Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 27
Medarbejdere på et sidespor
Flere kommuner forsømmer i ordentlig tid at informere om budgetter og inddrage medarbejdernes repræsentanter, som overenskomsten kræver. I år er det blevet værre, fordi mange kommuner først meget sent blev klar over, om de måtte hæve skatten. Konsekvensen er, at kommunerne mister kvalificeret modspil fra medarbejderne og i sidste ende dårligere institutioner.
Af: Johan Rasmussen
"Hvad skal vi sige? Boller fra Kohberg!"
Fællestillidsrepræsentant Karin Tarp fra Vejle Kommune sætter ord på den fornemmelse, hun kan sidde med, når hun bliver præsenteret for kommunens budget for næste år.
"Når vi bliver præsenteret for aftalen, er der reelt indgået en politisk aftale i byrådet. Siden kommunerne blev lagt sammen, har det været vanskeligt for kommunen at få et budget færdigt til tiden, og dermed er det meget svært for os at få indflydelse på det," siger Karin Tarp.
Karin Tarp er en af de fællestillidsrepræsentanter i kommunerne, der oplever, at det er blevet sværere at få indflydelse og at blive inddraget, når kommunerne lægger de budgetter, der sætter rammerne for kvaliteten i daginstitutioner, folkeskoler og ældreplejen til næste år.
Både BUPL, FOA og Danmarks Lærerforening, der repræsenterer flere end 100.000 medarbejdere i kommunerne, melder om, at det kan være svært at få et reelt indblik i kommunernes budgetter, før de nærmest er vedtaget.
I år har det i nogle kommuner været særligt svært for medarbejderne at få et overblik over kommunernes husholdningsbudgetter. 42 kommuner havde søgt om at hæve skatten til næste år. Først i slutningen af september fik 17 kommuner lov til at udskrive skattestigninger, mens resten fik afslag. Dermed har en del kommuner tre uger inden den 15. oktober, hvor budgetterne skal være vedtaget i byrådene, reelt ikke vidst, hvor mange penge der ligger i næste års kasse.
Det giver dårlige betingelser for at nå at fortælle medarbejderne om konsekvenserne af næste års budget, som mange steder betyder nedskæringer, og det giver medarbejderne dårlig tid til at komme med seriøse indspark og ændringsforslag til budgetterne, som de ifølge en aftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og lønmodtagernes forhandlingsfællesskab KTO har krav på.
Derfor kan der godt gå 'autopilot' i medarbejdernes høringssvar som for eksempel: Nedskæringer vil betyde kvalitetsforringelser. Og det er et argument, der sjældent ændrer på kommunalpolitikernes beslutninger, lyder meldingerne lokalt.
"Det er svært for flere af vores medlemmer at få indblik i og overblik over budgetterne, fordi de mange gange får fremlagt budgetterne meget sent i processen og dermed har korte høringsfrister. Vi hører, at kommunalpolitikerne holder kortene tæt til kroppen," siger formand for BUPL, Henning Pedersen.

Presset økonomi. Henning Pedersen mener, det blandt andet skyldes, at økonomien i mange kommuner er blevet meget presset i de senere år, og at mange kommunalpolitikere er tvunget til at træffe upopulære beslutninger.
Hvis kommunerne ikke giver medarbejdernes repræsentanter information på et passende tidspunkt, på en passende måde og med et passende indhold, er det i strid med den rammeaftale, som KTO og KL har indgået om de ansattes medindflydelse og medbestemmelse i kommunerne - eller med andre ord i strid med overenskomsten. Rammeaftalen kaldes MED-aftalen, og medarbejdernes repræsentanter sidder med i et hovedudvalg og i forskellige MED-udvalg i kommunerne.
Idéen er, at medarbejdernes repræsentanter i passende tid skal have at vide, om for eksempel nedskæringer og omstruktureringer får indflydelse på deres arbejdspladser. Vil nedskæringerne for eksempel betyde, at der skal fyres folk? Og så skal medarbejderne have tid til at analysere og drøfte konsekvenserne og sende høringssvar til kommunen.

Dårlig tid. Rammeaftalen definerer ikke, hvad der er passende tid, men forbundssekretær Jacob Bang i FOA, der repræsenterer pædagogmedhjælpere og medarbejdere i ældreplejen, mener ligesom BUPL-formanden, at nogle kommuner giver hovedudvalgene og MED-udvalgene for kort tid til at orientere medarbejderne og drøfte mulighederne for at skabe forbedringer.
"Hovedudvalgene skal også have mulighed for at orientere de andre tillidsrepræsentanter i kommunen, så der er mulighed for, at medarbejderne kan blive hørt, men det lader nogle kommuner desværre hånt om," siger han.
Jacob Bang mener, at nogle kommuner delvist kan undskylde sig med, at deres budgetter først meget sent i processen kan ligge helt fast, som for eksempel i år, da mange kommuner først sent vidste, om de kunne hæve skatten.
De negative konsekvenser er han dog ikke i tvivl om. Han mener, at kommunerne går glip af konstruktive medspillere, hvis medarbejdernes repræsentanter ikke føler, de bliver hørt.
"Der er en risiko for, at medlemmerne i MED-udvalgene læner sig tilbage og tænker, at vi alligevel ikke kan opnå noget, så vi protesterer bare, som vi plejer, og det kommer der ingen konstruktive forslag ud af," siger Jacob Bang.
Fællestillidsrepræsentant fra Vejle Kommune, Karin Tarp, kan godt følge tankegangen, men hun har ikke lænet sig tilbage endnu.
"Vi kan da godt nogle gange tænke på, om det nytter noget. Men vi er nødt til at tro på, at vi kan gøre en forskel, ellers mister vi troen på selv MED-systemet. Og vi har oplevet, at vi har fået indflydelse i forbindelse med kommunesammenlægningerne," siger hun.

Serviceeftersyn. Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, peger også på, at kommunernes anstrengte økonomi er med til at mindske medarbejdernes indflydelse.
"Hvis kommunerne ikke kvalitetsudvikler, men i stedet kun laver besparelser, er det klart, at systemet sættes under pres. Besparelser er aldrig populære, og det er med til at skabe mere lukkethed i kommunerne. Vi må nok erkende, at den økonomiske situation i kommunerne gør det vanskeligere at få indflydelse," siger han.
Lærernes formand mener, det er på tide at se på, om MED-systemet er godt nok, og om det reelt giver medindflydelse for medarbejderne i kommunerne.
"Jeg mener, det ville være en idé at sætte os ned og se på, om MED-systemet opfylder det formål, det skal. Det er vigtigt, at medarbejderne føler, de har medindflydelse, fordi det giver loyalitet og engagement," siger Anders Bondo Christensen.

Knopskydning. Borgmester i Høje Taastrup Kommune og formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler, kan godt forstå, hvis medarbejdernes repræsentanter er frustrerede over, at de har kort tid til at komme med deres høringssvar.
Han mener, at der kan ligge et dilemma mellem, om politikerne skal fremlægge et budget, inden de har det fulde overblik over kommunens økonomi, og om de skal vente til sent i processen. I år havde det været ideelt, at kommunerne, der havde ansøgt Indenrigsministeriet om få lov til at hæve skatten, havde fået besked tidligere, men det kan være praktisk umuligt at gøre det hurtigere, mener borgmesteren.
"Det er vigtigt at skabe en proces, hvor der ligger et reelt budget til første behandling i byrådet, og hvor der er en reel høringsfrist, inden anden behandling," siger han.
Han vil godt være med til at give MED-systemet et serviceeftersyn.
"Systemet er udviklet ved knopskydning, hvor der er kommet flere og flere opgaver på. Det er vigtigt, at MED-systemet fortsat fungerer, og jeg mener, at medarbejdernes høringssvar til kommunens budgetter er en af de vigtige opgaver," siger Michael Ziegler.

Er I MED?
Kommunerne og de kommunalt ansatte har indgået en såkaldt MED-aftale, som er en rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Aftalen betyder blandt andet, at ledelsen i kommunen skal informere om den forventede udvikling i kommunens aktiviteter og økonomiske situation.
I aftalen står:
'Informationen skal gives på et passende tidspunkt, på en passende måde og med et
passende indhold, således at navnlig medarbejderrepræsentanterne sættes i stand til at foretage en passende analyse og i givet fald forberede drøftelsen'.
Repræsentanter for medarbejderne sidder i MED-udvalg og i et hovedudvalg for hver kommune.
Kommunernes budgetter for 2010 skal være på plads 15. oktober.