Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2008 Nr.: 43
Døve pædagoger har svært ved at få job
Mange døve børn får indopereret cochlear implantater, der giver dem en lydoplevelse. Konsekvensen er, at efterspørgslen efter døve pædagoger falder. Det har ramt Nezahat Taskin.
Af: Torben Svane Christensen
Nezahat Taskin er døv. Hun ville gerne have været pædagog og var gået i gang med uddannelsen.
Men det har hun droppet.
Det pædagogiske arbejdsmarked er nemlig blevet langt mindre rummeligt for døve pædagoger.
"Jeg kender en del døve pædagoger, som er blevet fyret. Der er færre døve børn på grund af cochlear implantater (CI, red). Jeg kan ikke arbejde med CI-børn, fordi det kræver en hørende pædagog, som kan bruge stemmen - med eller uden tegnstøtte," fortæller den 33-årige Nezahat Taskin.
Fyringerne af døve pædagoger og lærere har stået på et stykke tid, og det foregår stille og roligt uden den store opmærksomhed, fortæller Flemming Wang Jensen. Han er projektleder på Castberggård, Højskole- og Kursuscenter/Job- og Udviklingscenter for døve.
"Mit indtryk er, at fyringerne begrundes lovligt. Nedgangen i antallet af børn betyder jo, at nogle skal fyres, og så begrundes fyringen ud fra sidst-ind-først-ud-princippet eller med efteruddannelse. Det går ofte ud over de døve, som ikke har så meget efteruddannelse," siger han.

Fyret uden videre. Flemming Wang Jensen mener, at døve-institutionerne burde have set udviklingen komme og moralsk have påtaget sig en rolle med hensyn til den fremtidige beskæftigelsesindsats for døve ansatte. Men det er efter hans mening ikke sket.
Han bakkes op af Asger Bergmann, formand i Danske Døves Landsforbund.
"Mange institutioner i den offentlige sektor har gjort et stort stykke arbejde for at tiltrække døve til arbejdspladsen, fordi der har været brug for døve lærere og pædagoger. Nu bliver de selvsamme mennesker fyret uden videre," siger Asger Bergmann.
Han mener, at institutionerne sammen med de døve selv har et ansvar for at hjælpe med omskoling eller andre udfordringer.
De afskedigede pædagoger og lærere får typisk arbejde på arbejdspladser, hvor der er andre døve, som for eksempel Center for Døve, der yder service til døve, døvblinde og svært hørehæmmede over hele landet fra deres tolke- og konsulentafdelinger.
Herudover har Center for Døve botilbud og beskæftigelses- og aktivitetstilbud til flerhandikappede døve og døvblinde.

Ukendt problem. Det bliver ikke registreret, om en pædagog er døv eller lider af et andet handikap, når han eller hun bliver medlem af BUPL. Her har man derfor ikke kendskab til, at døve pædagoger mister deres job i stor stil for tiden.
"Vores juridiske afdeling kender ikke til problemet og kan ikke bekræfte, at døve hyppigere bliver afskediget. Vi kan heller ikke se, om der er en overvægt af døve blandt de ledige," siger Anders W. Christensen, der er uddannelseskonsulent i BUPL.
Men han understreger, at BUPL står klar til at hjælpe alle medlemmer, hvis der er behov for det i en afskedigelsessag.
Nezahat Taskin arbejder i øjeblikket på Danske Døves Landsforbund i København, hvor hun skal være i praktik i tre måneder for at få afklaret, om kontorfaget kunne være en fremtidig mulighed. Men selv om det lige nu handler om kontorarbejde, har hun ikke opgivet at komme til at arbejde med det, som hun brænder for.
"Jeg vil helst arbejde med døve børn eller unge. Men det er desværre ikke nemt at finde sådan et job, når jeg ikke har en uddannelse. Jeg har søgt forskellige steder, uden det er lykkedes," siger hun.
Nezahat Taskin fik konstateret sit handikap, da hun var et år. Hun har tidligere arbejdet på en døveskole og været vikar på et støttecenter for døve.

Derfor sker det
Antallet af job for døve pædagoger og lærere falder, fordi der ikke længere er så mange døve børn på skoler og i basisinstitutioner. Det betyder, at der ikke efterspørges døve ansatte med tegnsprogskompetencer i samme grad som tidligere. Endelig er uddannelsesniveauet blandt døve i arbejde ikke højt nok. Danske Døves Landsforbund oplyser, at døve pædagoger og lærere i forvejen har svært ved at få arbejde. Kun 48 procent af døve mellem 18 og 65 år har job.

Hvad er CI?
Et Cochlear Implantat (CI) er et avanceret høreapparat, som svært hørehæmmede og døve kan få gavn af. Et cochlear implantat består af en ekstern mikrofon, en taleprocessor, en forstærker og en signaloverførselsenhed bag øret samt en indopereret enhed bestående af modtager og en elektrode, der stimulerer nervefibrene i cochlear i det indre øre.
Systemet vælges af flere og flere forældre til døve børn, da chancerne for at barnet kan lære et 'normalt' talesprog er større, hvis barnet har en lydoplevelse. Dette har skabt nogen debat i døvekredse, der ser det som en trussel mod døvekultur og en nedgørelse af tegnsprog.
Kilde: wikipedia