Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 14
Bevægelse. Idrætsbørnehaver er bedst
Idrætsbørnehaver er bedre til at få børnenes puls op end de traditionelle børnehaver. Det er der gode grunde til, mener ph.d.-forsker Hanne Værum Sørensen.
Af: Vibeke Bye Jensen
Selvom alle de 43 børnehaver i Odense, som er grundlaget for Hanne Værum
Sørensens forskning, er målt til at ligge højt i forhold til at give børnene mulighed for fysisk aktivitet, stikker idrætsbørnehaverne alligevel ud, som dem, der klarer opgaven bedst. Det var ikke så overraskende for hende.
»Når man erklærer sig som idrætsbørnehave, har pædagogerne flere kompetencer i forhold til at arbejde med krop og bevægelse. Derfor kan de gøre det på et kvalitativt højere niveau. Det antog jeg fra begyndelsen, og det har vist sig at være rigtigt,« siger hun. Idrætsinstitutionerne er bedre, fordi de i højere grad end de traditionelle børnehaver strukturerer de fysiske aktiviteter for bør­nene, fordi pædagogerne magter at få alle børn med, og fordi deres engagement er større, mener Hanne Værum Sørensen. »Idrætsbørnehaverne er grundigere hele vejen rundt. Pædagogerne sørger for mere bevægelse i flere timer i løbet af ugen. Aktiviteterne er mere varierede, og de er først og fremmest forberedte. Pædagogerne er selv aktive, og så har de fået særlig uddannelse i, hvordan de både kan optimere den fysiske aktivitet og gøre den mere lystbetonet,« siger hun.
I de traditionelle børnehaver er bevægelse ofte en pligt, noget man skal, fordi det står i læreplanen. Den pligtfølelse i forhold til bevægelse, overfører pædagogerne til børnene. »Lysten til at bevæge sig, som er meget vigtig for, om det er noget, man fortsætter med, opstår derfor ikke så nemt,« siger Hanne Værum Sørensen.

Viden vigtigt. Det er vigtigt, at pædagogerne ved, hvordan de sætter aktivitetsprocesser i gang, og hvordan de får alle børn med på forskellige niveauer. Og det ved pædagogerne i idrætsinstitutionerne mere om, fordi de har uddannelse i, hvordan man gør, mener Hanne Værum Sørensen.
»I de fælles lege kan man se, at der er nogle børn, der forstår alle reglerne og ved, hvad der skal ske. De børn må ikke kede sig, mens man får de andre med. Det kræver variation i aktiviteterne og rummelighed fra pædagogernes side, og det kan man bedre have, hvis man ved, hvad man laver,« siger hun.
»Det er bedre at tillade lidt uro i geledderne end at forlange, at børnene skal stå stille, fordi de voksne ellers ikke kan overskue det. Hvis formen er alt for restriktiv, kan det let blive ubehageligt at deltage for nogle af de største og bedste børn. Det vil hæmme deres lyst til bevægelse,« siger hun.

Forskeren og undersøgelsen bag artiklen
• Hanne Værum Sørensen er uddannet pædagog og cand. psych., ansat som lektor på VIA University College, Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, hvor hun underviser i pædagogisk teori og praksis.
• Ph.d.-afhandling ’Børns fysiske aktivitet i børnehaver’ blev forsvaret og godkendt 19. april 2013.
• Hanne Værum Sørensen har indsamlet materiale i 43 børnehaver i Odense via en amerikansk screeningsmodel – ECERS-R (Early Childhood Eviroment Rating Scale-Revised Edition). Med den kan man på kort tid lave en screening af den pædagogiske praksis.
• På baggrund af ECERS-undersøgelsen udvalgte Hanne Værum Sørensen tre børnehaver – én idrætsbørnehave og to traditionelle. I disse tre institutioner observerede hun og interviewede pædagogerne for at få et nærmere indtryk af, hvordan pædagogerne forholdt sig til bevægelse, og hvordan de fysiske rammer blev udnyttet.
Kilde: Hanne Værum Sørensens ph.d.-afhandling ’Børns fysiske aktivitet i børnehaver’, der er udgivet på forlaget Via Systime.