Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 02
TEMA. DIGITALE INSTITUTIONER: Barnet er i centrum på Facebook og iPad
I Børnehaven Mejsen er børnene vant til elektroniske medier. De bruger tablets, leger tagfat med digitalkameraer og kommunikerer med en anden institution via Facebook. Den elektroniske verden fletter sig ind i den virkelige verden og udvikler aktiviteterne i institutionen.
Af: Mikkel Kamp
Tilløb. Koldbøtte. Tilløb. En slags vejrmølle. Tilløb. Op at stå på hovedet. Fire drenge viser deres gymnastiske evner, mens en pige sidder på knæ ved siden af den blå madras og filmer med en iPad.
Et andet sted i børnehaven er en dreng og en pige alene på en stue sammen med en pædagog, mens resten af gruppen er på tur.Pigen leger med Geomag på et tæppe, mens drengen sidder med høretelefoner foran en computer. På YouTube ser han det koreanske monsterhit ’Gangnam Style’.
Det er tirsdag formiddag i Børnehaven Mejsen i Brabrand ved Aarhus. Børnehaven er på mange måder helt almindelig, men med en IT-beholdning på blandt andet 9 tablets, 25 bærbare computere, 35 digitale kameraer og børn, der rutinemæssigt bruger både Facebook og YouTube, skiller den sig alligevel ud.

Vigtigt, hvordan it bruges. I Mejsen har man siden 2004 bevidst arbejdet med at integrere elektroniske medier i hverdagen. Det afgørende er ikke det tekniske isenkram, mener Klaus Thestrup, der underviser på Pædagoguddannelsen Jydsk og har samarbejdet med Mejsen om IT-satsningen.
»Det handler ikke om, hvorvidt vi bruger teknologi eller ej. Det handler om, hvad vi bruger den til. Men teknologien er der, og børnene er allerede mediebrugere derhjemme, så hvorfor ikke lære dem at bruge den,« siger han.
Overordnet set er princippet, at teknologien bliver brugt, hvor den er relevant, og at den digitale og analoge verden fletter sig ind i hinanden.
Mejsen har blandt andet produceret små film, hvor børnene laver gymnastik og karate. En dag havde en dreng set karate på YouTube. Det fangede hans interesse, og derfor gik pædagog Henning Hansen på YouTube sammen med ham og et par andre børn. De fandt andre karatevideoer, skaffede mere information om kampsporten og øvede den i en periode. Derefter optog de en video og offentliggjorde den selv på Facebook og YouTube. I den proces er børnene meget optaget af, hvordan de tager sig ud på videoen.
»Det handler om en gruppe børn, der har brug for at stå i en styrkeposition. De viser, hvad de kan og vil. De vil vise deres succes til omverdenen,« siger Klaus Thestrup.

Respons på Facebook. Samarbejdet mellem Klaus Thestrup og Henning Hansen begyndte lidt tilfældigt i 2005. Mejsen var med i et projekt, hvor børnehaven skulle producere en CD-rom om hvert enkelt barn, som barnet kunne tage med, når det begyndte i skole. Tanken var at lette overgangen fra børnehave til skole. Projektet blev ikke til så meget, men Mejsen fik to computere til formålet, og da Klaus Thestrup evaluerede projektet, fandt han og pædagog Henning Hansen ud af, at de deler interessen for at udvikle brugen af medier i pædagogikken. Siden har arbejdet udviklet sig – ikke som et stort, forkromet projekt, men trin for trin.
»Det hele er testet sammen med børnene og udviklet på baggrund af den respons, vi har fået fra børnene, og vores observationer af, hvordan de bruger tingene. Vi overtager ikke en færdigudviklet måde at bruge tablets eller Facebook på. Vi gør det på en måde, der passer til os. Vi bruger ikke teknologi for at bruge teknologi,« siger Klaus Thestrup.
Mejsen har en side på Facebook til at kommunikere med forældre og venskabs­institutionen Børnehuset Nyrup ved Helsingør.
»Facebook er en god måde at kommunikere på med andre uden at være i samme fysiske rum. Det forudsætter en evne til at tage noget fra nettet, omsætte det til virkelighed og så omsætte det til nettet igen. Børnene er skiftet fra at være modtagere til at være producenter. På Facebook får børnene en positiv respons, som er meget umiddelbar. På den måde åbner vi op over for verdenen i stedet for at lukke os om det, der foregå på den enkelte stue,« siger Henning Hansen.

Balance på nettet. Kommunikationen med den nordsjællandske børnehave fører til spørgsmål, som pædagogerne ikke har forudset. En dag lagde man et billede på Facebook af drengen Anas, der står på hovedet.
Børnene fra Helsingør spurgte Anas, hvordan han holder balancen.
»Han vidste ikke, hvad balance betød, så det førte blandt andet til, at vi var ude på en balancebom og snakkede om, hvornår han holdt balancen, og hvornår han ikke gjorde. På den måde gik vi fra internettet og til at arbejde både kropsligt og sprogligt,« fortæller Henning Hansen.
Facebooksiden bliver også brugt til at fortælle og udvikle historier, som børnene er aktive medspillere i. Senest skete det op til jul, hvor en historie om nisser og en slags monster hver dag fik en ny udvikling på Facebook og i selve institutionen. Historiens figurer gør forskellige ting i institutionen og tager billede af det til Facebook. Bagefter løber børnene ud og finder stedet, hvor figuren har været. På den måde flyder fortællingen og hverdagslivet sammen. Grundlæggende er det en aktivitet, der foregår i mange børnehaver op til jul bare uden computer. Alligevel er det lidt anderledes.
»Børnene har større indflydelse på historien. De spørger: ’Kan vi ikke gøre sådan?’ og siger: ’Skriv sådan og sådan til ham’. Det er ikke mig, der laver historien. Vi er ligeværdige deltagere, der udvikler historien sammen,« siger Henning Hansen.

Tagfat med kamera. Mejsens 35 digitale kameraer bliver brugt både i voksen- og børnestyrede aktiviteter. Børnene leger for eksempel tagfat med kameraerne. Får fangeren et billede af et andet barn, er han taget. I en anden leg tager børnene nærbilleder af steder i børnehaven, som de andre børn eller de voksne bagefter skal finde. Legen findes også i en variant, hvor nogle af børnene tager billeder af andres nakke, hvorefter nogle skal gætte, hvem der er på billederne.
I alt har Henning Hansen omkring 150.000 fotos liggende på fire eksterne harddiske. Kun et fåtal bliver offentliggjort, men alligevel er de alle et vigtigt arkiv. Billederne, som børnene selv tager, gør det lettere for pædagogerne at møde børnene, hvor de er. De kan simpelthen aflæse deres interesser i billederne. Når en pigegruppe bruger flere timer på at fotografere blomster, er det et godt tegn på, at man kan fange deres interesse ved at beskæftige sig med blomster.
Børnene i Mejsen har generelt fri adgang til computere, når der ikke er andre aktivi­teter. Her spiller de blandt andet på bestemte hjemmesider.
»Vi har aldrig haft et skema, hvor der står, at de må spille en halv time hver. Til gengæld er vi kommet så langt, at de ofte siger: ’Nu gider jeg ikke mere’, og de accepterer, hvis jeg lige skal låne computeren for at undersøge noget. De ved, de får den igen,« siger
Henning Hansen.
Selvom de elektroniske medier er integreret i hverdagen, sidder børnene i Mejsen ikke mere ved skærme end i mange andre børnehaver, vurderer Henning Hansen.
»Der kan være uger, hvor vi er i gang med noget, og hvor vi skal bruge computere eller tablets hele tiden, mens vi andre uger slet ikke bruger dem. Om sommeren vil børnene hellere ud at lege,« siger han.