Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2005 Nr.: 13
Arbejdsmiljø; Kunstige smil
Arbejdstilsynets smileyordning tegner i en række tilfælde et forhastet og forkert billede af arbejdsmiljøet i daginstitutionerne. De glade og sure munde har mange steder ikke hold i virkeligheden, viser Børn&Unges rundringning til en række smiley-tildelte daginstitutioner
Af: Trine Vinther Larsen
Arbejdstilsynet er i fuld gang med at screene 200.000 danske arbejdspladser, og i den forbindelse uddeles på Arbejdstilsynets hjemmeside glade eller utilfredse smileys som udtryk for arbejdspladsernes arbejdsmiljø. Screeningerne skal foregå over de næste syv år, og allerede nu kan 98 dag- og døgninstitutioner pynte sig med den fineste udmærkelse - en glad, grøn smiley. Problemet er bare, at ikke alle institutioners arbejdsmiljø indbyder til glade smil, viser en rundringning, som Børn&Unge har foretaget.
"Det virker ikke reelt, at vi får en smiley," siger konstitueret institutionsleder Hanne Kaa, da Børn&Unge oplyser hende om, at hendes institution, Børnegården i Silkeborg, skilter med en grøn smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Hun vidste ikke selv, at hun nu også i institutionen kan hænge en grøn smiley i vinduet, og hun finder den manglende information problematisk.
"Jeg aner jo ikke engang, hvilke kritierier det er man mener, institutionen lever op til," siger hun.
Stod det til hende at vurdere arbejdsmiljøet i Børnegården, så er ikke alt til at smile over.
"Siden september har vi haft konsulenter tilknyttet, og vi er inde i en process, hvor vi arbejder med samarbejdsvanskeligheder og med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, som dog er blevet meget bedre nu," siger hun og påpeger, at det ikke står helt så slemt til med det fysiske arbejdsmiljø.
Men der er da problemer i den 50 år gamle bygning.
"Legepladsen er ved at blive renoveret, og personalet i vuggestuen klager over, at gulvene er kolde," siger hun.
Hanne Kaa griner lidt af, at Børnegården trods sine store og små arbejdsmiljøproblemer i dag kan pryde sig med en grøn smiley. Det kan imidlertid lade sig gøre, fordi alle arbejdspladser i Silkeborg Kommune siden 2003 har haft et arbejdsmiljøcertifikat, og Arbejdstilsynet giver automatisk arbejdsmiljøcertificerede arbejdspladser en grøn smiley. Hverken i forbindelse med kommunens certificering eller Arbejdstilsynets smiley-uddeling har Børnegården haft besøg af nogen arbejdsmiljøkonsulent.
"Det er da spøjst, at man bare får dem automatisk, og det fortæller mig lidt om den måde, kommunen arbejder med image på. Når nu alle kommunens arbejdspladser fremstår med bevis på et godt arbejdsmiljø, så ser det jo enormt flot ud for kommunen, men det virker lidt letkøbt," siger hun.

For nemt. Andre Silkeborginstitutioner har samme holdning som Hanne Kaa. Jonna Ørbæk Hansen er leder af Balle Vuggestue, og selvom hun synes, institutionen lever fuldt op til indholdet i kommunens arbejdsmiljøcertifikat, så finder hun det underligt, at man automatisk uddeler en smiley til certificerede institutioner.
"Det lyder lidt nemt, og man føler ikke, det er noget, man behøver at arbejde sig til," siger hun.
Omvendt har institutionen arbejdet en del med sine arbejdspladsvurderinger (APV'er) og de tunge løft i en vuggestue for at blive godkendt af det certificeringsorgan, som Silkeborg Kommune er blevet arbejdsmiljøcertificeret af. Det har vuggestuen Bakkegården også gjort. De tog fat allerede, før kommunen i 2003 certificerede alle arbejdspladser.
"Var konsulenten fra certificeringsfirmaet kommet et halvt år tidligere, havde skriftligheden omkring sikkerheden ikke været i orden," fortæller afdelingsleder fra Bakkegården Eva Lauritsen, der i øvrigt mener, at der altid vil være problemer i en vuggestue med for eksempel tunge løft og støj.
På et femdages sikkerhedskursus i februar 2002 var afdelingslederen blevet opmærksom på vigtigheden af at have papirerne i orden og systematisere sikkerheden, så personalet altid kan finde hjælp.
"Det, der gør en forskel for personalet, er, at der bliver taget hånd om problemerne, når de opstår i hverdagen. At der bliver gjort noget ved vinduerne, når det trækker og sådan noget. Certifikatet betyder ikke så meget, og jeg føler ikke, at det er os som institution, der har fået de her udmærkelser, men kommunen. Vi blev jo bare tilfældigt udvalgt som testinstitution," siger hun.

Ingen garanti. Bakkegården og Balle Vuggestue tæller med blandt de 87 procent af alle daginstitutioner i Silkeborg Kommune, som siden 2003 i forbindelse med kommunens certificering er blevet besøgt af certificeringsorganet BVQI - et konsulentfirma, som tidligere er blevet kritiseret for at være for gavmild med sine godkendelser. Konkret handler kritikken om et malerfirma, som fik et arbejdsmiljøcertifikat, selvom det var blevet indstillet til tilpasset tilsyn af Arbejdstilsynet og desuden havde modtaget et påbud for ulovlige stilladser kort før godkendelsen.
Silkeborg Kommune oplyser, at der også stadig kan findes eksempler på arbejdsmiljømæssige problemer i daginstitutioner i kommunen, selvom alle arbejdspladser i princippet har fået et arbejdsmiljøcertifikat af BVQI. Nogle arbejdspladser bliver ligesom Børnegården ikke engang besøgt af BVQI i forbindelse med certificeringen. Alligevel finder direktør i BVQI Søren Christensen det forsvarligt i et hug at give alle kommunens arbejdspladser arbejdsmiljøcertifikatet.
"Hvis man er inde i meget store organisationer, så forløber certificeringsperioden over tre år, hvor man går rundt og efterprøver i udvalgte enheder, om man kan leve op til certifikatet," siger han.
Han indrømmer, at der kun er tale om at tage stikprøver på arbejdsmiljøet i Silkeborg Kommune, og at der kan være enkelttilfælde, der ikke lever op til certificeringen.
"Vi tager jo et øjebliksbillede, og selvom vi kommer i dag, så kan verden jo se anderledes ud i morgen," siger han.
Også arbejdsmiljøkonsulent i Silkeborg Kommune Nis Kjær må indrømme, at selvom der overvejende ses Silkeborginstitutioner under det grønne, glade ikon på Arbejdstilsynets hjemmeside, så er det ikke nogen garanti for, at arbejdsmiljøet i alle daginstitutioner er i orden.
"Vi har endnu ikke kontrolleret alle virksomheder og har fundet steder, hvor man ikke lever helt op til kravene, men generelt har arbejdsmiljøet fået et gevaldigt løft," siger han.

Travle tilsyn. Arbejdstilsynet har godtroende givet alle Silke-
borginstitutioner en grøn smiley. De har nemlig travlt, for ifølge den nye arbejdsmiljøreform, som trådte i kraft i januar 2005 (omtalt i Børn&Unge nr. 34/2004, "Lovændring forringer arbejdsmiljøet") skal de nå uanmeldt at screene over 200.000 danske arbejdspladser frem til år 2011. Derfor er det belejligt at springe let hen over de allerede arbejdsmiljøcertificerede virksomheder.
"Her har et certificeringsorgan brugt masser af timer og kontrolleret, at arbejdsmiljøet er i orden på en lang række områder, og det er ikke fornuftigt, at vi bruger vores ressourcer her," siger specialkonsulent i Arbejdstilsynet Peter Fenger og påpeger, at man i stedet kontrollerer de steder, hvor arbejdsmiljøet antageligt er værst, og der hvor der kan være brud på loven.
Men også i disse tilfælde viser der sig at være problemer med smilenes ægthed på Arbejdstilsynets hjemmeside. Selv daginstitutioner med store arbejdsmiljømæssige problemer kan slippe med at få en hvid smiley, som forestiller et øje, der neutralt viser, at Arbejdstilsynet har været på besøg og enten sagt god for arbejdsmiljøet eller indstillet til et tilpasset tilsyn, som så senere kan betyde tildelingen af en gul eller rød smiley, men først efter flere måneders sagsgang.
Ved Børn&Unges deadline havde 26 dag- og døgninstitutioner fået et hvidt øje, og til denne gruppe hører Børnehaven Frejashus i Holstebro. En screening siges at vare halvanden time, men i Frejashus tog det kun konsulenten 20 minutter at vende tommelfingeren opad og sige god for specialinstitutionens arbejdsmiljø. Det viste sig at være en forhastet konklusion.
"Jeg er meget overrasket over, at Arbejdstilsynets konsulent ikke havde bemærkninger til vores arbejdsmiljø," siger institutionslederen, som selv kender til masser af problemer.
"Vores hus er fra 1976 og mangler isolering flere steder. Her er fodkoldt, og vi har problemer med træk. Desuden har vi i institutionen 17 handicappede børn, og jeg tror ikke, at vores liftesystem lever op til de nyeste krav, så vi har også problemer med tunge løft," siger hun.
Institutionen er en amstlig specialinstitution, og lederen har amtets byggekonsulenters ord for, at der er arbejdsmiljømæssige problemer.
"Jeg har allerede et fint samarbejde med amtet om at løse problemerne, men det er da tankevækkende, at Arbejdstilsynet ikke ser dem," siger hun.
Kirsten Henriksen mener, at med så korte besøg kunne også andre institutioner med problemer slippe igennem et tilsyn uden anmærkninger. Hun mener, at det har haft betydning for varigheden af screeningen, at Arbejdstilsynet for bare et år siden var på et uanmeldt besøg og heller ikke dengang fandt problemer.
"Måske har man antaget, at så ville der heller ingen problemer være nu," siger hun og kalder den gamle screening en sovepude.
I Arbejdstilsynet bekræfter fuldmægtig Jeanne Borgqvist, at klager kan have betydning.
"Har vi fået klager og har en mistanke om, at der kan være problemer, vil sådanne forhold selvfølgelig spille ind i vurderingen af, hvad der skal kigges særligt på ved screeningen," siger hun.

Ansvar. Under den uanmeldte screening var Kirsten Henriksen ikke selv tilstede, og det var en menig pædagog, der gik med konsulenten rundt. Lederen mener, at hun som ansvarlig for sikkerheden ville have påpeget problemerne for konsulenten, og det opfordrer næstformand i BUPL Lis Pedersen meget institutionens ansatte til at gøre.
"Det er arbejdsgivernes ansvar at sikre et sundt og godt arbejdsmiljø, men når nu kommunerne ikke altid lever op til ansvaret, må sikkerhedsrepræsentanten og lederen også selv gøre opmærksom på de problemer, der er. Det vigtigste er, at pædagogerne ikke bliver syge af at gå på arbejde," siger hun.
Desuden mener hun ikke, at det har betydning, om en institution får tildelt opadgående eller nedadgående mundvige i røde, gule og grønne farver. Hun tror ikke på hverken smileys eller certifikater.
"Det afgørende er, at man går ud og tjekker, om tingene er i orden, og så gør noget ved problemerne. Man kan ikke bare hænge et klistermærke op og så tro, det er godt," siger næstformand Lis Pedersen.

Følg med i den daglige udvikling i tildelingen af smileys på www.at.dk, hvor du kan læse mere om, hvad den enkelte smiley gives for, og hvad der er forskellen på en screening og et tilpasset tilsyn.