Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 16
Specialinstitutioner: Tunge sager udfordrer specialpædagoger
Flere børn med diagnoser og familier med sociale vanskeligheder udfordrer pædagoger på det forebyggende og dagbehandlende område.
Af: Julie Hardbo Larsen
Tungere sager, der stiller flere krav til den pædagogiske faglighed, er en væsentlig udfordring for blandt andre familie­konsulenter og ungevejledere. Det viser en ny undersøgelse lavet af Kommunernes Landsforening (KL), Socialpædagogernes Landsforbund (SL) og BUPL. 102 ledere og 239 medarbejdere på det forebyggende og dagbehandlende område har svaret på et spørgeskema.
Hele 64 procent oplever, at børn og unge med diagnoser fylder mere i dagligdagen end for et par år siden, og knap halvdelen af medarbejderne oplever, at der i dag er mere arbejde med børn og unge med sociale udfordringer end tidligere.
Desuden oplever cirka en tredjedel af de adspurgte medarbejdere, at deres arbejde i dag, i højere grad end tidligere, omfatter forældrene samt børn og unge i samspil med deres familie.
Mai-Britt Moldt, der er familiebehandler på Familiecentret i Aabenraa Kommune, genkender undersøgelsens resultater.
»Vi har i dag flere børn og unge med diagnoser og flere familier med tungere problematikker end tidligere. Helt overordnet synes jeg, at udfordringen er, at vi får flere og flere familier visiteret. Der er simpelthen større tryk på,« siger hun.
Mange af medarbejderne oplever, at der i løbet af de seneste år er blevet mere travlt, at de har fået flere administrative opgaver, og at der stilles større krav til den enkelte medarbejder.

En naturlig følge. Birgitte Conradsen, næstformand i BUPL og politisk ansvarlig for det social- og specialpædagogiske område, ser den større travlhed og de tungere sager som en naturlig følge af udviklingen på området.
»Både daginstitutioner og klubber har fået flere og flere børn med særlige behov. De børn, der tidligere var døgnanbragt, er nu på det dagbehandlende område. Nogle af de børn, der tidligere var i det dagbehandlende system, er ude i daginstitutionerne. Der er simpelthen sket en flytning af presset,« siger hun.
For Mai-Britt Moldt og hendes kolleger betyder de færre anbringelser af børn og unge, at familiecentret skal rumme familier, hvis børn man tidligere ville have anbragt. Det betyder, at der skal opfindes ydelser, som fungerer som reelle alternativer til anbringelse.
»Den større belastning stiller større krav til vores netværksarbejde. For mig at se, rykker det, når vi samarbejder med netværket omkring familien, og når vi arbejder på tværs af afdelinger, forvaltninger og institutioner,« siger hun.

Klædt på til arbejdet. Undersøgelsen viser, at 80 procent af de 239 medarbejdere mener, at de er godt klædt på til at varetage deres arbejde. Alligevel er de forbeholdne over for de kommende års udvikling. Medarbejderne ser økonomiske besparelser og politisk indblanding som en udfordring i forhold til at udføre deres arbejde og styrke den forebyggende indsats, samtidig med at flere børn bliver inkluderet.
Birgitte Conradsen mener, at det forebyggende og dagbehandlende område med succes kan inkludere flere børn i de kommende år, men det kræver, at området prioriteres højere, og at både børn og pædagoger har ordentlige vilkår.
»Hvis ressourcer, efteruddannelse og faglig viden er på plads, kan man arbejde rigtig godt med inklusion. Men det halter lige nu, fordi kommunernes økonomi er rigtig dårlig. Pædagogerne oplever, at de ikke har ressourcerne til at yde den indsats, de gerne vil,« siger hun.