Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2005 Nr.: 14
Kommunalreformen; BUPL er et barn af kommunalreformen
Der går en lige linje fra reformen i 1970 til BUPL's dannelse i 1973 og daginstitutionernes kommunalisering i 1976
Af: Ivan Enoksen
Går det pædagogerne som under forrige kommunalreform i 1970, da 1386 købstads- og sognekommuner blev lagt sammen til 275 primærkommuner, er der store forandringer i vente, når den nye virkeliggøres 1. januar 2007.
Reformen i 1970 havde som primært formål at bane vejen for decentralisering. Kommunerne skulle have en størrelse, så de var i stand til at overtage opgaver fra staten. Blandt andet var det lige fra starten planen at flytte ansvaret for daginstitutionsområdet ud i de nye og mere bæredygtige kommuner.
Stillet over for denne realitet blev de pædagogiske fagforeninger nødt til at reagere. Det gjorde Dansk Børnehaveråd, Dansk Barneplejeråd og Foreningen af Fritidspædagoger ved 1. januar i 1973 at gå sammen i BUPL.
Så længe det var staten, der sad på området, kunne de små pædagogiske fagforeninger hver for sig så nogenlunde følge med. Alt blev styret fra København, så det var i Direktoratet for Børne- og Ungdomsforsorgen, og siden Socialstyrelsen, man henvendte sig, hvis der var noget, man ville myndighederne. De politiske kontakter blev plejet på Christiansborg og i ressortministerierne.

Nye tider. Alt det blev ændret med Bistandslovens ikrafttræden 1. april 1976. Loven, som var en direkte konsekvens af kommunalreformen små seks år før, overlod til den enkelte kommune at skønne både omfang og kvalitet af daginstitutionstilbuddet.
Skiftende regeringer havde udfoldet energiske bestræbelser på at få slanket området, inden det blev lagt ud til kommunerne. Først ved at lægge loft over den del af driftsudgifterne, staten dækkede. Siden ved at indføre rigide tabelnormeringer, og sidst, men ikke mindst ved i 1975 at fyre over 4000 medarbejdere på gråt papir.
Det nydannede BUPL havde op til udflytningen haft travlt med at opstille et lokalt beredskab og i øvrigt også med at diskutere, hvordan der skulle reageres på den hårdhændede behandling, området var udsat for. Skulle der opereres inden for tjenestemandslovens rammer, eller var det i orden at tage ekstraparlamentariske metoder i brug? Det mente flertallet på en ekstraordinær kongres i marts 1976, hvilket førte til, at den daværende landsformand, socialdemokraten Gertrud Berg, trak sig. I stedet fik BUPL en ledelse med forankring i Danmarks Kommunistiske Parti.

Røde lejesvende. Kommunalreformen i 1970 førte ikke alene til paladsrevolutionen i BUPL. Det er også på grund af den, at pædagogerne siden 1976 er blevet ansat på en overenskomst. Før da var ansættelsesgrundlaget et tjenestemandslignende reglement. Det politiske og ansættelsesmæssige skifte bragte i forening BUPL i forbindelse med en ny vennekreds. De konforme tjenestemandsforeninger i Centralorganisation II (Sølvsnorene) blev byttet ud med fagbevægelsens venstrefløj og parolen "forhandling-mægling-aktion". Pædagogerne fik lønarbejder-bevidsthed og blev regnet for en flok røde lejesvende, der med Marx og/eller Mao i baglommen skamløst fordrejede hovedet på den opvoksende generation.
Om det var kommunalreformen eller den almindelige samfundsudvikling, som drev udviklingen, kan diskuteres, men en kendsgerning er det, at daginstitutionsområdet lige siden 70'erne har været et af de hastigst ekspanderende i den offentlige sektor. I 1969 - året før kommunalreformen - var 77.821 børn idaginstitution og dagpleje. September 2005, hvorfra Danmarks Statistiks seneste opgørelse stammer, var tallet 552.418. Tilsvarende med BUPL's medlemstal. I stiftelsesåret 1973 var det på 5763. I dag er det på over 58.000.