Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 23
Heldagsskole; Et fagligt løft
Samarbejdet mellem lærere og pædagoger blomstrer i heldagsskolerne i Odense. Undervisningen er blevet bedre, og man arbejder målrettet på at give mere plads til fritidspædagogikken, viser forskningsprojekt fra tre heldagsskoler i Odense.
Af: Steffen Hagemann
Undervisningen har fået et løft. Lærerne og pædagogerne er blevet bedre til at samarbejde, og der er et betydeligt fagligt engagement. Og skolerne arbejder meget med at give fritidspædagogikken mere plads i en lang skoledag. Det er ifølge lektor Lars Holm fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet nogle af de overordnede konklusioner på forsøgene med heldagsskole i Vollsmose i Odense.
I et forskningsprojekt har han gennem tre år fulgt indførelsen af heldagsskole i de tre folkeskoler Abildgårdskolen, H. C. Andersen Skolen og Humlehaveskolen, der alle ligger i Odenses berygtede og belastede bydel Vollsmose. Lige nu er han ved at lægge sidste hånd på den tredje og afsluttende rapport om heldagsskolerne.
For tre år siden fik de tre skoler dispensation fra Undervisningsministeriet til at forlænge skoledagen til otte lektioner om dagen for børnene i 0.-3. klasse. Samtidig lukkede man de tre SFO'er, som havde en dækningsprocent på omkring 35-40 procent og inddrog alle pædagogerne i skolen.
"Heldagsskolerne har generelt bidraget til, at børnene har fået et bedre undervisningstilbud. Så set i et skoleinternt perspektiv har heldagsskolerne givet organisationen et kvalitativt løft," konkluderer Lars Holm.

Ligeværdigt samarbejde. Forsøget med heldagsskole i Odense er født med en organisatorisk skævvridning. Når skoledagen bliver udvidet, er det naturligt læreren, der har ansvaret for lektionerne, og dermed bliver læreren placeret i en mere magtfuld position end pædagogen, anfører Lars Holm i sin første statusrapport.
"Der var fra starten en asymmetrisk samarbejdsrelation mellem lærere og pædagoger. Men det ser ud som om, at det langt hen ad vejen fungerer vældigt godt. Man har arbejdet med at etablere et ligeværdigt samarbejde på alle måder, og det er man kommet meget langt med," siger Lars Holm.
Han vurderer, at de forskellige fagligheder har fundet sammen om et fælles mål.
"Man har lært at bruge hinanden bedre i den treårige forsøgsperiode. Man har fået mere øje på nødvendigheden af hinandens faglighed," siger Lars Holm.
Og selvom heldagsskolen er en udvidelse af skolegangen, så er det ikke skolens dagsorden, der har fået lov at dominere.
"Der er faktisk sket det modsatte. Pædagogerne har fået mere og mere rum, og der er sket en opprioritering af fritidspædagogikken," siger Lars Holm.

Mere fritidspædagogik. Især har man arbejdet med at få en fritidspædagogisk inspireret organisation og arbejdsform til at spille en større rolle.Skolerne arbejder med udeskole, udeværksteder og værkstedsorganisering, nævner han som eksempel.
Men der er flere udfordringer i at give fritidspædagogikken mere plads, påpeger Lars Holm.
"Tør vi gå på tværs af klasser og alder? Tør vi udvikle et koncept, hvor lektionslængden ikke er bestemmende for den tidsmæssige strukturering af en aktivitet? Hvor man tør sige, at en aktivitet tager den tid, den tager?" spørger han retorisk.
I Vollsmose er der dog stadig både pædagoger og lærere, som mener, at heldagsskolen er for meget skole, påpeger han.
"De mener, at skolens tidsmæssige struktur spiller en alt for stor rolle. At der er for lidt frirum og autonomi for børnene. Det er ikke sådan, at alle jubler helt vildt. Men hvis vi ser det som en proces, så mener jeg klart, at der er kommet øget fokus på opprioriteringen af fritidspædagogikken. Nogle så gerne, at det blev yderligere udviklet og kom til at fylde mere," siger Lars Holm.
For medarbejderne har heldagsskolerne også givet et løft, fremhæver Lars Holm:
"Heldagsskoleforsøget i sig selv har skabt en betydelig grad af engagement. Det, at man har lavet et organisatorisk forsøg, har betydet, at man skulle nytænke og gennemtænke mange ting," siger han.
Medarbejderne har ifølge Lars Holm været nødt til at finde nye svar på helt essentielle spørgsmål: Hvad er det, vi går og laver? Og hvorfor gør vi det? Kunne vi gøre det på en anden måde? Hvad er styrken ved at have børnene alle de timer?
Det har medført 'nogle refleksionsprocesser af faglig-pædagogisk art, og som har været værdifulde', som Lars Holm udtrykker det.

Integration. Heldagsskoleprojekterne skal ses som integrationspolitiske forsøg, pointerer Lars Holm.
"Det er en ny skolestrategi i forhold til etniske minoritetssgrupper," siger Lars Holm og peger på, at de danske forsøg dermed adskiller sig fra andre landes arbejde med heldagsskole. Tyskerne har siden 2003 brugt 30 milliarder kroner på at udvikle over 7000 heldagsskoler, som ikke er målrettet en særlig elevgruppe, som for eksempel etniske minoriteter. I Tyskland er der også en bred vifte af heldagsskoleforsøg, hvor frivilligheden spiller en væsentlig rolle.
"De heldagsskoleforsøg, som er etableret i Odense, fremstår som obligatoriske. Det er et tilbud - take it or leave it - og det frie skolevalg betyder, at forældrene kan vælge en anden skole, men det kan de ikke altid i praksis," siger Lars Holm.
Og netop det, at de otte lektioner blev en obligatorisk del af skolegangen, har været en anstødssten for mange forældre.
"Nogle forældre følte det i starten som et overgreb, at deres børn blev pålagt at gå i skole i otte timer. De føler, at der kommer nogen og tager deres børn, som en af dem udtrykte det. Det betyder at nogle orienterer sig mod etniske friskoler, og det betyder også, at andre, fordi de ser heldagsskolen som en forskelsbehandling, ser forsøget som en øget socialisering af deres børn, og det oplever de som en nedvurdering af familiens socialiserende funktion," siger Lars Holm og tilføjer, at fordi forældrene føler sig forskelsbehandlet, har heldagsskolerne måske modarbejdet deres integration og bidraget til en øget polarisering.
Derudover giver det også et problem, at mange af børnene ud over skolegangen modtager undervisning i arabisk eller somali.
"Der er børn derude, der har over 50 lektioner om ugen, fordi forældrene prioriterer højt, at børnene lærer somali eller arabisk. Og nogle forældre er kede af, at den supplerende sprogundervisning ikke ligger i heldagsskolen, for de synes, at det er ved at være lidt meget, hvis man først skal gå i skole fra 8-15.30 og så skal i somali skole et par timer bagefter," siger Lars Holm.

Ingen lektier. I heldagsskolen har børnene ikke lektier for hjemme, og det har også givet problemer.
"Forældrene ser lektierne som en kontaktmulighed mellem skole og hjem. I det øjeblik børnene laver lektier på skolen, er den kontakt der ikke. Hvad gør de så derhjemme? Så laver de alligevel lektier, for det er en tradition, at man sidder rundt om bordet om aftenen og laver lektier. Hvis man ikke har lektier for, så sidder far eller mor og laver regnestykker. For lektier skal man lave, man er jo en ansvarlig familie," siger Lars Holm, der anbefaler, at man gennemtænker holdningen til lektier en gang til.
Han påpeger, at forældre i etniske minoriteter er ekstremt optagede af deres børns skolegang.
"Fordi det er vejen til social opstigning, ofrer man alt på det. Man ville sidde oppe hele natten og hjælpe sine børn, hvis man kunne. Derfor føler man sig krænket, når der bliver etableret en institution, som siger 'vi skal nok tage os af det'. Man skal ikke underkende betydningen af forældrenes lyst til at støtte og hjælpe deres børn," siger Lars Holm og tilføjer, at der findes mange forældre i Vollsmose, som kommer med en uddannelse fra deres hjemland, men som ikke kan få fodfæste på det danske arbejdsmarked.
De mest ressourcestærke flytter dog fra Vollsmose, når muligheden er der. Men der er også forældre, der har boet i flygtningelejre i to-tre generationer, hvor Vollsmose ikke er en omstigning til det danske samfund, men snarere en permanent holdeplads i en social ghetto.
"Og de har især behov for en omfattende indsats," konstaterer Lars Holm..

Glade for skolen. Generelt lader det til, at børnene trives i heldagsskolen, viser forskningsprojektet.
"Når jeg interviewer børnene, kan jeg høre på dem, at de er glade for skolen. Og de er glade for skolen, fordi det er der, kammeraterne er. Det er der, man leger," siger Lars Holm.
Men forældrenes holdning til skolen kan mærkes - også hos de børn, hvis forældre er utilfredse med, at skolegangen er obligatorisk i otte timer.
"Der er helt små børn, der er meget opmærksomme på, at de bliver forskelsbehandlet, og de synes, at det er for dårligt, at de skal gå i skole til halv fire. Andre ser heldagsskolen som et tilbud om at lære noget mere, og det er de vældig glade for," siger Lars Holm og påpeger, at der er en dobbelthed i kritikken:
"Mange af de børn, der har et kritisk perspektiv på heldagsskolen, er samtidig glade for at gå i skole."
Han efterlyser forsøg med heldagsskole, hvor hele skolegangen ikke er obligatorisk.
"Det kunne være sjovt med frivillige forsøg. Det lyder vældig liberalistisk, 'at så skal I vise, hvor gode I er. Kan I give noget, som forældrene gerne vil have?' Men hvis det var frivilligt, kunne man bedre skubbe tvangsdiskussionen, som kan være destruktiv, i baggrunden," siger Lars Holm.
Han mener ikke, at man ud fra tre skoler i Odense kan generalisere over fænomenet heldagsskole.
"Det er jo et spørgsmål om, hvad man putter i det. En heldagsskole kan godt være et godt tilbud til et barn. Om heldagsskoletilbuddet i sig selv er synd for barnet, må afhænge af barnets karakter. De fleste børn er jo institutionaliserede i otte timer om dagen, så det kan jeg personligt ikke hidse mig op over," siger Lars Holm.


De 11 heldagsskoler
Høje Taastrup (Selsmoseskolen)
Odense (Abildgårdskolen, H. C. Andersen Skolen og Humlehaveskolen)
Århus (Søndervangskolen og Tovshøjskolen)
København (Tingbjerg Skole, Hillerødgades Skole og Klostervængets Heldagsskole)
Ishøj (Strandgårdskolen)
Esbjerg (Bakkeskolen)

11 folkeskoler er lavet om til heldagsskoler. Her kan du læse, hvordan de tre af skolerne har løst opgaven.

Søndervangskolen, Århus
Vi er kommet rigtig langt
På Søndervangskolen i Viby, Århus, er alle 314 elever omfattet af heldagsskolen. Deres hverdag er delt op i fire moduler, der hver består af to lektioner med en halv times pause imellem. Skolen har været heldagsskole i fire år, men det første år var kun indskolingen omfattet af forsøget. Nu er alle ni klassetrin heldagsskole, og man har fundet en god form, fortæller skoleleder Rani Hørlyck.
"Da vi startede, var udfordringen at få samarbejdet mellem lærere og pædagoger til at køre, at få dem til at forstå de nye roller og tænkningen bag det nye skolekoncept," siger Rani Hørlyck.
I dette skoleår forsøger man med en ny organisering af skoledagen, hvor man på skemaet kan se, om det er pædagogen eller læreren, der har ansvaret for en aktivitet. Og der er lagt nogle bånd ind i skoledagen, hvor der skal være mere fritidsprægede aktiviteter. Om onsdagen er ansvaret for 0.-3. klasserne fra klokken 12 overladt til pædagogerne. Det skal give flere aktiviteter på tværs af klasser og årgange og bedre mulighed for at tage på ture.
"Vi oplever, at såvel pædagogerne som lærerne synes, der bliver mere plads til deres fagligheder," siger Rani Hørlyck.
"Den store styrke er flerfagligheden. Det er vigtigt, at skole og fritid er kombineret. Vi tror ikke på, at heldagsskole bare skal være mere af det samme. Derfor har vi valgt at bruge pædagogerne på den måde. Og de har selv sagt, hvad de vil byde ind med," siger Rani Hørlyck.
"En af de store forcer er, at der er blevet mere tid til fordybelse for børnene. Og også at de ikke skal stresse rundt i aktiviteterne," siger Rani Hørlyck.
Pædagogerne har ansvaret for legepatruljerne og for, at der er fornuftige aktiviteter i frikvartererne.
"Det gør vi for at minimere konfliktniveauet. Stort set alle vores børn er beskæftiget i frikvartererne, altså dem, der gerne vil," siger Rani Hørlyck og understreger, at det er vigtigt, at der er en vis længde på frikvartererne, så aktiviteterne kan komme ordentligt i gang.
Rani Hørlyck vil ikke udtale sig om, hvorvidt heldagsskolen kan bruges i alle folkeskoler.
"Men i de udsatte boligområder er det vejen frem for at matche de komplekse behov, som vores børnegrupper har," siger hun.

H.C. Andersen Skolen, Odense
Fokus på den fælles opgave
H.C. Andersen Skolen i Odense er i gang med det fjerde år med heldagsskole i indskolingen, der har 135 elever i to spor. I løbet af den tid har lærere og pædagoger undergået en kulturforandring, fortæller Marianne Justesen, leder af heldagsskolen.
"Det gør noget ved vores forestilling om, hvad undervisning er. Det, som vi skal forene, er skolens faglige målrettethed og fritidspædagogikkens friere læringsstil. Det gør man først og fremmest ved at have en skærpet opmærksomhed på den fælles opgave i personalegruppen, og så bliver det ikke så interessant, om man har en lærer- eller pædagogfaglig baggrund," siger hun.
"Alt det, der foregår fra klokken 8 til klokken 15.30, er koblet op på fælles mål. Hvordan får man så plads til fritidspædagogikken? Man skal i hvert fald have spurgt sig selv, hvad fritidspædagogikken skal bidrage til," siger Marianne Justesen, der tilføjer, at nøgleordet er fleksible læringsmiljøer. Og det er, uddyber hun, for eksempel når eleverne i natur og teknik kommer ud i skoven med skovl og spand.
Hun understreger, at hun ikke kunne se, heldagsskolen lykkes uden pædagoger.
"Man må tænke sig som hinandens forudsætning for, at det lykkes, og for at man kan lave fleksible læringsmiljøer. Det ville være en katastrofe, hvis vi kun havde lærerkræfter ansat," siger Marianne Justesen, der selv er læreruddannet. Hun fremhæver, at pædagogerne har været dygtige til at sikre deres berettigelse i heldagsskolen.
"De er kompetente, og de har en faglig stolthed, som de kan godtgøre. De er hverken bange for at dokumentere, skriftliggøre eller stille mål for det, de vil," lyder rosen.
Hverdagen er i princippet delt op i fire dobbeltlektioner, men strukturen styrer ikke.
"Vi har fleksibel tilrettelæggelse. Vi har ikke en klokke, der ringer. Godt nok arbejder vi i moduler, men hvis der er behov for en ekstra pause, eller vi er i gang med en aktivitet, der ikke skal bremses, så kan vi sagtens gøre noget andet. Undervisningens struktur må ikke bestemme undervisningens indhold. Det skal være omvendt," siger hun.
Hun mener, at heldagsskolen burde udbredes til andre skoler end skoler med mange tosprogede.
"Der må komme heldagsskoler rundt om i landet inden for de næste 10 år som et tilbud, man som forælder vil få svært ved at sige nej tak til. Det er en måde at drive skole på, som på mange måder tilgodeser den moderne families behov."

Hillerødgades Skole, København
Masser af mad
Hillerødgades Skoles 237 elever får masser af mad. Fra klokken syv til otte er der morgenmad, der er lidt frugt og brød om formiddagen, og kantinen bespiser elever og ansatte til frokost. Det koster forældrene 180 kroner om måneden. Det dækker ikke de faktiske udgifter til en økologisk madordning, men skolen har fået ekstra penge til madordningen, fortæller skoleleder Merete Søgaard.
"Vi får en roligere dag. Mange af børnene kommer og får morgenmad, og alle starter mætte på dagen. Det er en god forudsætning for at trives og lære noget," siger hun.
Skolen har været heldagsskole i to år. I den tid har det ligget fast, at børnene har fire dobbeltlektioner om dagen, og lektionerne slutter kl. 15. Herefter skal børnene fra 0.-3. klasse være med til fritidsaktiviteter, medmindre de bliver hentet af forældrene. Børnene fra 4. klasse og opefter tilskyndes til at blive på skolen og deltage i forskellige aktiviteter.
"Skolen fylder mest. Det er pædagogerne og lærerne rørende enige om. Vi er ved at øve os i, at pædagogerne får mere råderum i undervisningen. I år er vi startet med en tilvalgsordning med værkstedsfag, hvor både lærere og pædagoger har meldt ind med de aktiviteter, de gerne vil stå for," siger Merete Søgaard.
Hun fortæller, at pædagogerne synes, de har for kort tid med børnene - især hvis det kun er de to timer fra 15 til 17, der tildeles fritidspædagogikken.
"Det er ikke rum nok, hvis man isolerer den fri tid til at være de to timer, så derfor prøver vi at få den ind i resten af dagen," siger hun.
Er der tid til, at børnene selv finder på lege?
"Ikke forfærdelig meget i løbet af dagen. Det er især i frikvartererne, det vil ske, så der får de mest lov til at lege selv," siger Merete Søgaard.
Hun betragter primært heldagsskolen som et projekt, der skal tilgodese socialt udsatte.
"Men jeg tror, den her skoleform vil være god for alle. Den ro, vi har på dagen, vil alle børn have godt af. Der er glidende overgang fra den ene aktivitet til den anden, og vi tilstræber, at dagen bliver så flydende som muligt," siger Merete Søgaard.