Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 17
Udsatte børn: kommunerne forebygger ikke
Kommunerne skal sørge for, at den forebyggende, tidlige indsats over for udsatte børn foregår i daginstitutionerne. Indsatsen skal være rettet mod at støtte barnets ressourcer og inkludere barnet i institutionens fællesskab. Men kommunerne bruger i stedet deres penge på at afhjælpe de udsatte børns fejl og mangler.
Af: Vibeke Bye Jensen
Kommunerne bruger ingen penge på at udvikle en tidlig, forebyggende indsats over for udsatte børn i daginstitutionerne. Projekter, som skal udvikle ressourcefokuseret og inkluderende indsatser, betales af staten. I dagtilbudsloven står der ellers, at kommunerne skal sørge for en forebyggende indsats, men kommunerne bruger alle pengene på den traditionelle indsats, som har fokus på at udbedre det enkelte udsatte barns fejl og mangler.
Det viser undersøgelsen 'Socialt udsatte børn i dagtilbud - indsats og effekt', som programleder Jill Mehlbye, Anvendt Kommuneforskning (AKF) har gennemført i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, NIRAS Konsulenterne og UdviklingsForum.
"I de fleste af de undersøgte kommuner finansieres de initiativer, der handler om at få nye, forebyggende pædagogiske tiltag implementeret i daginstitutionerne, af statslige puljemidler. Kommunerne bruger primært deres penge på den traditionelle indsats med for eksempel tildeling af støttepædagoger til det enkelte barn," siger hun.
Jørn Sørensen, formand for Kommunernes Landsforenings børn og unge-udvalg, er enig i, at den behandlende indsats æder alle ressourcerne i kommunerne.
"Kommunerne vil meget hellere gribe tidligere og forebyggende ind frem for at behandle så meget. Men de bliver altså presset af institutionerne, som beskriver de her børn på sådan en måde, at det er svært at se, hvordan man kan inkludere dem i en normal gruppe. Så det bider sig selv i halen, og så ender det med en foranstaltning med en støttepædagog, fordi der er brug for hjælp her og nu," siger han.

Ikke økonomi til forsøg. Af formuleringerne i kommunernes børn og unge-politikker kan man se, at kommunerne ønsker, at indsatsen over for de udsatte børn i daginstitutionerne skal være ressourcefokuseret og inkluderende. Og der er ifølge Jill Mehlbye også en positiv holdning til, at det er det, man vil satse på i fremtiden. Det er således ikke af ond vilje, at kommunerne ikke selv finansierer udviklingsprojekterne. Men de mange udsatte børn, der skal have hjælp her og nu, tager alle de ressourcer, der er til rådighed.
"Udfordringen er at finde ud af, hvad man mener med en tidlig, forebyggende indsats, hvad man mener med inklusion, og at det skal være en ressourceorienteret indsats. Men fejl og mangler-synet i den mere traditionelle indsats går imod den intention, man har om at tænke i børns ressourcer. Man kommer til at tænke problemorienteret, netop fordi man skal argumentere for tilførsel af ressourcer her og nu," siger hun.
I halvdelen af de undersøgte kommuner arbejder man med statsligt betalte forsøg og tiltag, der indeholder inkluderende pædagogik, og hvor man aktivt støtter barnets ressourcer, betalt af staten vel at mærke.
Jill Mehlbye mener, at skal disse fortsætte, kræver det, at kommunerne tænker deres økonomiske ressourcer på en anden måde.
"Det kan i en overgangsperiode betyde, at man er nødt til at bruge flere penge på indsatsen over for udsatte børn, fordi man er nødt til at satse på begge veje på én gang. Men man må forvente, at det kun er en overgang, indtil hele systemet er vendt mod at tænke på en anden måde," siger hun.
Det er Jørn Sørensen enig med hende i.
"Vi har aldrig brugt så mange penge på de udsatte børn, som vi gør nu, og det er sikkert rigtigt, at vi skal gøre både en forebyggende og en behandlende indsats på én gang, men kommunerne er jo trykket i bund rent økonomisk, så det er svært at få råd til det," siger han.

Indsats kræver overblik. Som Jill Mehlbye ser det, er det vigtigt, at kommunerne satser på en professionalisering af pædagogernes arbejde med de udsatte børn.
"Hvis man skal have den tidlige, forebyggende indsats til at batte, kan man ikke vente med at sætte ind, til børnene kommer i skole, det skal ske allerede i daginstitutionen," siger hun.
Hvis kommunerne skal gøre en bedre indsats, mener Jill Mehlbye, at de skal i gang med at beskrive en måde, hvorpå de kan implementere den overordnede børnepolitik på praksisniveau.
"Der skal fra administrativt niveau være en konkretisering, så man ikke står i dagtilbuddene og måber og siger: 'Nå, vi skal lave tidlig indsats, men hvad er det lige, vi skal gøre'," siger hun.
Undersøgelsen viser også, at kommunerne ved, hvor mange udsatte børn de har. Kun få kommuner kan sige, hvor mange børn, de har i dagtilbuddene, hvor forældre får støtte over serviceloven, eller hvor børnene får særlig støtte i dagtilbuddene. Jill Mehlbye mener, at det er, fordi indsatsen er fordelt på så mange afdelinger og konteret på mange forskellige konti, at det er svært at få et overblik.
"Men det er vigtigt at få sådan et overblik, hvis man vil lave en tidlig forebyggende indsats. Kommunen skal se på, hvor mange udsatte børn og familier, den har, og hvilke ressourcer den har, hvis der skal arbejdes på en anden måde. Her kommer strukturen i kommunen ind som en vigtig faktor. For har man sine ressourcer til udsatte børn fordelt på tre eller fem steder, er det sværere, end hvis man samler dem et sted," siger hun.

Så mange børn har 'svag hjemmebaggrund' i vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner (udvalgte kommuner, 2002)
København 18,8 %
Frederiksberg 8,4 %
Ballerup 10,1 %
Gentofte 4,4 %
Gladsaxe 8,6 %
Høje-Tåstrup 12,8 %
Århus 13,4 %
Hele Landet 10,8 %

Kilde: Bente Jensen, DPU.

Om undersøgelsen
Undersøgelsens resultater er fremkommet via spørgeskemaer til alle landets kommuner om, hvad politikere, forvaltningsledere, ledere af dagtilbudsområdet, af familieafdelingen og af PPR mener om kommunens indsats over for udsatte børn. De er blevet spurgt om karakteren og omfanget af indsatser i forhold til udsatte børn i dagtilbud. Desuden er der gennemført kvalitative interview i 10 udvalgte kommuner samt observationer og interview i ni dagtilbud. De er blevet spurgt om karakteren og omfanget af indsatserne i praksis og om effekten af de anvendte indsatser og metoder. 79 procent af landets kommuner er repræsenteret i undersøgelsen.

Tema om tidlig indsats
Børn&Unge sætter fokus på metoder og redskaber, som kan gøre den tidlige, forebyggende indsats i dagtilbuddene bedre.
Forsker Bente Jensen, DPU, har undersøgt, hvordan pædagogernes handlekompetencer kan blive bedre, så de kan styrke de udsatte børns kompetencer. Forsøget viser, at en sådan indsats løfter niveauet for alle børn, og dermed også de socialt udsatte børns muligheder for at få et godt liv.
Psykolog Lene Metner står bag Kognitiv, Ressourcefokuseret & Anerkendende Pædagogik (KRAP). En metode, der ved at hjælpe børnene med at ændre deres tanker, ændrer deres adfærd og deres forståelse af egne vanskeligheder. Metoden har vist sig særligt brugbar i forsøget på at hjælpe udsatte børn.
Anne Marie Villumsen, cand.psych.aut. og underviser på socialrådgiveruddannelsen i Århus, er med hjælp fra pædagoger i gang med at udvikle et redskab, der skal sikre bedre kommunikation mellem pædagoger og socialrådgivere om de udsatte børn. Redskabet skal føre til bedre underretninger og dermed en hurtigere og bedre indsats.
Fire flyvende pædagoger i Svendborg sættes ind i institutioner, der har særlige behov for støtte til udsatte børn. Midlet er anerkendelse og inklusion.