Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2002 Nr.: 47
Mange nedskæringer små gør en stor å...
Fritidshjemmene i Dragør på det yderste, halvmondæne Amager har siden 1988 sagt farvel til hver fjerde medarbejder.
Af: Ivan Enoksen
Forældre med børn i Nordstrandens fritidshjem i Dragør Kommune fik svar på tiltale, da de på et møde forleden brokkede sig over, at der nu igen skal skæres ned.
»Jeg bor ikke i kommunen og er i øvrigt kommet i den alder, hvor man ikke mere har hjemmeboede børn. 40 procent af jer, der er til stede her, har stemt på de politikere, som har besluttet de ting, I på jeres børns vegne er så utilfredse med. Jeg kan holde op med at arbejde her, hvis jeg synes, det ikke er til at holde ud, men det er jer, der via stemmesedlen kan ændre på forholdene.«
En klar OBS: Oplysning til borgerne om samfundet.
Fritidshjemsleder Stephen Schmidts pointe er, at forældrene har snor i magten. De kan gøre en forskel, hvis de vil. Selv kan han have en mening om de nedskæringer, som i 2003 rammer det fritidshjem, han har været leder af i over 20 år. Og det har han. For ham var nedskæringerne lige den dråbe, der fik bægeret til at flyde over. Derfor deltog han i den anden af de to en-dages arbejdsnedlæggelser, som institutionerne i Dragør har været ude i i dette efterår. Det gjorde de øvrige institutionsledere også, og det har indbragt dem hver især en skriftlig advarsel af den truende slags.

Protest Stephen Schmidt og hans næstkommanderende, souschef Britta Larsen, inkarnerer sådan set Nordstrandens Fritidshjem. Hun har været med siden starten i 1981, han kom til som leder året efter.
Begge kan nikke genkendende til de frustrationer, som i efterårets løb fik pædagoger og medhjælpere til at kaste sig ud i overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i et hidtil uset omfang. I 47 kommuner har der været strejker af fra 1 til 13 dages varighed. Bemærkelsesværdigt er det, at de med undtagelse af den i Dragør alle udspillede sig i provinsen.
Samstemmende beretninger fra fronten fortæller, at den udløsende faktor har været, jo, også de aktuelle nedskæringer, men i endnu højere grad oplevelsen af, at det her aldrig synes at få ende. En protest mod den samfundsmæssige prioritering, som kommer til udtryk, når politikerne resolverer, at børneområdet godt kan tåle endnu en rundbarbering.
Har man været med i mange år, sådan som Stephen Schmidt og Britta Larsen har, lægges der uvilkårligt til bunke.
»Lad os tage personalenormeringen. Den vil på dette fritidshjem, når de nye nedskæringer er gennemført, være 75 procent af, hvad den var i 1988. Det vil sige, at hvor vi dengang var fire om et stykke arbejde, vil vi nu være tre. Og så har jeg ikke taget højde for, at jeg som leder bruger 2/3 af min arbejdstid på at administere og gå til møder med forvaltningen. Før var jeg én, der blev regnet med ude i børnegrupperne. Det er jeg ikke mere.«

Papir, papir. Souschef Britta Larsen kan også huske, hvordan det var.
»Jamen, der var en anden ro og nogle flere muligheder. Den slags projekter, som tager tid og kræver vedholdenhed fra både børn og personalets side, lader sig ikke mere gennemføre.«
Stephen Schmidt må ryste på hovedet, når han tænker på, hvad han skal bruge sin kostbare arbejdstid på.
»Forvaltningscheferne, alle MPA-uddannede (Master of Public Administration, red.), kommer og går, og det kan mærkes. De sætter ting i værk og laver om. Hele tiden. Arbejdsgrupper om det ene og det andet, som får lov at køre videre, selv om politikerne for længst har tabt interessen. Papir, papir. Et medlem af vores bestyrelse bemærkede forleden, at han i den egenskab må forholde sig til flere papirer, end han må på sit arbejde. Han har, skal jeg måske nævne, en høj stilling i FONA-kædens hovedkvarter i et af Parkens kontortårne.«

Gør-det-selv. Hvordan Stepfen Schmidt og Britta Larsen og deres lederkolleger i Dragørs øvrige fritidshjem skal omsætte politikernes beslutning om for 1,8 millioner kroners besparelser på næste års driftsbudget, foreligger der derimod ikke noget nærmere om. Forhåndsordren er, at fritidshjemmene skal sløjfe formiddags-åbningen mellem klokken 8-11, og at kommunen i øvrigt går ind for at bevare fuldtidsstillinger på fritidshjemmene.
»Der ymtes noget om supplerende beskæftigelse ovre i skolen, men der foreligger ikke noget konkret. "Det finder du nok ud af", er beskeden. "Og hvis ikke, så må vi i gang med at finde kompenserende besparelser". Jeg ved ikke, hvordan det skal ende, men jeg kan da se et par problemer i sagen. Blandt andet det forhold, at børnene herude i Dragør starter i fritidshjemmene i maj måned det år, de begynder i skole. Enten må vi droppe formiddagslukningen i maj, juni og juli, hvad der betyder, at vi skal spare på andre måder, eller også må børnene blive i børnehaven indtil skolestarten i august eller måske passe sig selv,« påpeger Stephen Schmidt.

Egeninteressen i centrum. Færre hænder, flere ledelsesmæssige og administrative opgaver samt større fravær blandt medarbejderne på grund af forbedrede barselsregler, omsorgsdage og længere ferie er virkeligheden, som den nye runde nedskæringer føjer sig til. Men det er ikke den eneste forandring, der er sket hen over de tyve år, Stephen Schmidt og Britta Larsen har holdt fritidshjem for 80 børn i den nordlige ende af den maleriske fisker- og færgeby yderst på Amager.
Børnene og deres forældre er der også sket noget med.
»Jeg vil ikke sige, at børnene er egoistiske, men de er forvirrede og krævende. Har simpelthen svært ved selv at finde på,« siger Britta Larsen.
Det krævende har børnene i øvrigt ikke fra fremmede.
»Vore forældre er veluddannede, og de er hverken arbejdsløse eller har misbrugsproblemer. Velfungerende mennesker, helt bestemt. De begriber sagtens, hvad vi siger til dem. For eksempel, at vi af ressourcemæssige grunde har måttet indføre en regel om, at vores årlige feriekoloni kun er for børn fra 1. og 2. klasse. De kan også godt se, at alle børn før eller siden kommer med på feriekolonien, men det betyder ikke, at de accepterer reglen. "Vi er uenige i den prioritering og vil have den lavet om", siger de og lægger i øvrigt ikke skjul på, at formålet er at få flyttet fokus hen på den aldersgruppe, deres eget barn er i,« fortæller Stephen Schmidt.