Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 16
TEMA. ÆLDREPÆDAGOGIK. Tidslinje
Ældreplejen i et historisk perspektiv
Af: Laura Philbert
Middelalderen
Familien har ansvaret
Ældre, der ikke kan underholde sig selv, er familiens ansvar, ellers træder kirke og klostre til. Senere bor ældre især på landet i aftægtsboliger på den gård, som næste generation har overtaget.
1536
Fattigkasser
Den sociale forsorg bliver lagt over i fattigkasser, der er finansieret gennem frivillige donationer. Først efter reformationen påtager det offentlige sig i stigende omfang en sikring af socialt udsatte og ældre.
1849
Første offentlige hjælp
Grundloven sikrer i princippet alle danskere ret til offentlig hjælp, hvis de ikke kan forsørge sig selv. Hjælpen fra det det offentlige bliver dog anset som nedværdigende at modtage.
1891
Ret til alderdomsunderstøttelse
’Værdigt trængende’ uden for fattigvæsenet får aldersdomsunderstøttelse. Understøttelsen gives til folk over 60 år og nu uden, at de mister stemmeretten.
1922
Fast beløb fra 65 år
Aldersrenten er et fast, indtægtsreguleret beløb. Det er en særdeles beskeden ydelse, som bliver ydet fra det 65. år. Den bliver fundamentet for den senere udvikling af alderdomsforsørgelsen i Danmark.
1949
De første ’hjemmehjælpere’
Husmorafløseren yder praktisk bistand i hjemmet til ældre med midlertidigt behov for pleje. Hvis behovet er større, er ældre henvist til en plads på alderdomshjemmet.
1956
Folkepension indføres
Alle borgere over 67 år får ret til folkepension. Pensionen er en offentlig ydelse, der gives uanset formue, tidligere erhvervsaktivitet og indkomst.
1964
De rigtige hjemmehjælpere
Kommunerne bliver pålagt at etablere hjemmehjælp inden 1. april 1968 som en afløser for husmorafløserordningen. Hjemmehjælperne tilbydes uddannelse.
1960-70’erne
Længst muligt i eget hjem
De kommunale kasser presses af et hastigt voksende antal af ældre med plejebehov og hjemmeplejen udbygges. Sloganet ’længst muligt i eget hjem’ dominerer debatten om ældreomsorgen.
1980-82
Ældre får medbestemmelse
Den første Ældrekommission understreger omstillingen til den nye ældrepolitik, hvor de bærende principper skal være ’selvbestemmelse, kontinuitet og brug af egne ressourcer’.
1987
Flere valgmuligheder
De ældre skal tilbydes flere valgmuligheder for pleje, og den skal kunne følge den ældre uanset boligform. Folketinget stopper opførelsen af plejehjem.
1995
Ældre på kontrakt
Tildelingen af hjemmehjælp baseres på skriftlige aftaler mellem den ældre og kommunen.
1998
Ældre bliver taget alvorligt
Kvalitetsstandarder i hjemmeplejen skal bidrage til en synliggørelse af borgernes rettigheder og afstemme de ældres forventninger til de kommunale tilbud om hjælp.
2000
Fleksibel hjemmehjælp
Hjemmehjælpsmodtagere har ret til at få andre ydelser end dem, de har krav på. De ældre får dermed mulighed for selv at tilrettelægge hjælpen fra besøg til besøg.
2002
Frit valg af bolig
De ældre får frit valg til ældre- eller plejebolig mellem tilbud inden for og på tværs af kommunale skel.
2003
Frit leverandørvalg
Der gives mulighed for at vælge mellem en privat og en offentlig leverandør af pleje.

Kilder:’Fælles sprog og ældreplejens organisering i et historisk perspektiv’ af Jens Ringmose og Morten Balle Hansen, Politologiske Skrifter Nr. 1/2005, Syddansk Universitet.’Begreber om kvalitet i ældreplejen’ af Tine Rostgaard, 2007 SFI.