Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2002 Nr.: 42
Institutionsliv uden host og kløe
Hvert tredje barn udvikler astma eller allergi, men kun i Aalborg findes en astma- og allergivenlig børnehave og folkeskole. Og det kan faktisk være farligt, at pædagoger ikke ved nok om astma og allergi, mener overlæge.
Af: Trine Vinther Larsen
For børn, der hoster og har kløende udslet, er Aalborg Kommune et godt sted at bo. Her ligger Danmarks eneste folkeskole og børnehave for børn med astma og allergi. Børnehaven Hyldehaven er en lille specialbørnehave, mens Vesterkærets Skole og DUS (aalborgensisk for SFO) er et integreret tilbud.
Fælles for begge institutioner er for det første de fysiske rammer i form af legetøj og indretning i allergivenlige materialer, god udluftning samt ekstra rengøring, der alt sammen reducerer muligheden for astmaanfald og allergiske reaktioner. For det andet er der pædagoger, som har indsigten, overblikket og tiden til at give børnene medicin og den ekstra omsorg, de sarte børn har brug for.
Den ekstra tid opnår børnehaven med en normering på seks ansatte til at tage sig af 12 børn, og til DUS'en har Aalborg Kommune udlånt to støttepædagoger ud over normeringen.
Uffe Melgaard Andersen er overlæge på børneafdelingen på Aalborg Sygehus og står for visitationen til Hyldehaven. Han mener, at netop den ekstra normering er alfa og omega for at kunne give de udsatte børn den pædagogiske opmærksomhed, de har brug for.
»Problemet i de almindelige daginstitutioner er jo ofte, at personalet ikke har tid til at smøre eksembørn godt og grundigt eller give medicin flere gange dagligt. Men astma og svær allergi kræver opmærksomhed. Hvis barnet bliver udsat for noget, det ikke kan tåle, eller ikke faar sin medicin på de rigtige tidspunkter, kan det ryge ind i et vedvarende astmaanfald med fare for at dø af det,« siger han.
Han understreger dog, at dødsfald heldigvis er sjældne, men han mener, at på grund af faren tør mange pædagoger ikke tage ansvaret for den vigtige medicinering. Der mangler stadig viden på området i almindelige daginstitutioner, og det er ikke godt, da cirka en tredjedel af alle danske børn udvikler astma eller allergi.
»Mange børn har endda astma eller allergi, hvor hverken forældrene eller børnene selv er klar over det, og det kan derfor være farligt, at pædagoger i almindelige daginstitutioner ikke er uddannet til at vurdere astmatiske symptomer og hverken kan eller vil give den nødvendige medicin,« siger Uffe Melgaard Andersen.
Det, der især gør "allergipædagogerne" fra både Vesterkærets Skole og børnehaven Hyldehaven til noget særligt, er, at de alle har fået et to-ugers introduktionskursus på Aalborg Sygehus. De har lært, hvad det er for nogle maskiner, man giver medicinen på, hvordan de forskellige piller, salver og spray-inhalatorer virker, og hvordan man ser på et barn, om det har det skidt.

Allergipædagoger. Medicineringen og de mange fysiske foranstaltninger i børnehaven og på skolen kan give billedet af en sygehusafdeling. Men besøger man DUS b eller Hyldehaven Børnehave finder man legetøj spredt ud på gulvet, skovpynt på væggen og børn, der tumler i sandkassen uden for. Pædagogerne understreger da også, at det er helt almindelige institutioner, og at de ikke ikke er sygeplejersker.
»Astma eller allergi er jo ikke komplicerede sygdomme på den måde, at vi behøver at sætte os ind i, hvordan bronkierne udvider sig og dermed øger slimdannelsen og blokerer barnets luftveje. Vi er pædagoger, og vores opgave er at sørge for, at barnet trives,« siger Gitte Møller Larsen, der sammen med Lilo Widell er Vesterkærets Skoles to "allergipædagoger".
Leder i Hyldehaven Jens Christiansen er enig. Han mener, at pædagogikken ligger i den ekstra omsorg og i at kunne aflæse, hvordan børnene har det.
»Vores opgave er at lure børnene lidt af og holde øje med, om de har behov for medicin. Vi ser det, hvis barnet trækker skuldrene op for at gøre plads i brystkassen til at få vejret. Og hvis et barn går ud af legen, skal vi lige tænke over, hvad årsagen kan være. Og vil barnet hellere stå på mål end løbe efter fodbolden, er det måske fordi, det ingen energi har,« siger han.

Ikke nogen osteklokke. De særlige tiltag i Aalborg startede på baggrund af en undersøgelse blandt kommunens småbørnsforældre i begyndelsen af 90'erne. Dengang spurgte man, om de eksisterende daginstitutionstilbud dækkede forældrenes behov, og mange udtrykte ønske om en institution for astma og allergibørn. Som følge heraf oprettede kommunen sammen med en energisk gruppe af pædagoger, læger og sygeplejersker først Hyldehaven, der netop har fejret ni års fødselsdag. Viceskoleinspektør på Vesterkærets Skole Tony Todberg fortæller, at man fire år efter etablerede astma og allergisporet i skolens b-klasser som en naturlig følge af initiativerne i børnehaven.
»Børnene skulle jo videre der fra,« siger han og understreger, at meningen med initiativerne i både børnehave og på skolen er at give de sarte børn med astma eller allergi så normal en hverdag som muligt.
»Det er ikke nogen osteklokke, vi trækker ned over hovedet på de her børn. Det er en hjælp for børnene til at tage deres medicin, så de på lige fod med andre børn kan gå i skole og lege i fritidsordningen,« siger han.
Ogsaa Hyldehaven er et tilbud, der hjælper børnene ud af isolationen. Leder Jens Christiansen mener, at børnene i Hyldehaven undgår mange lange sygdomsperioder.
»Forældrene behøver ikke holde børnene hjemme af frygt for, at de ikke får den medicin, de skal have, og børnene undgår allergiske eller astmatiske reaktioner, der ville give dem et liv præget af lange ophold på hospitalet. Her kan de lege frit, og de får gode legekammerater,« siger han.

Forståelse fjerner fordomme. Allergipædagogerne paa Vesterkærets Skole gør alt for, at børnene ikke skal føle sig anderledes. Lilo Widell fortæller, at de i DUS'en altid sørger for at købe frugt eller bage kager, som alle børnene kan tåle. Og når astmabørnene skal have medicin, tager de dem ikke ud af legen, men finder børnene der, hvor de leger, og lader dem inhalere medicinen igennem en såkaldt spacer.
»Mens de får medicin, kan de følge med i legen og nemt komme med i den igen. Og de andre børn ser dem få medicin og forstår, hvad det er, deres kammerater fejler. De lærer, at selvom kammeraterne har astma, betyder det ikke, at de ikke kan være med til at klatre ude i skolegården. De skal bare have deres medicin, så kan de løbe og hoppe lige så meget som alle andre børn. Astmabørn er ikke bare askegrå i hovedet og sidder og hoster i et hjørne, sådan som mange mennesker tror,« siger Lilo Widell.
Forstaaelse for barnets sygdom er vigtig for at undgå fordomme, og Gitte Møller Larsen, der selv har haft astma som barn, pointerer, at det ikke bare gælder klassekammeraterne, men også de andre pædagoger og lærerne.
»Et barn kan virke sløvt og inaktivt, hvis det har det skidt, måske fordi der er tåge uden for eller fordi, det er sæson for pollen. Her er det vigtigt, at de voksne forstår, at barnet ikke er dovent, men bare har behov for ekstra medicin. Derfor er vores samarbejde med lærerne meget tæt,« fortæller hun.

Bedre livskvalitet. På skolen er allergipædagogerne særligt tilknyttet børnene i b-sporet fra børnehaveklasse til tredje klasse. I DUS'en og i klasselokalerne er der et effektivt udluftningsanlæg, alt legetøj ligger i kasser med låg på, og skolebøger eller overtøj hænger i lukkede garderobeskabe, og så er der ekstra rengøring. Børnehaveleder Jens Christiansen er tryg ved, at børnene, som han sender videre fra børnehaven, også i skolen får beskyttelse imod de ubehagelige anfald og hjælp til at tage medicin efter behov.
»Allergisporet har været godt for vores børn, for de har stadig behov for ekstra hjælp, når de forlader os. Man kan ikke forvente af et barn i en børnehaveklasse, at det selv kan finde ud af at tage sin medicin. Det er også den tilbagemelding, vi får fra forældrene, der ikke tør sende børnene i en almindelig institution,« siger han.
Men nogle af børnene har også fået det så godt, at de kan begynde i en almindelig skole, tæt paa hjemmet og tæt paa de nye klassekammerater. Læge Uffe Melgaard Andersen påpeger, at bedringen kan tilskrives den behandling og beskyttelse, som børnene nyder godt af i Hyldehaven.
»Især i de unge år er det vigtigt, at barnet får den rigtige behandling. Under kraftige astmaanfald dannes der arvæv i lungerne, og på længere sigt vil barnet få en dårligere lungefunktion. Det betyder jo, at barnet som voksen lettere bliver forpustet og ikke kan dyrke så meget motion. Men hvis man sætter tidligt ind, mindsker man skaden og giver barnet en bedre børnehavetid og større livskvalitet som voksen. Selvom man har astma, så kan man med rette behandling gøre de ting, man har lyst til,« siger han.
Det er ikke alle børn, der har en så svær grad af astma og allergi, at de skal visiteres til Hyldehaven, men han mener, at hvis bare almindelige daginstitutioner tog nogle af de samme initiativer, som Hyldehaven og Vesterkærets Skole har gjort, så ville mange allergi- og astmabørn få det bedre.
»Formålet med de to institutioner er jo at skabe et miljø, hvor børnene kan lege risikofrit og trives bedst muligt med deres sygdom,« siger Uffe Melgaard Andersen.
Viceskoleinspektør Tony Todberg er ogsaa baade stolt og bekymret over at have den eneste astma- og allergivenlige skole i Danmark.
»Konsekvensen bliver jo, at børn i andre institutioner bliver anset for at være ugidelige, at forældrene må blive hjemme fra arbejde for at passe dem, og at børnene aldrig kommer med på koloni, fordi der ikke er allergipædagoger med til at passe på de udsatte børn,« siger han.

12 bud beskytter børnene
1. Børn og ansatte i børnehaven Hyldehaven må ikke have husdyr hjemme eller bære tøj med røgrester. Og hvis en gæst ryger eller har husdyr derhjemme, skal hun iføre sig en rumdragtlignende overtræksdragt af plastic for overhovedet at komme inden for.
2. Et meget kraftigt ventilationsanlæg sikrer et stort luftskifte, og flerdobbelte filtersystemer forhindrer pollen og andre uheldige stoffer uden for børnehaven i at trænge ind.
3. Linoleum i stedet for tæpper, da tæpper samler støvmider og skimmelsvampe. Samtidig letter glatte gulve den grundige rengøring, som foretages hver aften, så flyvestøvet kan nå at lægge sig og rengøringsmidlerne dampe af, før børnene møder i børnehaven.
4. Al maling på væggen og al lak på inventaret lige fra møblement til legetøj er allergitestet, og legetøj i naturmaterialer vaskes i atamon for at fjerne eventuelle svampesporer.
5. Alt legetøjet opbevares i kasser og børnenes tegninger eller ting, de har fundet i naturen, udstilles i korte perioder, men indelukket i glasmontre.
6. I soverummet er madrassen betrukket med et fintmasket og vaskbart betræk, som forhindrer føde til husstøvmider i form af hudafsondringer og skel i at trænge ned i madrassen.
7. Der er køligt i børnehaven, og i entreen er der ingen radiator for at reducere støvdannelsen.
8. Alle vandhaner er af plastik af hensyn til nikkelallergikere.
9. Børnene faar børstet tænder, da den megen medicin kan skade gummerne.
10. Jo flere børn, der er på det samme areal, jo flere indeklima-problemer opstår, og børnehaven har derfor en normering paa kun tolv børn.
11. Al mad i børnehaven er fri for "forbudte" stoffer. Børnene har madpakker med, og det er forbudt at bytte. Når der en gang om ugen laves mad i børnehaven, deltager børnene, og for ikke at gøre forskel bruges kun madvarer, som samtlige børn kan tåle.
12. Tager børnene i zoologisk have, maa de kun kigge på dyrene, og de går aldrig ind i tropeafsnittet, hvor luftfugtigheden er tæt.
En tredjedel af alle danske børn har astma eller allergi, og i regeringens nye handleplan "Sund hele livet - de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10" indgår overfølsomhedssygdomme som et særligt indsatsområde for fremtiden. Men Hyldehaven børnehave er hidtil den eneste af sin slags i Danmark, og for at blive visiteret til børnehaven skal børnene have både svær astma og allergi og være bosat i Aalborg Kommune.

Astma hyppigst hos børn
Stadig flere danskere rammes af astma, og hos børn er det den hyppigste kroniske sygdom. De nyeste tal viser, at 7,6 procent af alle børn har astma, og astmatiske anfald ses hyppigere hos drenge end hos piger. Med alderen ses en faldende tendens til anfald, og jo tidligere barnet kommer i behandling, jo bedre vil det klare sig.
Astma viser sig som en hvæsende eller pibende vejrtrækning, åndenød og hoste på grund af en midlertidig forsnævring af luftvejene. Forsnævringen i luftvejene kan være udløst af allergi, infektion, anstrengelse, vejrforholdene, passiv rygning eller anden luftforurening.
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed