Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 18
TEMA: SYGEFRAVÆR. Kommunesucces. Stort fald i sygefravær
På et år faldt sygefraværet blandt pædagoger i Greve med 12 procent. Brug af ledelsesværktøjer og dialog om sygefraværskultur på arbejdspladsen har hjulpet. Pædagog Karina Dokkedal oplever større arbejdsglæde.
Af: Trine Vinther Larsen
Ens retningslinjer for, hvordan ledelse og medarbejdere håndterer sygefravær. Klare regler for afholdelse af sygesamtaler. Månedlig fraværsstatistik på arbejdspladserne. Og åben debat med medarbejderne om kulturen omkring sygefravær. Det er nogle af de tiltag, som fra 2012 til 2013 har sænket fraværet blandt Greve Kommunes medarbejdere med 18 procent.
Også på børneområdet har indsatsen virket, og Greves pædagoger er nu 12 procent mindre syge. Sygefraværet ligger dog stadig højt på 13,1 dag pr. år pr. pædagog.
»Sygefraværet vil nok altid være en smule højere for en pædagog, som er i tæt kontakt med mange børn, end for en kontoransat, som kan arbejde hjemme eller blive bag sin skærm hele dagen, selvom man er snotforkølet,« siger Maiken Lindahl, der er HR-konsulent i Greve Kommune.
Kommunen har da heller ingen intentioner om at hive syge medarbejdere på arbejde. Indsatsen handler om at ændre på det fravær, som ikke handler om 39 i feber eller et brækket lårben, men som derimod bunder i dårlig trivsel og kræver en større arbejdsmiljøindsats på arbejdspladsen.
»Vi kan se, at der er store forskelle i fravær fra institution til institution, og det kan sagtens være fordi en medarbejder er blevet opereret. Men nogle steder har man ubevidst skabt en kultur, hvor man på skift lægger sig syg, måske fordi man har løbet for stærkt, mens andre var væk, eller det bliver sådan en mental ting, hvor man tænker ’nu må det være min tur’. Det er vigtigt at definere fraværet og tale om, hvad man kan gøre for at skabe bedre trivsel og mindre fravær,« siger Maiken Lindahl.

Fat om roden. For at sætte sygefravær på dagsordenen på alle Greves arbejdspladser, har kommunen udviklet en bred pallet af ind­satser, der skal skabe overblik over omfanget og reducere sygefraværet, der hvor det er unaturligt højt. Nogle indsatser er styringsredskaber til lederne, mens andre er vejledninger til arbejdsmiljøprojekter for medarbejderne, og som arbejdspladserne frit kan plukke af. Specifikke måltal er et af de konkrete værktøjer, som alle kommunens ledere har haft gavn af, fortæller Maiken Lindahl.
»Hver enhedschef fra dagsinstitutionsniveau op til kommunaldirektøren får måltal, de skal sigte efter. Det har skabt en opmærksomhed om sygefraværet, og alle led har arbejdet med det,« siger Maiken Lindahl.
Desuden har mange af kommunens ledere været på kursus med temaer som sygefraværssamtaler og stressforebyggelse på programmet. Og et rejsehold fra kommunen har holdt workshops for tillidsfolk og medarbejdere om, hvordan man kan definere sygefravær, hvad det betyder for medarbejdergruppen, når kolleger er syge, og hvordan man kan støtte hinanden, hvis kolleger har det skidt, eller måske lige er vendt tilbage til arbejdspladsen efter en sygemelding.
»Bare fordi man sætter et måltal, fjerner det jo ikke fraværet. Vi kan se en sammenhæng mellem god ledelse, en tydelig kerneopgave, høj trivsel og et lavt sygefravær. Det er ved roden, man må tage fat,« siger Maiken Lindahl.

Elverhøj fandt hjælp. I Børnehuset Elverhøj i Greve ved pædagogerne godt, hvad højt sygefravær kan betyde for en daginstitution. Efter en svær sammenlægning opstod der arbejdsmiljøproblemer, og sygefraværet var nogle dage 5-6 medarbejdere svarende til en tredjedel af de ansatte. To af medarbejderne var langtidssygemeldte, fortæller pædagog og tillidsrepræsentant Karina Dokkedal.
»På et tidspunkt var jeg ved at miste overblikket over, hvor min børnegruppe var i deres udvikling, og hvad deres behov var, fordi jeg hele tiden måtte slukke brande i den anden ende huset, hvor der manglede personale,« siger hun.
Men kommunens tiltag har hjulpet institutionen med at sætte fokus på sygefravær. Først og fremmest har institutionen fået en ny leder, som har brugt værktøjerne og sat struktur på hverdagen. Hun gør også brug af procedurerne med sygefraværssamtaler og direkte sygemelding.
»Sygefraværet blev mindre, bare da vi begyndte at skulle melde os syge direkte til ledelsen, for det betød jo også, at man allerede fra første sygedag kunne få snakket med sin leder om, hvad det var, fraværet handlede om, og hvornår man troede, man kunne være tilbage,« siger Karina Dokkedal.
Elverhøj har også hentet inspiration til arbejdsmiljøtiltag og har fået konsulent­bistand fra Greve Kommune til at prøve at fokusere på det positive i hverdagen og udvikle samarbejdet. Det seneste år er institutionens fravær faldet fra 11-12 procent til nu 3-4 procent, og der er ofte ’grønne dage’ med fuldt fremmøde. Karina Dokkedal oplever større glæde og kvalitet i arbejdet.
»Det er nemmere at komme ud af huset, at holde samlinger, og nå de planlagte temaer, vi arbejder med i min børnehavegruppe, når jeg ikke skal dække timer på andre stuer. Og når jeg en gang imellem alligevel skal det, gør jeg det med et større smil,« siger hun.
Den gode udvikling trues dog af kommunens planer om samdrift af Elverhøj med to andre institutioner under fælles ledelse. Karina Dokkedal frygter, at usikkerheden omkring fremtiden igen kan påvirke arbejdsmiljøet negativt og derved få sygefraværet til at stige.
»Fraværsstatistikker viser jo kun et øjebliksbillede, og det kan desværre hurtigt vende igen,« siger hun.

Klare regler i Greve
• Sygemelding sker direkte til lederen
• Ønsk altid god bedring.
• Tre gange sygefravær på tre måneder medfører sygesamtale.
• Vis omsorg for og tillid til medarbejderen.
Kilde: ’Værktøjskasse og inspirationskatalog til forebyggelse og håndtering af sygefravær’,

Top 15 i fald i sygefravær blandt pædagoger i perioden 2012-2013
Ud af 98 kommuner har 43 kommuner sænket sygefraværet. Grafen viser de 15 kommuner, hvor sygefraværet er faldet mest. I 55 kommuner er sygefraværet omvendt steget. Stigningen er størst i Lolland Kommune (37,3 procent). Læsø og Fanø kommuner er fraregnet grundet lille datagrundlag.
Kommune Fald i procent
1. Stevns 35,6
2. Middelfart 23,8
3. Tønder 23,5
4. Herning 21,3
5. Svendborg 19,1
6. Ærø 16,7
7. Ikast-Brande 15,2
8. Furesø 15,0
9. Randers 14,6
10. Hedensted 12,8
11. Bornholm 12,2
12. Greve 12,1
13. Skanderborg 11,9
14. Frederiksberg11,7
15. Morsø 10,9
Kilde: BUPL og KRL, perioden 2012-2013.