Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2004 Nr.: 42
Venskaber på sms
Vis mig din mobiltelefon, og jeg skal sige, hvem du er. Det synes at være mottoet blandt unge. Især piger bruger sms-beskeder til at bekræfte hinanden socialt. Jo flere navne, teenagere har i adressekartoteket, desto større status har de
Af: Henrik Stanek
Hvad laver du? Fik du ordnet det, du skulle? Hvor er du? Sover du?
Klassiske spørgsmål, når teenagere trykker på mobiltelefonen og sender en lille tekstbesked - en sms - af sted. Og det gør de tit.
Over 16 millioner gange om dagen ryger en sms gennem luften i Danmark. Langt de fleste sendes af teenagere, der bruger sms til aftaler og til at dyrke venskaber og kærester.
"Unge stiller ikke spørgsmålene for at få indholdsrige svar tilbage, men for at dyrke forbindelsen til vennerne. De bruger først og fremmest sms til at forsikre, at de er der for hinanden. At de stadig er venner. Mange af deres sms'er er skriftlig smalltalk uden anden funktion end at være i kontakt," siger Ditte Laursen fra Institut for sprog og kommunikation på Syddansk Universitet.
Hun er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på sit ph.d.-projekt "Det mobile samtalerum - om unges kommunikations- og samværsformer i omgang med mobiltelefonen." Hun har blandt andet fulgt eleverne i en 8. klasse for at se, hvordan de bruger sms.
"Unge har løbende kontakt med deres venner gennem hele dagen. De er ved at løsrive sig fra hjemmet og har brug for at bekræfte hinanden. Sådan har det altid været. Det er bare blevet mere synligt, fordi det ikke længere foregår via telefoner på fastnettet," siger Ditte Laursen.
Hver dag i tre måneder var hun med 8. klassen fra København i skole. Desuden har hun fået TDC Mobil til at skrive de beskeder ud, som seks venner i klassen sendte til hinanden og til andre.

Sms kræver et svar. Selv om sms er nyt medie, ligger én norm allerede fast: En sms skal besvares inden for tre minutter. I hvert fald når den kommer fra kæresten, bedsteveninden eller en anden nær ven. Også selv om den ikke indeholder et spørgsmål.
"Unge betragter beskederne som en rituel udveksling af gaver, så når en pige sender en sms til veninden eller kæresten, er der ubalance i deres forhold, indtil der kommer et svar," siger Ditte Laursen.
Der kommer en rykker, hvis de ikke svarer inden for tre til fem minutter. Ellers lyder det prompte: Hvad laver du? Hvorfor har du ikke svaret? Er du sur?
Ofte ryster modtageren op med en undskyldning a la "Åh, jeg var lige i bad."
Teenageres evige trykken på knapperne kan få forældre og andre voksne til at rive sig fortvivlet i håret, fordi de unge virker fraværende. Men sådan opfatter sms-ekvilibristerne det ikke.
"Voksne trækker sig lidt væk og vender ryggen til for at skabe sig et privat rum, hvis de skal tale i mobil. Unge gør det stik modsatte. De involverer dem omkring sig i deres sms-samtaler, så man kan ikke sige, at de ikke er til stede," siger Ditte Laursen.
Mobilen hjælper dem også til nye venskaber.
"Når to unge mødes for første gang, udveksler de mobilnumre. Den ene sender så en prøveballon af sted for at finde ud af, om der er basis for at blive venner."

Som en veninde-ring. Unge udveksler ikke kun sms-beskeder. De bytter også telefoner, bladrer i hinandens adressekartoteker og læser hinandens beskeder. Jo flere beskeder og navne i kartoteket, desto højere status i gruppen.
Med bytteriet viser de hinanden fortrolighed og uddyber deres venskab.
"En pige kan se, at godt nok har bedsteveninden sendt beskeder til andre, men hun har sendt flest til hende. Det forsikrer hende om, at de stadig er nære veninder. Lidt på samme måde som når to piger går i ens tøj eller har veninderinge," siger Ditte Laursen.
Ikke alle må læse med i alles mobiler. Man deler kun beskeder med sine venner, så hvis man aldrig må se med, er man ude af gruppen.
"Der er ikke tale om direkte mobning. Man er bare ikke med og bliver sikkert heller ikke inviteret med til festerne," siger Ditte Laursen.
Det er primært piger, der bytter mobiltelefoner. Piger og drenge gør det også lidt, men drenge bytter kun, hvis de har modtaget en sjofel vittighed.
Veninder viser også beskeder til hinanden, når de modtager dem, og diskuterer, hvad de skal svare.
"Det gælder mest særligt vigtige sms'er, som når en dreng spørger en pige, om hun vil med i biografen. Vil hun så gerne, eller vil hun ikke? Det drøfter hun med veninden," siger Ditte Laursen.

Jeg elsker dig. Følelser er lettere at udtrykke på sms, fordi der ligger en indbygget distance i mediet. Der skal ikke samme mod til at skrive "Jeg elsker dig" som til at sige det.
Sms giver også afsenderen bedre tid til at overveje, hvordan han skal sige det, han har på hjerte. Dermed kan han iscenesætte det billede af sig selv, han gerne vil give modtageren. Samtidig beskytter sms'en ham mod et pinagtigt nederlag.
"Det er ikke så slemt at få afslag, som hvis man står ansigt til ansigt med den udkårne. Heller ikke selv om man risikerer at blive eksponeret til pigens bedsteveninde," siger Ditte Laursen.
Det er også lettere at sige undskyld over sms. Og det virker.
"Modparten betragter undskyldningen som lige så værdifuld, som hvis den afleveres mundtligt," siger Ditte Laursen.