Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 18
TEMA. KOMMUNALVALG 2013: Her er vores veje til politikernes hjerter
Fortæl de gode historier, gør det mere og gerne på sociale medier, lyder råd fra erfarne pædagogdebattører.
Af: Trine Vinther Larsen
Fies fortællinger får politikerne til at lytte
Egentlig startede det som en trist ­historie om William, der som 3-årig fik diagnosen autist og skulle flyttes fra sin børnehave, som han ellers var så glad for, over i et autismespecifikt tilbud. Men med tilladelse fra Svendborg Kommune og ved fælles indsats fik Williams forældre og pædagoger sørget for, at børnehaven kunne beholde William på prøve og med særlig hjælp. En trist historie blev vendt til en succeshistorie om inklusion. Det fortæller Fie Lademann, områdeleder i Svendborg kommune.
»Politikerne i kommunen slog ørene ud og har været positive over for at ændre på organiseringen med fokus på øget inklusion. Børneudvalget var på besøg hos os i Williams børnehave, så de kunne lære af eksemplet,« siger hun.
Historien om William er blevet nedskrevet med hjælp fra en journalist, men de mindre dagligdags fortællinger fra Fie Lademanns i alt syv børnehuse i Svendborg kan pædagogerne selv formulere.
»Politikerne får så mange rapporter og tørre facts, og når vi kommer med levende og konkrete fortællinger fra hverdagen, er de lettere at få til at lytte,« siger hun.
Fie Lademanns oplever også, at de gode fortællinger skaber arbejdsglæde, faglig udvikling og refleksion over egen praksis.
»Vi kan se vores vigtige rolle i fortællingen, og at den bliver synlig for politikerne,« siger hun.
Læs mere om Fies brug af storytelling i ’Ledetråden’ nr 3/2013.
Kortlink: kortlink.dk/cwap

Bjarne bruger de sociale medier
Det er let at få politikerne i tale på de sociale medier, oplever Bjarne W. Andresen, der er støttepædagog på Sølystskolen i Aarhus og i gang med en pædagogisk masteruddannelse.
Han har ’liked’ en række politikeres Facebook-sider og kan på den måde følge med og debattere børnepolitik på politikernes væg.
Selvom han oplever at få svar fra politikerne, hvis han stiller dem spørgsmål, finder han det svært at vurdere, hvilken effekt det har.
»Det er lidt ligesom med udviklingsarbejde, man gør for børnene. Med mindre man møder dem senere i livet, kan man ikke vide, hvilken betydning det har haft. Sådan er det også på internettet i de politiske eller faglige debatter, jeg deltager i. Jeg kan ikke se, om det rykker, hvis jeg skriver på en eller anden politikers væg på Facebook eller starter en debat på min egen side. Jeg kan måle antal kommentarer, men ikke om det, jeg siger, flytter holdninger,« siger Bjarne W. Andresen.
Hans debatlyst tog fart, da han sidste år deltog i Tænketanken CEVEA’s meningsdanner­uddannelse for pædagoger, hvor han udviklede sin egen blog og sine læser­brevsskriverier. Han har både en privat og en professionel Facebook-side og er redaktør på den pædagogiske internetportal Jagoo.dk. Selvom han ikke kan vide, hvordan han påvirker politikerne, kan han måle en forandring i sig selv.
»Jeg bliver klogere på at formidle faget og på, hvad min holdning er til de forskellige børnepolitiske emner,« siger han og opfordrer flere pædagoger til at tage bladet fra munden.
»Det er bare om at gå i gang. Man kan starte på Facebook. Her er både værktøjerne, skabelonerne og dem, man gerne vil debattere med,« siger han.
Se mere på Bjarnes professionelle side facebook.com/bjarnewandresen.dk.

Johnny skriver stolt om dygtige pædagoger
’Bedre normering er en god idé’, skrev børnehavepædagog Johnny Gaardsdal fra Viborg i et læserbrev i Viborg Stifts Folkeblad. Han har taget en meningsdanneruddannelse og blogger sammen med pædagogiske meningsdannere på voresvirkelighed.dk. Også på sin blog modmagt.dk skriver han om alt det gode, som dygtige pædagoger gør. Han savner flere af sin slags.
»Vi burde råbe det ud på Facebook, linke til artikler om det på Twitter og, inden vi tager på arbejde, lige poste et billede på Instagram af, hvordan vi har forberedt os. Vi har en professionsbacheloruddannelse og kan sagtens forbinde teori og praksis og give konkrete eksempler fra hverdagen på, hvad der kan skabe mere kvalitet,« siger Johnny Gaardsdal.
Selv bygger han sine læserbreve og debatindlæg op af tre elementer. Han starter med at skrive, hvad der beviseligt er godt at gøre med børnene og argumenterer derefter med undersøgelser. Han krydrer gerne med konkrete eksempler fra virkeligheden for også at tale til politikernes følelser. Han er positiv og prøver at undgå at kritisere, men anviser i stedet fagligt begrundede veje til, hvordan børnepasningen kan blive bedre.
Han er blevet lagt mærke til, og en lokalpolitiker bruger ham som sparringspartner.
»Flere burde give politikerne de gode argumenter. Selvom de går lidt op i børn og synes, det er vigtigt, kan de hurtigt opsluges af en embedsmandstankegang langt fra virkeligheden. Eller de sidder sammen med en landmand, en direktør og en tømrer i børneudvalget, og så kan det være op ad bakke at trumfe børnepolitiken igennem,« siger han.
Læs Johnny Gaardsdals læserbreve og andre debatindlæg på modmagt.dk

Henriette blev selv politiker
Det er ikke unormalt, at lokalpolitikere til en hvis grad er påvirket af deres civile erhverv. Henriette Brandt Pedersen er pædagog og opstillet som spidskandidat for Enhedslisten i Fredensborg Kommune. Hendes mærkesager er blandt andre ’Den gode daginstitution’ og ’Den levende og inkluderende skole’.
»Man har sit fag med på godt og ondt. Man kan jo ikke markere sig med konkrete børnesager, men man kan tage udgangspunkt i, at man ser problematikker, som man gerne vil forandre,« siger Henriette Brandt Pedersen.
Som spidskandidat har hun fået foretræde for borgmesteren, og hun oplever, at andre politikere henvender sig til hende for at debattere børnepolitik. Også forældre til børn i børnehaven, hvor hun er ansat, spørger til hendes holdninger.
»Jeg må jo ikke hænge valgplakater op nede i institutionen, men jeg synes godt, de må vide, hvad jeg står for,« siger hun.