50 børn i næsten en time. På en dag med pladder og dybe vandpytter. Samme dag var to medarbejdere alene om alle børnene i flere timer.
Der går 53 børn i børnehaven, og 10 af dem har særlige behov. Et barn tilbragte en stor del af tiden på den daglige leders kontor, så de øvrige medarbejdere og børn kunne slippe for konflikter med barnet.
En pædagog påpeger, at der ikke er ressourcer til at gå ind i den gode leg. Det resulterer i, at flere børn ikke bliver støttet i at lege med hinanden og få fælles lege etableret. Medarbejderne kan mærke det, når børnene bliver ældre. Der er de stadig ikke gode til at lege med hinanden, og der foregår i høj grad parallelle lege. Der er også flere konflikter, som medarbejderne skal løse.
En dag på arbejde kan mærkes i kroppen. Medarbejderne beretter om, at de kan have ondt i maven og nakken, når de går hjem. De går fra arbejdet med tanker om ikke at slå til over for børnene. De føler også, at de irettesætter børnene for meget. De stille børn bliver nogle gange overset i travlheden, erkender medarbejderne.
Der er også kritik af den daglige pædagogiske leder, Gudrun Sjørslev:
'Den daglige leder opleves som fraværende ude blandt børnene, og de ansatte oplever, de mangler opbakning i hendes fravær. Personalet oplever, at de i hverdagen mangler ledelsesmæssig støtte og opbakning fra den daglige leder og områdelederen. De ansatte oplever, at det er svært over for den daglige leder at få lov til at fremføre kritik,' skriver Arbejdstilsynet.
Medarbejderne savner også medbestemmelse, når lederen fordeler arbejdsopgaverne i den funktionsopdelte pædagogik, som børnehaven bruger.

Intet positivt. 'Det kan være, jeg skal lave noget andet,' var den første tanke, der faldt Gudrun Sjørslev ind, da hun læste rapporten.
"Første gang, man læser den, er det virkelig negativt. Der er for meget at lave, der er for mange vanskelige børn, og selv julefrokosten er forkert. Der er faktisk ikke noget positivt," siger hun i dag.
"Det var meget barskt," supplerer arbejdsmiljørepræsentant Vera Mikkelsen.
"Men man skal tage det konstruktivt og få noget gjort ved det. Det har vi gjort," siger hun.
Da Arbejdstilsynet møder op i institutionen i januar 2010, bliver fire medarbejdere valgt ud til at fortælle om deres arbejdsliv. De holder ikke noget tilbage.
Arbejdstilsynet har en fast spørgeguide, som netop fokuserer på nogle af de punkter, der er kendt som vanskelige i daginstitutioner, nemlig stor arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav og vold og trusler om vold.
Eller som Gudrun Sjørslev siger: "Man fokuserer på det, der ikke fungerer. For alt andet lige er der jo også noget, der fungerer."
"Men det er heller ikke det, man skal have fokus på. Det er de ting, man skal ændre på, som vi skal have skovlen under," siger Vera Mikkelsen og påpeger, at tilsynets udsendte var gode til at få folk til at uddybe deres udsagn og holdninger.
Det er ikke nødvendigvis ny viden, som Arbejdstilsynet graver frem, mener områdeleder Susanne Carstensen: "De fleste ting ved man jo godt, men der kan også være ting, som man ikke har fået øje på, og som der ikke bliver sagt så meget om i hverdagen. Netop på grund af travlhed, så overkommer man bare og lider i stilhed."

Mindre service. Da rapporten og påbuddet er landet, tager Druelund Børnecenter de første skridt til at forbedre arbejdsmiljøet. Nogle arbejdsgange skal rationaliseres, så der bliver mindre af den store arbejdsmængde.
Så nu skal børnene selv hente kopper og tallerkener om morgenen, og til frokost dækker børnene selv bord. En medarbejder står for at sætte kopper og tallerkener klar til alle tre stuer.
Dermed kunne der komme to medarbejdere med til samling. Tidligere havde den ene medarbejder gjort klar til frokost, mens den anden havde samling på stuen.
Forældrene får også mindre service nu. De skal selv notere, når deres børn kommer og går. Utilfredse forældre bliver henvist til Gudrun Sjørslev med det samme.
Mange bække små, som hun udtrykker det, giver mere tid til det pædagogiske arbejde.

Alle har bidraget. Når Arbejdstilsynet udsteder et påbud om at forbedre arbejdsmiljøet, skal tilsynet have en tids- og handleplan for, hvad der bliver gjort ved problemerne og hvornår. Samtidig tilbyder tilsynet procesvejledning, og det tilbud tager Druelund Børnecenter imod.
Der dukker to eksperter op, som hjælper personalet med at sortere i, hvad der kan lade sig gøre med de eksisterende ressourcer. De har et skema med, der skal hjælpe personalet med at finde ud af, hvad der skal gøres ved problemerne.
Skemaet viser sig at være et godt værktøj, der både inddrager handling og effekten af handlinger. Og så bliver det muligt at evaluere, påpeger områdeleder Susanne Carstensen.
"Vi har ikke opfundet den dybe tallerken. Vi har vidst, at problemerne hele tiden har ligget der, men når de er skrevet ned, bliver det mere bindende," siger hun.
Identificeringen af problemer og handlinger er gjort i fællesskab og dialog med hele personalet, understreger Vera Mikkelsen.
"Alle har bidraget, og ingen kunne gemme sig," siger hun.

Legalt at sige fra. Den funktionsopdelte pædagogik bliver også evalueret. Det viser sig nemlig, at det er svært for pædagogerne at sige fra, når de står med ansvaret for et værksted og en aktivitet.
"Vi har ikke været så gode til at lukke døren, når rummet var fyldt op. Der kan hurtigt blive kaos, hvis der kommer for mange børn ind i værkstedet eller i vores motorikrum," siger Vera Mikkelsen.
"Du lever i en verden, hvor det er okay, at der er 15 børn hos dig. Men det er det bare ikke! Det opdager du først, når du finder ud af, at det også er en irritation for dine kolleger," siger Vera Mikkelsen.
Personalet bliver enig om, at det fremover er legalt at begrænse antallet af børn, man vil have med til sine aktiviteter. Dermed er det nu slut med at have dårlig samvittighed, hvis man 'bare' laver noget med en mindre gruppe børn.
Forventningerne til den daglige pædagogiske leder bliver afstemt og afklaret. De aftaler også, hvordan der skal være mere med­bestemmelse og indflydelse på dagens arbejde, så nu skriver Gudrun Sjørslev bare på dagsplanen, hvilke to medarbejdere der skal være på legepladsen, og hvem der har ansvaret for børnehavens café, et område til stille aktiviteter, hvor den ansatte blandt andet også har ansvaret for at hjælpe børn med bleskift og toiletbesøg.

Jeg føler glæde ved mit arbejde. Påbuddet fra Arbejdstilsynet har også fået personalet til at prioritere de vigtigste opgaver, så de ikke skal have dårlig samvittighed over de ting, der ikke bliver gjort.
"Når rammerne er, som de er, hvad er det så, vi kan nå? Det, som vi ikke når - væk med det, glem det," siger Gudrun Sjørslev og glæder sig over, at hun i lang tid ikke har hørt beklagelser over, at det ikke kan lade sig gøre at komme på tur.
"Det dræner energien, hvis man hele tiden fokuserer på det, man ikke når," tilføjer hun.
Nu, godt halvandet år efter Arbejdstilsynets påbud, er der kommet balance mellem arbejdsopgaver og personalenormering. Den funktionsopdelte pædagogik fungerer meget bedre. En nyligt overstået arbejdspladsvurdering (APV) viser stor tilfredshed blandt med­arbejderne. 75 procent svarer ja til spørgsmålet 'Jeg føler glæde ved mit arbejde'.
En anden indikator på arbejdsmiljøet er sygefraværet. Der har ikke været en eneste sygedag blandt personalet siden marts, fremhæver Gudrun Sjørslev.
Vera Mikkelsen glæder sig over den udvikling, som arbejdspladsen har været igennem.
"Vi har taget hånd om det på en god måde. Vi er blevet mere åbne og får lagt tingene på bordet. Folk er meget bedre til at komme med frustrationer, og jeg mærker ikke, at nogen taler om hinanden. En god arbejdsplads bærer præg af, at man taler til hinanden, med hinanden, ikke om hinanden. Det skal være rart at komme her, og det skal være rart at gå ud ad døren igen," siger hun.

Der er flere medarbejdere, der oplyser, at de bliver ringet op hjemme af lederen, når de er sygemeldt. Mange finder, at de bliver udsat for et pres for at komme tilbage til arbejdet, også selv om de siger, at de har feber og er syge. Nogle medarbejdere oplyser, at de er blevet ringet op flere gange under et sygdomsforløb. Fraværspolitikken beskriver, at man kan ringe for at yde omsorg for medarbejderen, men medarbejderne oplever det som chikane.
Integreret institution 0-6 år, Herlev