Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 21
Sprogvurderinger; Test er ikke hele svaret
Sprogvurderinger kan være udmærkede, men de er ikke svaret på, hvad man skal gøre for at støtte børns sproglige udvikling optimalt. Det er meget vigtigere, hvad der sker, når testen er taget. Og at se på, hvordan daginstitutionerne kan bidrage til, at børn udvikler deres sprog optimalt.
Af: Vibeke Bye Jensen
Sprogvurderingen er kun med til at øge pædagogernes opmærksomhed på børns sprog og sætte sprogarbejdet i system, så man eventuelt finder flere børn, der har brug for støtte til sprogudviklingen. I sig selv har testen ikke den store effekt på, om børn får et bedre sprog eller ej. Det har derimod det arbejde, der sprogpædagogisk gøres bagefter.
Det er de eksperter, som Børn&Unge har talt med, enige om. Ingen af eksperterne mener, at sprogvurderingerne er spild af tid, men de er enige om, at der mangler forskning i, hvad der virker i det daglige pædagogiske arbejde, så børns sprog får den optimale stimulering og støtte.

Dorthe Bleses, børnesprogsforsker, leder af Center for Børnesprog på Syddansk Universitet samt en af bagmændene bag testmaterialet 'Sprogvurdering af 3-årige' har endnu ikke fundet svaret på, om sprogvurderingerne er den rigtige vej at gå. Men i og med, at der i Danmark er så lidt forskning i børns almene sprogudvikling, og i hvordan man hjælper dem bedst i dagtilbud, tror hun, at sprogvurderingerne kan være med til at vise, hvordan man skal organisere og prioritere sprogarbejdet fremover.
Hun synes, at pædagoger og sprogforskere skal give sprogvurderingerne tid til at komme ordentligt i gang og vise deres værd eller det modsatte.
"Hvis vi har alle med, og det bliver gjort på en ensartet måde, kan vi lave rimeligt stærke konklusioner, som kan gå begge veje. Det kan godt være, at vi finder ud af, at vurderingerne er 'overkill' i forhold til brugen af ressourcer, men de kan også vise sig at falde ud til den anden side," siger hun.

Pia Thomsen er børnesprogsforsker på Institut for Sprog og Kommunikation og studievejleder på Audiologi og Logopædi på Syddansk Universitet. Hun har netop afsluttet en forskningsopsamling, der handler om børn og sprog og om, hvordan daginstitutionerne kan medvirke positivt til en styrket indsats. Hun mener, at sprogvurderingerne kan være et udmærket tilbud. Men i stedet for at bruge mange ressourcer på at teste børns sprog, synes hun hellere, man skulle have satset på at prioritere sprogindsatsen på en anden måde. Det kunne for eksempel have været at klæde pædagogerne bedre på til at kunne tage sig af dem, der falder igennem ved testen.
"Vi ved fra international forskning, at det betyder noget for børns sprog, hvilken familie de kommer fra. Kommer de fra socialt svage familier, hvor deres forældre ikke har ressourcerne, er mødet med betydningsfulde voksne i daginstitutionen af uvurderlig betydning. Derfor er det afgørende, hvordan indsatsen i daginstitutionen også på det sproglige område organiseres og prioriteres," siger hun.

Test skaber bestemt praksis
. Lars Holm, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, har lavet en undersøgelse i københavnske daginstitutioner af, hvordan forskellige vurderingsmetoder skaber en forskellig praksis. Han har desuden været med til at skrive 'En bog om sprog i daginstitutioner - analyser af sproglig praksis' og mener, at synet på sprog er meget vigtigt for, hvordan man vurderer sprogtesten. Alle de testmaterialer, der anvendes, har det syn på sprog, at det er et system bestående af byggeklodser, som barnet skal kunne stille rigtigt sammen.

En anden vinkel er, at sprog er et redskab til interaktion.
"Sprogvurderingerne er mere optaget af, hvilke dele af sprogsystemet børnene kan, og mindre optaget af at se på, hvad de kan med sprog i interaktion med andre børn. Derved bliver sprogvurderingerne let en mangelanalyse, der viser, hvad barnet ikke kan. Og det kan give anledning til, at man skaber en pædagogisk praksis, der tager afsæt i det, barnet ikke kan, i stedet for det, barnet kan," siger han.
Stig Broström, børneforsker på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, mener, at sprogvurderingerne hverken er godt eller skidt, for det kommer an på, hvordan de bliver brugt. Som en del af forskellige dokumentations- og evalueringsredskaber kan sprogvurderinger være velegnet til at vise, hvordan det står til med børns sproglige udvikling. Selv arbejder Stig Broström med metoden praksisfortællinger, der viser alle sider af børns udvikling, også den sproglige. Han mener, at sprogvurderingerne på ingen måde må stå alene som en indikator for, hvad barnet kan eller ikke kan.
"Det kan være farligt at isolere sproget, for det er jo et ledsagefænomen til stort set alle aktiviteter i livet. Så man kan finde mig på den skeptiske side, når man bruger testen for snævert," siger han.

Ved ikke, hvad der virker. Pia Thomsens udgangspunkt er, at sproget ikke er så svært at lære, og at der må være noget grundlæggende, der forhindrer nogle børn i at opsnappe det, de skal bruge for at gennemgå en god sproglig udvikling. Derfor mener hun, at det er vigtigt at forske i, hvilke andre forhold der er afgørende for, at de børn ikke gennemgår den udvikling, som andre børn gør.
"Mange pædagoger synes, at det er okay at vurdere børnenes sprog, men problemet er, at de ikke ved nok om, hvad der skal til, når de har testet barnet. De ved ikke, hvad de skal gøre anderledes, for de kan jo godt se, at det, de gør lige nu, får kun 'gode' børn noget ud af. De socialt udsatte børn profiterer ikke af det, fordi de mangler et skelet for at lære. Det hjælper hverken en sprogvurdering eller en halv time om ugen med en talepædagog på," siger hun.
Dorthe Bleses mener, at der skal forskes i, hvad der er vigtigt for det daglige sproglige arbejde i dagtilbud.
"Når nu Danmark har verdensrekord i pasning af børn uden for hjemmet, så er det tankevækkende, at der endnu ikke er gennemført en undersøgelse af det sproglige miljø i daginstitutionerne. Vi er simpelthen nødt til at undersøge, hvad forældrebaggrund, børnesammensætning, pædagogernes holdning og forældrenes holdning betyder for børns sprogudvikling. Og hvad der støtter og stimulerer børns sprog. Det er min overbevisning, at det er meget simple ting, der virker, men det vil vi gerne vide mere præcist, så vi kan give pædagogerne gode råd om, hvordan de kan gribe tingene an," siger hun.
Lars Holm mener, at det største problem ved sprogvurderingerne er, hvis man blander en måling af sproget og det sprogpædagogiske arbejde sammen. For selvom det er vigtigt at følge med i børns sproglige udvikling, kan det gøres på mange forskellige måder.
"I nogle kommuner har der desværre været en tendens til at prioritere vurderingerne vældig højt på bekostning af det sprogpædagogiske arbejde. Det kunne være mere relevant at sætte gang i et udredningsarbejde om, hvordan man udvikler sprogpædagogiske indsatser, der kan støtte og stimulere børns sproglige udvikling. Nogle af pædagogerne i min undersøgelse giver udtryk for, at de ikke er sikre på, for hvis skyld man laver sprogvurderinger. Hvis pædagogerne ikke kan se, hvordan man kommer fra vurderingsresultatet til det, der skal gøres efter testen, er det svært at se fornuften. En af pædagogerne i undersøgelsen siger ligefrem, at sprogvurderingerne føles som spild af tid," siger han.

Giv et sprogbad. Pia Thomsen mener, at selvom sprogvurderinger kan være udmærket til at give et øjebliksbillede af barnets sproglige niveau, er det slet ikke det, der skal til for at give børn et bedre sprog. Hun går ind for det, hun kalder et 'sprogbad', en allround stimulering i det daglige, for så skal børnene nok opsnappe det, som har deres interesse rent sprogligt. Og det kan pædagogerne sagtens klare, uden at de har en særlig sproguddannelse.
"Pædagogerne har ikke kompetencer til at lave den fejlfinding, som de bliver presset til at gøre. Til gengæld kan de give børnene et 'sprogbad', fordi det er en del af deres faglighed at vide en masse om fortællinger, at læse højt, at dramatisere og den slags, som kan stimulere børns sprog i det daglige. Jeg mener, man tager pædagogernes faglighed fra dem ved at sætte dem til at lave talepædagogarbejde, som sprogvurderingerne reelt er," siger hun.
Dothe Bleses mener derimod, at pædagogerne skal støtte sprogvurderingerne endnu mere, end de gør nu, fordi det giver en unik mulighed for at få undersøgt, hvordan dagtilbud kan være med til at skabe lige muligheder for alle børn.
"Det er vigtigt at huske på, at det ikke er tilfældigt, at netop sproglige og kommunikative kompetencer er blevet genstand for systematisk vurdering. Forskning har dokumenteret en tæt sammenhæng mellem barnets talesprog og uddannelse, som formentlig har allermest indflydelse på vores liv både økonomisk, helbredsmæssigt, socialt og trivselsmæssigt, og som er en af de vigtigste årsager til ulighed i samfundet. Ved at bidrage systematisk til at identificere børn med sproglige problemer og understøtte deres sprogtilegnelse via den efterfølgende pædagogiske indsats er pædagogerne med til at løfte en fantastisk vigtig samfundsopgave," siger hun.

Test er ok, men ...
• 64 % mener, at sprogvurderingerne ikke er spild af tid.
• 52 % siger, at sprogvurderingerne har øget deres generelle opmærksomhed på børnenes sprogudvikling.
• 68 % mener, at de ikke behøver sprogvurderingerne for at vide, hvilke børn der har brug for sproglig opmærksomhed.
• 59 % mener, at sprogvurderingerne tager tid fra andre, mere vigtige opgaver.
• 64 % mener, at kun de børn, pædagogerne mener har brug for en test, skal have den tilbudt.

Kilde: Sprogvurderinger, Børn&Unge/BUPL's politisk økonomiske team, juli 2009

Børn og sprog på nettet
• Lars Holm: Evaluering af sprogvurderingsmaterialer i daginstitutioner - en undersøgelse af sproglig vurderingspraksis i Københavns Kommune (2009).
www.dpu.dk/om/larsh
• Pia Thomsen: Den forskningsopsamling, som er omtalt i artiklen er lavet for BUPL, men er endnu ikke offentliggjort.
www.sdu.dk/ansat/piathomsen.aspx
• Dorthe Bleses: National sprogvurdering i Danmark. Når børn lærer sprog. Dansk sprogtilegnelsesforskning i et internationalt perspektiv. Syddansk Universitetsforlag Find kapitlet på: www.humaniora.sdu.dk

Bøger om børn og sprog:
• Lars Holm og Helle Pia Lauersen (red.): 'En bog om sprog i daginstitutioner - analyser af sproglig praksis'. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.
• Lis Klausen og Gry Hodal: 'Et sprog flere sprog (opdateret og revideret 2. udgave). Hans Reitzels Forlag.
• Lotte Salling (red.): 'I begyndelsen er sproget - en antologi om børns sprogudvikling'. Dafolo.
• Bente Sidenius: 'Sproget og barnet'. Forlaget Frydenlund.

Så mange børn findes
• Mellem 1 og 5 % af de testede børn er i 62 %
af institutionerne vurderet til at skulle have særlig opmærksomhed omkring deres sprog i institutionen.
• Mellem 1 og 5 % af de testede børn er i 75 %
af institutionerne vurderet til at blive sendt videre til talepædagog eller lignende.

Forældre glade for testen
• I halvdelen af institutionerne tager 90 % eller flere af forældrene imod tilbud om sprogvurderinger.
• Institutionerne har lavet sprogvurderinger i cirka 84 % af de tilfælde, hvor forældrene har ønsket det.
• 57 % siger, at de mener, at forældrene ikke ønsker sprogvurderinger, hvis institutionen siger, at der ikke er behov for det.

Kilde: Sprogvurderinger, Børn&Unge/BUPL's politisk økonomiske team, juli 2009

Ressourcer mangler

• 65 % siger, at de ikke har fået ekstra ressourcer til at gennemføre sprogvurderingerne.
• 78 % siger, at de ikke har fået ekstra ressourcer til at følge op på sprogvurderingerne.
• 62 % mener, at de ikke har ressourcer nok til at lave en ordentlig opfølgning på sprogvurderingerne.

Kilde: Sprogvurderinger, Børn&Unge/BUPL's politisk økonomiske team, juli 2009