Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 25
Kostordninger: Kommuner skåner forældrene
Kommunerne har kritiseret, at der ikke var nok penge i den tvungne frokostordning, som skal være indført senest i januar 2011. Men nu viser en meningsmåling, at op til 30 procent af kommunerne skåner forældrene og undlader at kræve fuld betaling i børnehaverne.
Af: Gitte Rebsdorf
Helt op til 30 procent af kommunerne er parate til at skåne forældrene og undlade at kræve fuld forældrebetaling for den tvungne madordning i børnehaverne. Det viser en frisk meningsmåling, som Capacent har gennemført for BUPL i forbindelse med de aktuelle budgetlægninger i kommunerne.
Kommunerne har ellers tidligere beklaget sig over, at der ikke var penge nok til at finansiere den tvungne frokostordning i børnehaver og vuggestuer. Men formanden for Kommunernes Landsforenings (KL) børne- og kulturudvalg, Jørn Sørensen (B), mener ikke, at der er noget problematisk i, at kommunerne skåner forældrene og lader være med at kræve fuld betaling. Det er en del af det kommunale selvstyre, påpeger han.
"Der er stor forskel på, hvordan behovet er rundt om i kommunerne. Nogle steder er der ikke brug for at gå helt op til loftet," siger Jørn Sørensen, der også er borgmester i Holbæk.

Går ud over kvaliteten. Den manglende forældrebetaling risikerer imidlertid at gå ud over kvaliteten i daginstitutionerne, frygter BUPL's formand Henning Pedersen. Loven lægger op til, at kommunerne kan hæve forældrebetalingen fra de nuværende 25 procent af driftsudgifterne til 30 procent. Men når omkring 30 af landets kommuner er parate til at se bort fra det princip, er der risiko for, at det kommer til at gå ud over det pædagogiske arbejde, mener BUPL-formanden.
"Vi frygter, at institutionerne bliver sorteper. For når kommunerne ikke udnytter den lovgivning, der er udarbejdet i forbindelse med madordningen, optimalt og kræver fuld betaling af forældrene, kan det betyde, at det bliver nødvendigt at bruge pædagogtimer på madordningen. Derfor opfordrer vi kommunerne til at tage fuld forældrebetaling, med mindre kommunerne er parate til at tilføre ekstra midler til madordningen uden for institutionernes budget," siger Henning Pedersen.

Rift om børnefamilier. En af de kommuner, som vil holde forældrebetalingen nede, er Lolland. Her lægger politikerne op til, at forældrebetalingen skal ligge på omkring 27-28 procent af driftsudgifterne.
"Det er vigtigt for os, at vi kan holde priserne nede, ellers ved vi, at børnefamilierne søger til nabokommunen. Vi har i forvejen et vigende børnetal, så det betyder meget, at vi kan gøre det billigt og godt," siger formanden for børne- og skoleudvalget i Lolland Kommune, Tom Larsen (V), som oplyser, at udvalget skal behandle sagen på sit næste møde.
Prisen for en børnehaveplads i Lolland Kommune ligger i dag på 1402 kroner. Det er en anelse under landsgennemsnittet, men den sydsjællandske kommune er samtidig kendetegnet ved at have mange forældre med fripladser eller delvise fripladser. Det udhuler betalingen, hvilket dog ikke får udvalgsformanden til at ændre holdning til taksterne.
"De forældre, der betaler, skal ikke straffes for, at der er mange med fripladser. Vi må så hente den manglende indbetaling via skattebilletten," siger Tom Larsen.

Afviser besparelser. Også Samsø Kommune er parat til at lade forældrene slippe billigere. Her er planen, at forældrebetalingen skal lande på 27 procent. Begrundelsen på Kattegatøen er den samme som i Lolland Kommune.
"Vi vil gerne holde priserne for børnepasning nede, så det bliver så attraktivt som muligt at bo her for børnefamilierne. Men det kommer ikke til at betyde besparelser i institutionerne," forsikrer formanden for Social- og Kulturudvalget, Einer Madsen (Social-listen).
Kommunerne har tidligere kritiseret, at den tvungne frokostordning i daginstitutionerne var underfinansieret. Det skete massivt op til kommuneforhandlingerne mellem regeringen og KL. Forhandlingerne endte da også med, at kommunerne tilsammen fik 400 millioner kroner ekstra til ordningen. Samtidig fik de mulighed for at udsætte implementeringen af ordningen i et år, så den senest skal være indført 1. januar 2011.
På Samsø kan Einer Madsen, godt se det paradoksale i, at kommunerne kræver flere penge, samtidig med at de lader forældrene slippe for at betale fuldt ud.
"Men det er en afgørelse, man træffer i de enkelte kommuner. For de kommuner som har råbt højt om flere penge, vil det være mærkeligt, men det har vi ikke gjort," siger Einer Madsen.
De fleste kommuner skal i gang med 1. behandling af budgetterne for næste år i september. Og budgetterne for 2010 skal senest være vedtaget 15. oktober 2009.

Forældrebetalingen 2010
Samtlige kommuner skal inden 1. januar 2011 have indført frokostordning i børnehaver og vuggestuer. Regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget, at finansieringen kan ske ved at hæve forældrebetalingen fra de nuværende 25 procent af driftsudgifterne til 30 procent. Capecent har ultimo august gennemført en rundspørge til samtlige 98 kommuner. Heraf har 84 svaret. Rundspørgen viser at:
• 12 procent af kommunerne agter at hæve forældrebetalingen til mellem 25 og 30 procent.
• 2 procent af kommunerne bibeholder taksterne på 25 procent.
• 1 procent har ikke svaret.
• 73 procent af kommunerne agter at hæve forældrebetalingen til 30 procent.
• 12 procent er uafklarede.