Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 10
Pædagogisk træf: Børn gøres til monstre
Det stærkt individualiserede syn på børn gør dem syge. Se hellere på børns sammenhænge, lyder opfordringen fra psykolog Maja Røn Larsen.
Af: Lene Søborg
Børn med særlige behov ses som syge individer og ikke som en del af en dårligt fungerende gruppe. Konsekvensen er, at løsningen på børnenes problemer ofte rammer skævt, og at antallet af diagnoser eksploderer.
"Vi har så mange diagnosebørn i øjeblikket, at det er helt grotesk. Det er ekstremt, hvor mange diagnoser og grader af diagnoser børn får nu," sagde ph.d. stipendiat Maja Røn Larsen i workshoppen 'Fra børn i vanskeligheder til børn med særlige behov'.
Maja Rønn Larsen er cand.mag. i psykologi og socialvidenskab. Hun forsker i børn med særlige behov på Roskilde Universitet.
Hun mener, at fokus på børnene har ændret sig i de seneste år.
Udgangspunktet er, at børn og unge indgår i en række sammenhænge i deres liv. De er hjemme, i daginstitution, i skole og i SFO eller fritidshjem. Måske går de til fodbold, spiller musik eller danser hiphop. Mange af børnenes problemer opstår i relationerne til de andre børn, og det er logik for de fleste pædagoger. Men det er det ikke blandt de mange andre faggrupper, der skal inddrages i hierarkiet, hvis børnene skal have særlig støtte: hos psykologer, psykiatere, skoleledere, kommunale chefer og andre, der bevilliger pengene til ekstra hjælp. De tænker ikke i og kender ikke de sammenhænge, børnene bevæger sig, og de kender slet ikke barnet. Den pædagogiske logik overskygges nu af andre logikker, der peger på dysfunktioner i børnenes hoveder og i deres familier.
Det betyder, at løsningen bliver individualiseret. I stedet for at tage fat i børnenes relationer, tager man fat i det enkelte barn uden for sammenhængen og med stor risiko for at det mislykkes, mener Maja Røn Larsen.
"Der er sket en øget individualisering af børns vanskeligheder, og det ses også i skolerne, hvor test og testresultater 'overruler' erfaringen. Et testresultat ses nu som 'sandheden' om barnet, og det er skræmmende og tragisk set fra et børneperspektiv," sagde hun.
"Det er kun en særlig viden om børnene, der tæller for at få systemet til at fungere. Derfor tilpasses viden om børnene også systemets interesser og ikke barnets. Jeg har hørt fra mange pædagoger, at de skal beskrive børnene som rene monstre for at få ekstra penge. Spørgsmålet er, om de derefter kan spole tilbage og sige, at det mente de slet ikke. Og at årsagen altså er noget med sammenhænge," tilføjede hun.
Maja Røn Larsen lod svaret hænge i luften, men en pædagog sluttede worhshoppen med denne bemærkning:
"Vi pædagoger har et kæmpe stort ansvar for ikke at sygeliggøre børn. Og relationerne er vores fornemste redskab."