Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 14
TEMA: ØKOLOGI. Storbyfænomen. Øko-underskud i Udkantsdanmark
Der skal ø-mærkede produkter på menuen i vuggestuer og børnehaver, lyder regeringens målsætning. Men imens daginstitutionerne omkring de store byer omlægger til økologi, halter resten af landet gevaldigt bagefter.
Af: Tanja Lærke Larsen
Mindre sprøjtegift, færre tilsætningsstoffer og mere dyrevelfærd. Det er regeringens målsætning, når 60 procent af maden i daginstitutioner og andre offentlige køkkener skal være økologisk inden 2020. Men der er stor forskel på ambitionsniveauet i landets daginstitutioner. Mens vuggestuer og børnehaver i hovedstadsområdet og Østjylland omkring Aarhus og til dels Aalborg stabler økologisk bønnepostej på spisevognene, er der stadigvæk æggemadder fra burhøns og sprøjtede agurker på menuen i institutionerne i resten af landet.
Det viser en opgørelse over institutioner med de økologiske spisemærker i guld, sølv og bronze. Øko-spisemærket er et statskontrolleret bevis på, at henholdsvis 30-60 procent, 60-90 procent eller 90-100 procent af kosten i institutionen er økologisk.
Samtidig viser Børn&Unges rundspørge blandt 34 af landets kommuner, at kun halvdelen har vedtaget en målsætning for mere økologi på daginstitutionsområdet.

Bundskraber. Mariagerfjord Kommune i Nordjylland er en af de kommuner, der scorer lavest på økologiparameteret. Kun to af kommunens i alt 23 daginstitutioner serverer en overvejende økologisk kost, hvilket vil sige mere en 50 procent ø-mærkede produkter. Kommunen har heller ikke vedtaget en målsætning om økologi.
»Vi er bevidste om, at Mariagerfjord Kommunes daginstitutioner har en lav økologiprocent, men det handler ikke om, at vi er imod økologi. Når regeringen har til hensigt at opnå en økologiprocent på 60 procent i hele landet, er vi selvfølgelig indstillet på at arbejde i den retning også,« siger Nina Hæsum, dagtilbudsleder ved Mariagerfjord Kommune.
Hun forklarer, at den lave økologiprocent i kommunen blandt andet skyldes, at hensigten om økologi har været svær at forene med institutionernes ønske om at købe lokalt.
»Mange af institutionerne i kommunen ligger i landområder, hvor økologi er svært tilgængelig og dyrere. Hvis man kan komme ind til byen, er det billigere der, men når de ansatte skal køre 20 kilometer for at købe økologisk frugt, så går tiden fra børnene,« siger Nina Hæsum. Hun fortæller, at kommunen overvejer at indføre en økologimålsætning, men at det nærmere indhold og tidsperspektiv endnu er uvist.

Dydsmønster. Albertslund Kommune, der ligger cirka 15 km vest for København, er en af landets fremmeste kommuner på økologiområdet. Siden 1995 har økologi været et politisk krav i kommunen, og som den arena, hvor børnenes madvaner grundlægges, har særligt daginstitutionsområdet været højt prioriteret.
»Det gibbede i mange, da de fik at vide, at deres institution skulle opnå en høj økologi­andel. De tænkte, at det ville være svært. Men det var et politisk krav, så institutionerne har ikke haft noget valg,« siger Lone Ast, konsulent for dagtilbudsafdelingen ved Albertslund Kommune.
Den samlede økologiandel i Albertslund Kommunes daginstitutioner er i dag oppe på hele 85 procent, og Lone Ast oplever, at der ikke længere er nogen, der sætter spørgsmålstegn ved, at de skal være økologiske.
»Alle institutionerne er glade for at sætte fokus på miljø, børnenes sundhed og det gode måltid. Vores økologiprocent ville ikke ligge så højt, hvis ikke de ansatte var så engagerede,« fortæller Lone Ast.
Den skæve spredning af økologi imellem landets kommuner har en ganske naturlig forklaring, fortæller ekspert i måltidsvidenskab fra Aalborg Universitet Bent Egebjerg Mikkelsen.
»Forandringer og forbrugertrends opstår typisk i de store byer, hvor der er købestærke, unge og veluddannede mennesker, som bliver trendsættere. Økologi er et storbyfænomen, og derfor er det ikke overraskende, at der er større tilslutning til det økologiske projekt i daginstitutionerne i kommunerne i og omkring de store byer,« siger Bent Egebjerg Mikkelsen.

Tre vigtige spillere. Udviklingen er ifølge Bent Egebjerg Mikkelsen drevet af tre vigtige spillere: kommunerne, de decentrale dagtilbud og forældrene.
»Forbrugere i storbyerne køber mere økologisk, og hvis man køber økologisk i sin private husholdning, bliver det naturligt også at tage initiativ til økologi i de offentlige arenaer så som daginstitutionerne – hvad enten man er forælder, pædagog eller kommunalpolitiker,« siger eksperten.
Han påpeger, at de store summer af pengestøtte, som har fulgt med regeringens plan om økologi, også har fået flere kommuner til at presse på udviklingen. Endelig har nogle kommuner integreret økologi som led i en miljøpolitik, ikke fordi regeringen siger det, eller fordi der er penge at hente, men fordi man ønsker at forebygge, at drikkevandsforsyningen bliver forurenet af det konventionelle landbrug.

Familierelationer. Bent Egebjerg ­Mikkelsen påpeger, at der i de fødevare­producerende områder omvendt kan være nogle samfundsrelationer, som virker hæmmende på den økologiske udvikling. »Det er klart, at hvis du bor i det yderste Vestjylland, og din ægtefælle eller dine forældre er konventionelle landmænd, er det rigtig svært at argumentere for en økologisk omlægning af et køkken. Profession og forbrug hænger rigtig tæt sammen ude i landområderne,« siger Bent Egebjerg Mikkelsen.
Han mener, at det vil være en langvarig proces at rykke økologien ud i Udkantsdanmark. »Det er et spørgsmål om opbakning, attituder og holdninger, og der tror jeg, vi må erkende, at der er en forskel mellem land og by. Det er ikke noget, man bare sådan lige kan ændre med støtteordninger,« siger han.

Regeringens plan
Regeringen har fremlagt en økologisk handlingsplan, hvor det blandt andet fremgår, at mindst 60 procent af maden i de offentlige køkkener, herunder daginstitutionerne, skal være økologisk i år 2020.
Regeringen har øremærket 28 mio. kr. i 2014 til at hjælpe den økologiske omstilling på vej.
Omkring 200 daginstitutioner har i dag det økologiske spisemærke, der er et statskontrolleret bevis på, at en vis procentdel af den producerede mad er økologisk. Fødevareminister Dan Jørgensen (S) udtalte i foråret 2014, at det er hans ambition, at der i løbet af året vil ske en fordobling i antallet af økologiske børnehaver og vuggestuer.

Guld, sølv og bronze
Daginstitutioner og andre køkkener, der bruger økologiske madvarer, kan få et spisemærke, som er et statskontrolleret bevis på, at køkkenet satser på økologi.
Guld 90-100 % er økologisk.
Sølv 60-90 % er økologisk.
Bronze30-60 % er økologisk.
Kilde: oekologisk-spisemaerke.dk

Så store er de kommunale forskelle

Hvor mange daginstitutioner serverer en overvejende* økologisk kost?
Hørsholm Alle
Albertslund Alle
Allerød Alle
København Næsten alle - 99%

Vallensbæk Ingen
Langeland Ingen
Jammerbugt Ingen
Odder 1
Mariagerfjord 2

Har kommunen en målsætning om økologi i daginstitutionerne?
Hørsholm Ja
Albertslund Ja, målet er 75%
Allerød Ja, målet er 75%
København Ja, målet er 75%

Vallensbæk Nej
Langeland Nej
Jammerbugt Nej
Odder Nej
Mariagerfjord Nej

Med ’overvejende økologisk kost’ forstås en kost bestående af mere end 50 procent økologi.
Kilde: Rundspørge for Børn&Unge. En tredjedel af landets kommuner har svaret.