Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2004 Nr.: 14
Frit valg med forsinkelse
Efter flere måneders forsinkelse har regeringen fremsat forslag, der skal lette vilkårene for private institutioner. Danske forældre har indtil nu været skeptiske over for alternativer til offentlig pasning, og hverken kommunerne eller BUPL tror på den store interesse fremover
Af: Morten Bonde Pedersen
Danske forældre skal have flere valgmuligheder, når deres børn skal passes. Det er regeringens politik, og derfor har socialminister Henriette Kjær (K) fremsat et lovforslag, der skal gøre det lettere for private at drive institutioner i Danmark.
De private udbydere kan være firmaer, der vil drive institutioner som forretning, men det kan også være en gruppe af forældre, en gruppe pædagoger eller en virksomhed, der vil oprette en børnehave for de ansattes børn.
Forslaget blev fremsat onsdag i denne uge - to dage efter Børn&Unges deadline, og indholdet var derfor ikke kendt, da bladet gik i trykken.
Til gengæld har det længe været kendt, at socialministeren med lovforslaget vil gøre det muligt for private at tjene penge på at drive daginstitutioner. I dag må private firmaer ikke forlange ekstra betaling fra forældrene for at levere ekstra ydelser. Det var en af hovedårsagerne til, at servicekoncernen ISS i 2002 opgav at drive daginstitutioner herhjemme, så der nu kun findes omkring en halv snes institutioner, der drives af private.
Det nye lovforslag skulle ifølge regeringen have været fremsat i november sidste år, men er gang på gang blevet udskudt. De berørte parter, som Kommunernes Landsforening og BUPL, har ikke været inddraget i diskussionerne om lovforslaget og har heller ikke modtaget informationer om, hvorfor udspillet har ladet vente på sig.
Over for Børn&Unge ønsker Socialministeriet heller ikke at oplyse om årsagerne til forsinkelsen, men ministerens presserådgiver afviser, at det skyldes svigtende tilslutning til de andre frit-valgsordninger, som regeringen allerede har indført.
Siden regeringen kom til i 2001, har den indført to alternativer til offentlige institutioner: privat pasning, hvor forældre kan få tilskud til at ansætte en passer i hjemmet, og tilskud til at passe egne børn.
Søndag i sidste uge kunne Politiken på forsiden meddele, at danske forældre går i en stor bue uden om begge muligheder. Kun 3.219 børn blev sidste år passet privat med tilskud fra kommunen, og ordningen med, at forældre kan få tilskud til at passe deres egne børn, blev kun anvendt i 737 tilfælde. En forsvindende lille del, når man sammenligner med, at der er 369.000 vuggestue- og børnehavebørn i Danmark.

Håber på 10 procent. Det er i sagens natur umuligt at forudsige, hvor mange forældre der vil være parate til at benytte det nye tilbud om private daginstitutioner. Både Kommunernes Landsforening og BUPL har ved flere lejligheder forudset, at efterspørgslen efter alt at dømme bliver til at overse.
Henriette Kjær er mere optimistisk. Hun håber, at 7-10 procent af alle børn vil blive passet i private ordninger om fem år. Det sagde hun til Jyllands-Posten i søndags.
Hun har dog tidligere understreget, at frit-valg-politikken handler lige så meget om principper som om noget andet.
"Det er ikke afgørende for mig, hvor stort det private marked bliver. Men det er vigtigt, at forældrene kan vælge mellem forskellige tilbud. Det har vist sig at være svært for de private at skabe og drive daginstitutioner, og derfor er det vigtigt, at private skal kunne tjene penge på deres ydelser, ligesom private i dag kan tjene penge på hjemmehjælp," sagde Henriette Kjær på en høring om emnet i sidste uge, arrangeret af Daginstitutionernes Lands-Organisation.
Det har ikke været muligt for Børn&Unge at få en kommentar fra ministeren forud for, at lovforslaget blev fremsat i onsdags.
Hos BUPL har faglig sekretær John Langford svært ved at se vigtigheden i at give forældre et alternativ til offentlige institutioner.
"I stedet for at tilbyde en vifte af muligheder til forældre, burde man koncentrere sig om at skabe kvalitet i de eksisterende tilbud," siger han og tilføjer, at BUPL generelt er bekymret over regeringens frit-valg-politik.
"Frit-valgtankegangen markerer et opgør med den tankegang, som hidtil har præget velfærdssamfundet. Man er på vej til at forlade lighedstankegangen og gå over til en markedstankegang," siger han.
Hos Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) er landsformand Eigil Mørck til gengæld godt tilfreds. DLO organiserer de selvejende institutioner.
"Det er godt, der nu endelig sker noget, for vi er efterhånden ved at blive utålmodige. De selvejende daginstitutioner har igennem en årrække oplevet, at mange kommuner dels ikke ønsker at opretholde samarbejdet med de selvejende, og dels at kommuner sovser samarbejdet ind i kommunale retningslinjer og administrative forordninger. Lovforslaget kan være præcis den politiske håndsrækning til de selvejende
daginstitutioner, som der er hårdt brug for," siger han.