Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2008 Nr.: 30
Pædagogen der så mig: De sagde han var psykopat
Den 14-årige Sleiman Sleiman var opgivet af alle professionelle i Greve. Han var psykopat, sagde de. Uden for pædagogisk rækkevidde. Men pædagogen Birger Mosholt blev redningen for drengen, som ingen andre troede på.
Af: Sofie Korsgaard
Da Sleiman Sleiman var 14 år, blev han omtalt som et monster uden for pædagogisk rækkevidde af sagsbehandlere, pædagoger og alle andre i Greve Kommune, der beskæftigede sig med unge mennesker.
Sleiman og hans venner terroriserede kommunen med vold, hærværk og tyverier og fik forbud mod alt, hvad der var af fritidstilbud til de unge.
Sleiman Sleiman var fyldt med had og havde intet håb. Alle professionelle havde givet op, og til sidst gav han selv op.

"Jeg var altid klar til at ødelægge alt omkring mig. I mine øjne var alt alligevel ødelagt. Der var ingen løsning på vores problemer, og ingen kunne hjælpe os. Så det handlede om at være den værste for at blive set. Man blev så slem, at man ikke selv vidste, hvordan man skulle komme tilbage," fortæller Sleiman, der i dag er 25 år.
Ingen i Greve Kommune havde haft held med at ændre opførslen blandt den lille gruppe af ballademagere, som Sleiman uofficielt var talsmand for. Han var så berygtet, at ingen længere gad prøve at ændre ham.
Ingen kunne længere se noget godt i drengen.

Ville bare have håb. Det var, lige indtil Birger Mosholt blev ansat som SSP-medarbejder i 1998. Han var uddannet pædagog og havde arbejdet med unge mennesker gennem hele sin karriere.
Og han havde også hørt historierne om Sleiman, som ikke kunne reddes.
"Jeg fik at vide, at han var vild og mine kolleger omtalte ham som en psykopat, der kun havde ét formål: At ødelægge tilværelsen for andre mennesker," fortæller Birger Mosholt.

Men Birger fik en anden opfattelse, da han endelig stod ansigt til ansigt med Sleiman. Han var troppet op på Birgers kontor for at fortælle, at han skulle holde sig langt væk fra ham. For Sleiman var træt af sagsbehandlere, der aldrig skabte konkrete resultater.
"Vi tænkte, at han sikkert bare var en ny, som kom og tog røven på os. En ny en, der finder på ting, som aldrig bliver til noget. Vi ville ikke have guld og grønne skove. Bare håb," fortæller Sleiman.
Men Birger Mosholt havde svært ved at få øje på monstret i den 14-årige dreng.
"Når man har hørt alle de historier, så tænker man, at der må sidde sådan et to meter højt monster. Og så sidder der bare en lille lort, som begynder at belære mig," fortæller Birger Mosholt og griner.

En usleben diamant. Da Sleiman fortalte om sin turbulente barndom fyldt med svigt og nederlag, blev Birger Mosholt mundlam:
"Jeg lyttede og blev fuldstændig betaget, for i løbet af en halv time opdagede jeg, at der sad et menneske med så meget kraft og så stor indsigt, at jeg bare tænkte: Hold da kæft! Jeg blev chokeret, men også fyldt med håb," fortæller Birger, der var sikker på, at han kunne hjælpe Sleiman.
"Når et menneske på 14 år er i stand til så klart at fortælle mig, hvad hans problem er, så er jeg helt sikker på, at det godt kan lykkes," siger Birger Mosholt, der kaldte Sleiman for en usleben diamant.
Og for Sleiman var det netop den indsigt, han havde manglet fra tidligere sagbehandlere.

"Birger vandt min tillid på, at han troede på, det jeg var. Han så noget godt i mig, som ingen andre så. Han prøvede at møde mig på mit plan og gav mig tillid, selv om jeg ikke havde krav på det," fortæller Sleiman, der langsomt men sikkert opbyggede et forhold til Birger.
"Dengang manglede jeg en bekræftelse på, at jeg kunne blive til noget. At der var en mulighed for at ændre mit liv, og at tingene nok skulle blive bedre. Det beviste Birger ved at være min støtte," siger Sleiman.

Tillidsprøven. Birger hjalp både Sleiman og flere af hans venner på rette spor. Og selvom det ikke altid kun gik i den rigtige retning, holdt Birger Mosholt stædigt fast i sin metode.
"De har brug for, at man viser dem tillid. Og det gør jeg," siger Birger.
Et eksempel var, dengang Birger gav de unge drenge lov til at leje en en minibus gennem kommunen, som de kunne bruge en hel weekend, hvor de ville tage til Sverige. Ingen andre end Birger kunne finde på at give den tilladelse. Det var også en tillidsprøve, som bestod i, at drengene afleverede bilen tilbage søndag aften.
Men det gjorde de ikke.

Derfor lå der utallige sure beskeder på Birgers bord, da han mødte på arbejde mandag morgen. For politiet og de andre i kommunen troede, at drengene havde stjålet bilen.
Men Birgers svar til den vrede politimand var klart:
"Når de kommer, får de ordentlig skideballe, men hvis de spørger mig i næste uge, om de må låne bilen igen, siger jeg ja. For ellers kan jeg jo aldrig vide, om de har lært noget af det," fortæller Birger Mosholt (drengene kom med bilen dagen efter).
Og den arbejdsfilosofi har båret frugt i Greve, hvor alle andre havde opgivet at få omvendt Sleiman og hans venner.
"Birger havde en interesse for det, han lavede og kom med noget helt nyt. Han var ikke bureaukrat, men kom med løsninger, som vi forstod. Han gjorde det til sin kamp at hjælpe os, og derfor fik han min tillid," siger Sleiman, der i juli i år blev gift med sin barndomskæreste.
Med til bords sad Birger Mosholt.


Birger Mosholt 54 år.
Bor i Hvidovre.
Uddannet pædagog i 1976.
Blev ansat som SSP-medarbejder i Greve Kommune i 1998.
Er i dag pædagogisk konsulent på Kofods Skoles ungdomsboliger.

Sleiman Sleiman 24 år.
Bor på Amager.
Er ved at starte sin egen tøjbutik i Greve, hvor han er opvokset.