Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2005 Nr.: 43
Børneposten - 5235 breve fra virkeligheden
Marianne Nelhorf-Holm var med til at starte Børneposten i Albertslund. I 25 år har hun været redaktør for et hold af unge, der har lavet en fast avisside og en brevkasse, der har fået over 5000 breve. Mobning, kærester, venner, sex og familie er stadig det, der optager de unge
Af: Steffen Hagemann
Umiddelbart skulle man tro, at det at være ung i dag er noget anderledes, end det var for 25 år siden. Dengang var hiphoppen kun lige opfundet, telefonen var noget, der stod derhjemme, og computerspillet Pacman var helt nyt.
I dag er billedet noget anderledes: Hiphoppen er blevet en gigantisk industri, der rækker langt ud over musikken, mobiltelefonen er en uundværlig del af en ungs påklædning, og computerspillene er eksploderet i en verden af PlayStations og internet.
Men på trods af forandringen i de unges ydre livsvilkår har tiden stået stille. I hvert fald herude på Hovedbiblioteket i Albertslund. I et hjørne af børneafdelingen er der en slidt rød mappe, som viser, at mobiltelefoner og internet til trods, så er der det sidste kvarte århundrede ikke sket de store ændringer i teenagernes liv. I hvert fald ikke når man kigger på de problemer, som de går og tumler med.
Mappen indeholder nemlig læserbreve fra børn og unge, som har spurgt Børneposten til råds om stort og småt. Og umiddelbart har spørgsmålene ikke ændret karakter.
"Det er stadig de samme ting, de tænker på: Far og mor skal skilles, hvordan får jeg en kæreste, mobning," siger Marianne Nelhorf-Holm, der har været redaktør på Børneposten siden starten i 1980.
Børneposten er dels en fast side i den lokale avis Albertslundposten, hvor børn og unge laver artikler om det, der interesserer dem, dels en brevkasse, hvor børn og unge kan få svar på alle de ting, der optager dem.
"Jeg ville også have troet, at tingene havde forandret sig, hvis jeg var udenforstående. Men det er stadig det samme, børn og unge går og tumler med som før i tiden. Det er lidt uhyggeligt, at der ikke har været udvikling. Men omvendt kommer der hele tiden en ny generation. Og man starter jo forfra med de problemer med at være ung, forelsket, og hvad gør man så. Og man skal jo gøre sig sine egne erfaringer," siger Marianne Nelhorf-Holm, 55 år gammel og pædagog på Albertslund Hovedbibliotek, hvor hun har været i 27 år. Her har hun arbejdet med Børneposten, siden den blev opfundet i 1980 som en udløber af FN's børneår i 1979. I begyndelsen lavede redaktionen kun artikler til Albertslundposten, men midt i 80'erne var antallet af læserbreve blevet så stort, at de fik deres eget liv.
"Inden vi fik en brevkasse, sendte vi svar hjem personligt, og nogle blev bragt i Albertslundposten, men vi synes, det var lidt frustrerende, at andre ikke fik glæde af de breve, som blev besvaret personligt, for der var nogle rigtig gode breve imellem - for eksempel om skilsmisse og mobning. Så vi opfandt de mapper, hvor alle breve, der bliver besvaret, bliver lagt ud. De mapper bliver der ofte kigget i, det har været ret populært," konstaterer Marianne Nelhorf-Holm.

Hej Børneposten. De første læserbreve bliver lagt i mapperne i 1986, og fra da af bliver alle læserbrevene taget op på de ugentlige redaktionsmøder. Så svarer redaktionens medlemmer, der typisk er teenagere på en 13-15 år, på spørgsmålene, ofte hjulpet og suppleret af Marianne Nelhorf-Holm, og svarene bliver så lagt i den slidte røde mappe sammen med læserbrevene.
I tidens løb er det blevet til 5235 læserbreve, alle mærket med afsenderens køn, alder og hvornår brevet er skrevet. I anledningen af Børnepostens 25 års jubilæum, som blev fejret i september, besluttede Marianne Nelhorf-Holm at udgive en bog med et udpluk af læserbreve fra alle årene. Resultatet blev "Hej Børneposten, hjælp mig", 333 sider med læserbreve.
"Jeg har haft alle brevene med hjemme, læst dem alle sammen og delt dem op i kategorier," forklarer Marianne, der også havde en ambition om, at den bog, der skulle komme ud af det, skulle have 1000 breve med.
"Men de forlag, jeg har sendt til, har skrevet nogle meget søde breve til mig, at de synes, det var en god ting at udgive, men at de ikke turde binde an med det økonomisk. Så jeg fik penge af kulturforvaltningen til at lave bogen," siger Marianne Nelhorf-Holm, der i øvrigt er godt tilfreds med de lidt over 300 læserbreve, som bogen endte med at indeholde.

Favner bredt. I den lettere afdeling er der den 13-årige pige Amanda, der lige har følgende mening, som hun gerne vil af med: "Jeg synes, verden er for meget computerstyret. Jeg synes, folk skulle bruge deres egne naturkræfter." Det kan hun måske godt have ret i, men læserbrevet er skrevet i 1986.
En 14-årig dreng har i 1994 spørgsmålet: "Hvordan kan man blive FBI-agent?". Han bliver rådet til at tage flyveren til USA, eftersom vi ikke har FBI i Danmark.
Og i 2001 har en 13-årig pige skrevet: "Hej. Jeg har skrevet til jer før om en Britney Spears-adresse, og den fik jeg også. Men læser hun selv brevene? For det er jo personligt, og jeg vil gerne vide, om hun skriver BACK!"
Marianne Nelhorf-Holm understreger, at det ikke er svært at tage den slags spørgsmål alvorligt.
"Det er også vigtige ting for dem, det fylder deres hverdag. Jeg tror, det er vigtigt, at man tager børnene for det, de er her og nu. Og at man ved, at det de spørger om, bare sådan en lille ting, at det også er vigtigt for dem, for de går og tænker på det dag og nat."
Svaret fra Børneposten til den unge Britney-fan lyder: "Hej 13-årige pige. Det er jo meget svært for os at sige, om det ER Britney Spears helt personligt, der læser og eventuelt besvarer brevene. Der er ikke andet for, end at du prøver at sende et brev og så se, hvad der sker. Men vi gætter på, at hvis man bare sender et brev, hvor der står, at man er en stor fan af hende og gerne vil have noget materiale om hende, så er det sikkert en sekretær, der skriver tilbage. Men hvis man sender noget personligt, tror vi, at hun selv bruger tid på at læse det og besvare det. Så der er ikke andet for, end at du må forsøge dig ud i skriverierne til hende. Held og lykke. Mange hilsner Børneposten".

Sex og tacklinger. En stor del af spørgsmålene handler om kærester, sex, normalitet.
"Hej. Jeg har svært ved at finde en kæreste. Hvad er der galt? Jeg ser ret normal ud", skriver en pige på 14 år.
"Hej BP. Hvordan boller man, eller hvordan skal man gå i gang??? Er der nogen tacklinger", spørger en 13-årig dreng.
"Davs. Jeg vil gerne spørge jer om noget, for I er jo så kloge. Ved I, om man bliver syg, hvis man onanerer flere gange om ugen", vil en dreng på 12 år gerne vide.
"Det er der desværre stadig nogen børn, der tror," siger Marianne Nelhorf-Holm med et skævt smil.
Ellers smiler hun ikke meget af spørgsmål i den kategori.
"Jeg tror, det er vigtigt, at man tager det alvorligt og ikke får den der mormor-distance til det. Jeg kan stadig huske, hvordan jeg selv var som barn og ung med hensyn til kærester og sex, hvor jeg også syntes, at det var så svært. For hvem søren skulle man snakke med om det? Man snakker ikke altid med sin mor om det. Og det kan også være svært at snakke med sin lærer," siger Marianne Nelhorf-Holm.
Når der bliver spurgt om sex i læserbrevene, medfører det naturligvis, at der også bliver snakket en del om det på redaktionsmøderne.
"Og der er børnene meget glade for at snakke med mig, for de kan snakke om alt muligt, og jeg sidder ikke og rødmer, som nogle skolelærere måske gør.

Hård kost. Andre breve handler om mobning og forholdet til venner og veninder, om forholdet til familie, eller om børn, der er kede af det, fordi forældrene skal skilles.
Og så er der en lille gruppe breve, som stikker ud, fra børn, der bliver svigtet og udsat for overgreb. Det er hård kost at læse.
"Hej Børneposten. Jeg har et problem derhjemme. Min far slår mig, når jeg ikke har redt min seng, og når jeg ikke kan læse så godt, og når han drikker. Nogle gange er jeg ked af, at han drikker. Hvad skal jeg gøre", spørger en pige på 12 år i 2004.
En 11-årig pige skriver: "Jeg er en pige, der er meget ked af det. Min mor står nede foran Kirkebække og drikker sammen med de andre. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre".
"Hej BP. Har et problem. Min far har samleje med mig, men jeg tør ikke sige det til nogen", skriver en pige på 17 år. Året er 2003.
Nødråb af den slags er det næsten altid Marianne selv, der svarer på.
"Det kan godt være hæsligt med den slags, derfor er det også vigtigt, at svarene nogle gange er ret lange, så der flere forslag til steder, hvor de kan få hjælp, så der i hvert fald er et af stederne, de kan få hjælp. For de er anonyme, så jeg kan ikke ringe til dem og snakke personligt med dem," siger Marianne Nelhorf-Holm.
Da hun begyndte som brevkasseredaktør, fik hun hjælp af en psykolog til at besvare spørgsmålene i den her kategori.
"Det har jeg været glad for, for det er noget meget hårdt at sidde med selv," siger hun.
Derfor får det 17-årige incestoffer også følgende ord med på vejen: "Du skal IKKE finde dig i, at din far kommer ind til dig. Sig fra - også selv om det er din far, og du holder af ham." Og videre: "Det er svært at bryde hemmeligheden, men det er vigtigt, du gør det for at stoppe misbruget, for at få snakket med nogen, om de tanker og følelser, du har, for at få gjort noget ved forvirringen og følelsen af ensomhed, for at få hjælp til et liv uden seksuelt misbrug."
Desuden kontakter hun altid den kommunale forvaltning og PPR for at høre, om de har kendskab til en pige i den pågældende alder, der er udsat for incest.

Selvmord. Efter Børneposten har fået e-mailadresse, har Marianne også prøvet at få alt for akutte spørgsmål.
"For et par måneder siden var der en pige på e-mailen, der skrev, en time før jeg skulle hjem en fredag, at hun havde det ad helvede til, og at hun snart ville begå selvmord. Puh, så skal hjernen lige i gang.
Jeg skrev meget hurtigt til hende, alle de der ting, man har oppe i hovedet: "Det er for tidligt. Du har livet foran dig". Man trøster og trøster. Der går adrenalinen bare i gang," fortæller Marianne, der også skrev, hvor pigen kunne få hjælp.
"Og jeg hørte fra hende igen, at hun havde fået noget hjælp, gudskelov."
Det er ellers ikke tit, at hun hører fra de børn og unge, der har spurgt om hjælp,
"Ja, der kommer nogle svar, men ikke mange. Jeg kunne da godt ønske mig flere. Det kunne da være rart at høre, om svaret hjalp, og om det er gået dem godt. Men så håber jeg, når man ikke hører noget, at det er gået dem godt. Intet nyt er godt nyt," siger Marianne Nelhorf-Holm forhåbningsfuldt.

Anders "Anden". Hvor det kan være umuligt at følge med i, hvordan det går med de børn, der skriver til Børnepostens brevkasse, er det lidt lettere at følge nogle af de tidligere redaktionsmedlemmer.
"En af de første, der var med, er journalist på Børsen i dag. Og han holdt ret sent op på Børneposten, for han var helt vild med det. Han elskede at skrive," siger Marianne, der også kan berette om andre, der senere har valgt journalistvejen.
Også standup komikeren Anders "Anden" Matthesen, kendt fra blandt andet "Jul på Vesterbro" og "Terkel i knibe", har engang været med i redaktionen på Børneposten.
"Nogle gange føler man sig som en gammel mor, der følger med i, hvad der er sket, men det tror jeg ikke, man kan lade være med, hvis man har følt noget for de børn, der har gået her," siger Marianne Nelhorf-Holm.
De fleste børn kommer ind i redaktionen, fordi de ser Børnepostens sider i Albertslundposten, eller fordi kammeraterne snakker om det.
"De, der melder sig til sådan en redaktionsgruppe, er nogen, der i hvert fald kan se ud over deres egen næsetip," mener Marianne Nelhorf-Holm.
Børnene i redaktionen skal skrive under på, at de har tavshedspligt, netop fordi nogle børn skriver med navn og adresse, selv om de breve, der bliver offentliggjort, altid er anonymiserede.
"Og jeg laver et pressekort til dem, som ligner et rigtigt pressekort med deres billede på. Men det bruger de sådan set kun, når de skal ned i musikteatret og har fået en billet derned til og skal anmelde et eller andet. Børnene er ikke journalister, men vi leger, at de er journalister."

En rigtig god ting. Med mere end 5000 breve at se tilbage på er Marianne Nelhorf-Holm ikke i tvivl om, at alt for mange børn er alene med deres problemer.
"Og det synes jeg er så uhyggeligt. Det er svært at have i sig. Men selvfølgelig kan man ikke bære på alle verdens børns problemer. Og gudskelov er der steder, de kan gå hen."
Men der er langt fra nok.
"Det ville være rart, hvis der var en anonym rådgivning i alle kommuner, hvor børn og unge kunne komme til at snakke med nogen, der kunne hjælpe. Børnetelefonen er en rigtig god ting, men der burde være flere muligheder," påpeger Marianne Nelhorf-Holm.
Nu har hendes egen lille brevkasse eksisteret i 25 år, og hvis man skal tro dem, der bruger brevkassen, er der helt sikkert brug for den. Som der står i et læserbrev:
"Hej B.P. Vi er tre piger, som har læst lidt i Børneposten. Vi synes, at det er en rigtig god ting, at unge kan skrive til jer og få et godt råd. Det er også godt at læse om andres problemer, så man ved, at man ikke er den eneste. Mange tak for det. Heidi, Rikke og Louise." o


Bogen "Hej Børneposten, hjælp mig" koster 50 kroner og
kan fås ved henvendelse til Albertslund Hovedbibliotek,
tlf.: 4368 7000

Du kan besøge Børnepostens hjemmeside på:
http://albin.albertslundbib.dk/Borneposten/Startside.htm (linket fungerer ikke længere).

Og her kan du læse en artikel, som Anders "Anden" Matthesen har skrevet om sin karriere som reporter på Børneposten:
http://albin.albertslundbib.dk/Borneposten/artiklertilap.htm#Andensart. (Linket fungerer ikke længere).